Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Berlin

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Berlin i Børnehøjde

    (Bedømt af 14 personer)
    01.02.14: Marie Mikkelsen
    Uge 27. Sommerferien er faretruende nær. Familien har INGEN planer.
    En sen aften surfede vi rundt efter billige rejser, og endte som altid på FDM-travels hjemmeside. Og BUM! et vildt godt tilbud på hotel i Berlin. "det er da det vi gør"
    Se hele rejsetippet
  • Berlin: kitsch og cool

    (Bedømt af 14 personer)
    17.01.14: Emma Louise Libner
    Følgende tips er beskrevet ud fra egne oplevelser over flere rejser til Berlin.

    Historiske monumenter, museer og mobile currywurst-bikse på hvert gadehjørne.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Berlin

Rejsetips af samme forfatter

Berlin: På ekspedition i en forstad
Rejsetips indsendt af:
Flensborg
17. aug. 2012

Berlin: På ekspedition i en forstad

Berlin er spækket med museer. Turister kan hurtigt få slidt såle, men heldigvis ligger de største attraktioner i Berlins centrum. Et af de museer, der kræver en større omvej, er Museumszentrum Dahlem, og forbavsende få finder herud.
Når man kommer fra vrimlen på Museumsinsel i Berlin-Mitte, føler man sig som Palle alene i verden i museerne i Dahlem.

De store skatte i det etnologiske museum og museerne for indisk og østasiatisk kunst står man nogle gange og betragter mutters alene. Der er masser af plads i de store, moderne bygninger, der er en del af Freie Universität Berlin.
Dahlem er en velstående, fredelig forstand med fornemme villaer. Bydelens første museer blev bygget mellem 1914 og 1923.

Efter Anden Verdenskrig blev Berlins kunsthistoriske og etnografiske samlinger spredt i øst og vest, og i 1960erne blev Dahlem-museerne udvidet betydeligt.
Maske i det afrikanske rum på Dahlem-museerne.
Maske i det afrikanske rum på Dahlem-museerne.

Konkurrent til Østberlin

Det ny museumscentrum blev skabt som Vestberlins konkurrent over for Østberlins Museumsinsel, der med Pergamon-museet var - og er - i den internationale topklasse.

Efter den tyske genforening i 1990 blev alle Berlins museumssamlinger også genforenet og reorganiseret, og Dahlem-museerne måtte afgive malerier og skulpturer til henholdsvis Kulturforum og Bodemuseum i centrum.

Men Dahlem-museerne råder fortsat over højdepunkter: Inka-guldsmykker, japansk træsnit, buddhistiske hulemalerier fra kinesisk Centralasien og bronzefigurer fra Benin. For en halv snes år siden blev endnu en udstilling føjet til: En samling med godt 600 ceremonielle genstande fra indfødte nordamerikanske kulturer.

Skal man vælge et af de fire museer, bør det etnologiske få første prioritet. Man indløser billet til hvert museum, og man bliver let forpustet, hvis man tager alle fire. Ud over museerne for etnografi, indisk kunst og østasiatisk kunst er der i en gå-afstand fra de andre museer en afdeling for europæisk kultur.

Museet er en folkemindesamling, eller som det hedder meget mere rammende på tysk: Volkskunde. Dette museum specialiserer sig i europæisk folkelig kunst og kultur belyst gennem befolkningernes hverdag. Der er særudstillinger, ofte i samarbejde med museer i andre europæiske lande, med dragter, smykker, legetøj, redskaber og keramik men ingen permanente udstillinger.
Rummet er totalt mørklagt. Kun maskerne bades i små spotlys.
Rummet er totalt mørklagt. Kun maskerne bades i små spotlys.

Eksotisk musik

Det etnologiske museum er fyldt med fantastiske masker fra Afrika, Sydamerika, Polynesien, Mikronesien og Australien.

Museet råder over en halv million genstande og mere end 60.000 båndoptagelser, der dokumenterer eksotisk musik fra alle verdensdele. Prunkstykket er en sejlbåd af siv fra Mikronesien, guldkammeret med hjembragte kostbarheder fra Colombia, Peru og Costa Rica samt originalehuse fra Palau-øerne og Papua New Guinea.
For de små er der i øvrigt et "Juniormuseum", hvor de kan gå på egne ekspeditioner.

Dahlem-museerne er en del af Staatliche Museen zu Berlin. Man kan læse mere på www.smb.spk-berlin.de
Museumszentrum Dahlem. Åbent tirsdag-fredag klokken 10-18 og lørdag-søndag klokken 10-18. Tag U-banen til Dahlem Dorf.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Berlin

Hoteller i Berlin
Rejser til Berlin
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.