Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Berlin

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Berlin i Børnehøjde

    (Bedømt af 14 personer)
    01.02.14: Marie Mikkelsen
    Uge 27. Sommerferien er faretruende nær. Familien har INGEN planer.
    En sen aften surfede vi rundt efter billige rejser, og endte som altid på FDM-travels hjemmeside. Og BUM! et vildt godt tilbud på hotel i Berlin. "det er da det vi gør"
    Se hele rejsetippet
  • Berlin: kitsch og cool

    (Bedømt af 14 personer)
    17.01.14: Emma Louise Libner
    Følgende tips er beskrevet ud fra egne oplevelser over flere rejser til Berlin.

    Historiske monumenter, museer og mobile currywurst-bikse på hvert gadehjørne.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Berlin

Rejsetips af samme forfatter

Bonns ambassade i Berlin
Rejsetips indsendt af:
Flensborg
17. aug. 2012

Bonns ambassade i Berlin

PÅ STÄNDIGE VERTRETUNG i Berlin kan man hilse på Brandt, Kohl, Helmut Schmidt og få sig overgæret rhinsk øl. Rhinlandets Frohsinn findes midt i den preussiske metropol.
I tysk sprogbrug er en “hjemstavnsfordreven” en tysker, der efter Anden Verdenskrig blev fordrevet fra sin hjemstavn i provinserne øst for Oder-Neiße-grænsen.

Men i Berlin har ordet også en anden betydning. Hundredevis af rhinlændere betegner sig selv som “hjemstavnsfordrevne”, efter at Bonn for otte år siden måtte af med titlen som hovedstad. Masser af embedsmænd, journalister, lobbyister og politikere har måttet vælge: Enten rejste de med til syndens hule, det prøjsiske Berlin, eller de skulle ud for at søge nyt job. Kun få valgte det sidste.
Billeder af berømte politikere, der har drukket øl i knejpen.
Billeder af berømte politikere, der har drukket øl i knejpen.

Flyttede modvilligt med til Berlin

En af de inkarnerede bonn’ere, der meget mod sine principper, rykkede med til Berlin, var Friedel Drautzburg – en spøjs fyr med et overskæg, der slår Bismarcks med flere længder.

Han var i en lang periode formand for borgerinitiativgruppen “Ja für Bonn”, der med næb og kløer kæmpede mod, at hovestaden skulle flyttes fra Bonn til Berlin. Men da først kampen var tabt, var han en af de første, der flyttede med. Her indrettede han sammen med kammeraten (Drautzburg er socialdemokrat og gammel valgkampsleder for Willy Brandt) Harald Grunert et værtshus med rhinlandsk bryggerikultur og Frohsinn – ved bredden af Spree-floden og et stenkast fra Bahnhof Friedrichstraße, den gamle overgangsstation til “Hauptstadt der Deutschen Demokratischen Republik”.
Selv et skilt fra Bonns banegård er røget med.
Selv et skilt fra Bonns banegård er røget med.

Blev kaldet for forræder

Det fik navnet “Ständige Vertretung” – eller StäV som den også hedder i det forkortelsesglade Tyskland. En dobbelt hentydning til, at stedet skulle være et anløbssted for fordrevne rhinlændere og i øvrigt også navnet på Vesttysklands repræsentation i Østberlin i DDR-tiden.

I Bonn tjente Friedel Drautzburg og Harald Grunert på at servere Kölsch og rhinlandske retter med politikere, embedsmænd og journalister som stamkunder. Det var også i deres knejper, at der faldt en historie af i ny og næ. Det skulle “Ständige Vertretung” også være i Berlin, og op på væggene kom et helt familiealbum af stamkunder, kanslere og forbundsdagsmedlemmer. Intet mindre end en imponerende samling af politikere fra tysk politik og journalistik: Brandt, Kohl, Rau, Strauss, Genscher, Helmut Schmidt og sågar Sabine Christiansen. Og her er andre genstande fra Bonn-republikkens tid: Byvåben, ambassadeskilte, avisudklip og karnevalshatte.

Friedel Drautzburg er blevet kaldt en forræder, fordi han først talte Bonns sag og bagefter vendte på en tallerken. Selv siger han, at han flyttede derhen, hvor kunderne er. Og at kundepleje altid har været hans ypperste mål. I mellemtiden er gemytterne faldet lidt til ro, og Ständige Vertretung har åbnet filialer i Hamborg, Bremen, Hannover, Leipzig og Köln for, at det ikke skal være løgn.

Priserne ligger et pænt stykke over den helt billige ende i Berlin – men hvor får man ellers rigtig godt overgæret øl med traditionel rhinsk Sauerbraten med en sovs af rosiner og pumpernikkel, kartoffelklumper und æblekompot?
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Berlin

Hoteller i Berlin
Rejser til Berlin
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/cuba/sevaerdigheder/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.