Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Berlin

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Berlin i Børnehøjde

    (Bedømt af 14 personer)
    01.02.14: Marie Mikkelsen
    Uge 27. Sommerferien er faretruende nær. Familien har INGEN planer.
    En sen aften surfede vi rundt efter billige rejser, og endte som altid på FDM-travels hjemmeside. Og BUM! et vildt godt tilbud på hotel i Berlin. "det er da det vi gør"
    Se hele rejsetippet
  • Berlin: kitsch og cool

    (Bedømt af 14 personer)
    17.01.14: Emma Louise Libner
    Følgende tips er beskrevet ud fra egne oplevelser over flere rejser til Berlin.

    Historiske monumenter, museer og mobile currywurst-bikse på hvert gadehjørne.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Berlin

Berlin - S- & U-bahn mellem øst & vest
Rejsetips indsendt af:
Birgitte Smidt
St. Merløse
13. aug. 2009

Berlin - S- & U-bahn mellem øst & vest

Mit rejsetips handler om 3. rejse til Berlin af 3-5 dages varighed.
Eastside galleri
Eastside galleri

Berlin, Berlin ich liebe dich

Når man går rundt i Berlin, går man rundt i historien. Hvor man end vender sig, er der nyt og gammelt, liv og død, men først og fremmest en fantastisk fornemmelse af fornyelse og optimisme.

Man bliver med mellemrum mindet om de onde tider, med jødeforfølgelserne, Stasi og Berlinmuren med korsene rundt omkring, hvor nogle af dem, der forsøgte at krydse muren blev skudt .
Men så bliver man desuden mindet om at Berlin er kommet videre og kan se fremad mod bedre tider.

Vi har været i Berlin 3 gange og vi elsker byen. Der er masse at se på. Det er en god ide at købe et Welcome-card (købes på stationerne) det kan fås til en dag, 3 dage eller 5 dage og giver ubegrænset i S- og U-bahn, samt store rabatter på entreer og 25% besparelse i visse souvenirsshops. Kortet fungerer upåklageligt. Det er nemt at finde rundt via kørselsplanen.



Checkpoint Charlie
Checkpoint Charlie

1. rejse til Berlin. februar 2008

Første gang besøgte vi East Side Galleri. Det er et stykke af muren, der er blevet dekoreret af forskellige kunstnere efter murens fald i 1989.

Haus of Checkpoint Charlie så vi også, hvor man fornemmede Østberlinernes kamp for at komme til Vestberlin. Der blev forsøgt med alle midler, tunneler, luftballoner, skjulte rum i biler, kufferter osv. Der er desuden en glimrende beskrivelse af hele histen om Øst- og VestBerlin. Et interressant museeum, der er et absolut must. Ude foran er opstillet to vagter med originale uniformer og hvis man betaler, kan man blive fotograferet med dem. (morsomt minde)

Story of Berlin er et visuelt museeum. Via film, Store plancher, figurer og opstillinger i tidsperioderne får man et indblik i Berlin's historie op igennem tiderne, meget spændende, f.eks. går man ned igennem en gade, der er belagt med jødiske bøger og man hører en rude blive knust, det skal visualisere "Krystalnatten" hvor jøderne blev forfulgt. Der er meget mere, men det skal opleves.
I entrebilletten er desuden adgang til at besøge et atombeskyttelsesrum. Prøv at se det og man ønsker at få bomben i hovedet istedet for at være dernede.

Øst- Berlin
Øst- Berlin

Stasi og DDR

I Stasi fængslet blev vi vist rundt af en guide, der havde siddet fænglet i selv samme fængsel. Det var vores held at han kunne snakke dansk, for så kunne man rigtig forstå ham. Han viste os U-båden, en celleafdeling under jorden og sin egen celle, som han havde boet i indtil 1990. Han forklarede hvilke metoder Stasi havde brugt og viste rundt i Stasis lokaler. Et interessant besøg, men man blev harm over, at sådan noget var sket.

I DDR-museet kunne man pille ved alt. Der var mange sjove ting, f.eks en skoletaske med bøger, som man kunne åbne og læse i. Der var desuden et hel lejlighed, som man kunne kigge, hvad der fandtes i skabene. Jeg vil ikke afsløre for meget, det skal opleves!!
bøf-is
bøf-is

2. rejse til Berlin. Juli 2008

2. gang vi var i Berlin var vi i Fernsehturm. Køen var den dag ikke særlig lang og vi kom op i restauranten og sidde. Fantastisk udsigt. Vi sad og drak øl og sodavand mens kuplen drejede rundt. En fantastisk oplevelse.

Det var i juli, så vi tog en kanalrundfart, dem er der mange af. Bare slappe af og nyde livet, mens man ser på Berlin fra floden, skønt!!

På Potsdamer Plats, er et center, der ligger i forlængelse af S-bahn stationen. Der ligger en isbar og der har vi været 2 gange. Det er de flotteste og bedste is der fås. Børnenes beskilte en is, der var formet som en bøf med pommes frites, min mand bestilte en spaghettiis og jeg selv bestilte en med en masse frugter (uhm)

Vi brugte nogle dage til at nyde byen. Nikolei-viertel, en bydel, der er opført af forskellige huse fra forskellige steder i DDR og samlet på ét sted. Det virker ellers så helstøbt, som om det altid har set sådan ud.
Vi så også ungdomshuset. Et sønderbombet hus, der var bemalet og hvor der stod skulpturer i baggården. Et noget rodet men morsomt sted. De sammenhængende gårde i det jødiske kvarter (hyggeligt) og mindepladerne på fortovene fra jøder, der havde boet i dette hus (uhyggeligt). Det skyllede vi ned med en Berliner kindl (øl) og en curry-wurst.
Stuntshow
Stuntshow

3. rejse til Berlin. juli 2009. Filpark Babelsberg

3. gang var vi i Filmspark Babelsberg. En oplevelse af de store. Der var tre forestillinger. et stuntsshow, Et fjernsyns-liveshow og et filmdyreshow.
Der var en hel kulisse-spøgelsesby med effekter (sjovt), samt en masse andre kulisser
en 4-D biograf, hvor man var i en minevogn, der kørte men vores hår blæste som om man rigtig kørte.
Vi så fjensyns-liveshowet. Det var skægt at se sig sig på storskærm. Men det sejeste var Stuntshowet. Det skal bare opleves! brag, røg og action. Mine drenge var ellevilde.
Desværre så vi ikke filmdyreshowet, da det begyndte at regne (øv).
Pandaen BaoBao
Pandaen BaoBao

ZOO

I ZOO var vi henne og hilse på Pandaen "BaoBao" og selvfølgelig isbjørnen "Knut", der ikke kan være sammen med de andre isbjørne, fordi han blev for vænnet til mennesker under hans opvækst, da dyrepasserne tog sig af ham, da han var ganske lille. Vi var også inde og se akvariet/terrariet, der ligger i ZOO. Man skal købe separat billet, hvis man skal besøge dette.
Vi har aldrig set så mange arter af bjørne, kattedyr, aber osv. Det var fantastisk. Haven var enorm og vi nåede ikke at se det hele. Det gør vi næste gang.
Mindesmærke
Mindesmærke

I nærheden af Brandenburger tor ligger et mærkeligt mindesmærke over jøderne, der blev slået ihjel under 2. verdenskrig. Det består af et masse grå klodser der står i forlængelse af hinanden. Man føler det, som om at man er i en labyrint. Prøv det. det skal oplevelses. Det er en lidt underligt fornemmelse, for man ved det er mindesmærke for noget slemt, men samtidig er det så fantastisk.
Vi kommer tilbage

Vi kommer tilbage

Næste gang har vi planlagt at se paladserne og næste gang rigsdagen og næste gang museumsøen og næste.....Der er så uendeligt meget i den by.

Kommentarer til rejsetips om Berlin

husk

02/01 2013 jesper kjølseth
det har hændt og det er en del af historien men vi må ikke glemme den hvad der gjorde at det måtte bygge muren jesper
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Berlin

Hoteller i Berlin
Rejser til Berlin
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.