Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Berlin

  • Sommer i Berlin

    (Bedømt af 6 personer)
    I bydelen Prenzlauer Berg byder den økologiske café på brunch, hvor prisen er hvad du har råd til at betale for at spise dig mæt.
    Se hele rejsetippet
  • Berlin i Børnehøjde

    (Bedømt af 14 personer)
    01.02.14: Marie Mikkelsen
    Uge 27. Sommerferien er faretruende nær. Familien har INGEN planer.
    En sen aften surfede vi rundt efter billige rejser, og endte som altid på FDM-travels hjemmeside. Og BUM! et vildt godt tilbud på hotel i Berlin. "det er da det vi gør"
    Se hele rejsetippet
  • Berlin: kitsch og cool

    (Bedømt af 14 personer)
    17.01.14: Emma Louise Libner
    Følgende tips er beskrevet ud fra egne oplevelser over flere rejser til Berlin.

    Historiske monumenter, museer og mobile currywurst-bikse på hvert gadehjørne.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Berlin

Rejsetips af samme forfatter

Som at hoppe ned midt i en historiebog
Rejsetips indsendt af:
Kristine
København
27. okt. 2011

Som at hoppe ned midt i en historiebog

Er du, som jeg, vild med at snuse til verdenshistorien – særligt efterkrigstiden i Berlin – kan jeg anbefale en guidet tur i, det såkaldte Stasi-fængsel, Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen.

Stasi-fængslet, Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen

Mit besøg begyndte af omveje og udformede sig som en ren tilfældighed, da min oprindelige destination egentlig var Stasis hovedkvarter, som er ikke ligger langt fra Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen i Østberlin. Men på grund af misforståelser i forhold til åbningstider i påskeferien, var museet desværre lukket. Til mit store held mødte jeg to tyske turister der i stedet oplyste og guidede mig vej til fængslet.

Mit første indtryk af Østberlin, inden besøget til Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen, stod i stærk kontrast til Vestberlin, der er farverig, glad og fuld af frie mennesker. Østberlin er grå, mennesketom og beton-agtig,og selvom det bestemt ikke var overraskende, da jeg har læst en del om Berlins historie, gjorde bydelens kedelige visuelle udtryk et stort indtryk på mig, som jeg bestemt ikke ville være foruden.

Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen indskriver sig i verdenshistorien da det sovjetiske hemmelige politi, Stasi, overtog bygningerne i 1945 og indrettede dem til koncentrationslejr for politiske fanger og andre som var uønsket af kommunisterne. I 1946 blev koncentrationslejren omdannet til det centrale varetægtsfængsel. Fangerne blev her udsat for både fysisk og psykisk tortur. Med tiden droppede Stasi den fysiske tortur, til fordel for psykisk tortur. Denne form for tortur bestod i alt fra søvnberøvelse til isolation.

Fængslet blev lukket efter kommunistregimets fald i 1989, og bygningerne blev fredet i 1992. Selve museet åbnede i 1994 og er den dag i dag stadig bevaret i original stand.
Fængselsceller - På grund af manglende billeder er billedet udvalgt tilfældigt af FDM travel
Fængselsceller - På grund af manglende billeder er billedet udvalgt tilfældigt af FDM travel

Museet og rundvisningen

Museets rundvisere er tidligere fanger, og deres personlige skildring tilføjer en til dels spændende og dels grufuld dimension til oplevelsen. Ydermere findes der rundvisere fra de fleste steder i Europa – sågar danske rundvisere. Jeg var dog ikke så heldig at blive vist rundt på dansk, men selvom at rundvisningen foregik på tysk (og mit tyske er yderst dårligt), var det visuelle så dominerende, at jeg ikke kunne undgå at forstå det meste.

Rundviseren viste os ind i celler der indeholdte det originale inventar – en seng, en stol og et toilet. Dette er som sådan ikke unormalt for hvordan jeg forestiller mig en fængselscelle. Det der gjorde indtryk var fortællingen om hvordan det var at leve i cellen og fængslet. Stasi praktiserede, som nævnt tidligere, psykisk tortur, hvilket blandt andet indebar at man om natten vækkede fangerne hver halve time, tvang dem til kun at lægge på ryggen når de sov og/eller afspillede grammofonpladre med hak i om og om igen. Desuden så fangerne ikke meget til dagslys, da deres eneste mulighed for at indånde frisk luft var i et lille aflangt betonrum uden tag, hvor Stasi tvang dem til at gå frem og tilbage.

Det må have været slemt for nye fanger, da de ofte blev udsat for meget hård psykisk tortur. Dette kunne indebære gummiceller der ikke var bredere end en dørkarm, som fangerne kunne ”stå” i, i op til 48 timer. Hvis fangerne ikke var døde inden for dette tidsrum, blev de smidt i en almindelig celle. Den dag i dag kan man stadig se negleaftryk, som fangerne i desperation har lavet. Selvom den sovjetiske statistik har registreret 886 dødsfald i fængslet, skønnes det at 3000 mennesker er forsvundet i den periode DDR regimet havde fængslet.

Ofte var de nye fanger ikke engang klar over hvad der skete, da tilfangetagelsen foregik som en slags kidnapning. Folk som Stasi mistænkte - uden belæg vel at bemærke - for at være modstander af regimet DDR, kunne således blive kidnappet i både Øst- og Vestberlin, blive kørt rundt i flere timer i en mørk varevogn, for så derefter at blive smidt i en gummicelle.

Det mest fantastiske under rundvisningen var, at en af turisterne - en ældre mand – pludselig fortalte rundviseren og os andre, at han var vokset op i Østberlin, kun et par blokke fra fængslet, og havde aldrig vidst hvad bygningen blev brugt til. DDR regimet havde gang på gang benægtet at de tilfangetog politiske fanger, og udnyttede og manipulerede i den grad et uvidende og ressourcefattigt folk. Tænk engang at det er lykkedes for DDR at skjule så omfattende tortur midt inde i en by. Jeg syntes det er dybt facinerende på en meget skræmmende måde.

Denne oplevelse bidrog endnu mere til, at jeg pludselig følte, at jeg havde taget et endnu skridt ind i historien. Ja jeg følte næsten at jeg befandt mig inde midt i en historiebog. Jeg tog derfra med en følelse af at jeg var blevet meget rigere på viden og oplevelser.

Læsestof

Jeg håber at jeg med dette rejsetip, har givet jer inspiration til en anderledes, men stor oplevelse i Berlin, der ikke afspejler de traditionelle seværdigheder. Ikke overraskende kan jeg på det kraftigste anbefale et besøg i Stasi-fængslet, Gedenkstätte Berlin-Hohenschönhausen, og du kan læse mere på følgende links:

http://www.stiftung-hsh.de/downloads/CAT_212/2010_12_08_Daenisch.pdf

http://en.stiftung-hsh.de/

http://da.wikipedia.org/wiki/Gedenkst%C3%A4tte_Berlin-Hohensch%C3%B6nhausen

http://www.cityguideberlin.dk/attraktioner/gedenkstatte-berlin-hohenschonhausen

Kommentarer til rejsetippet om Berlin

Svar til Simone

27/03 2012 Kristine
Hej Simone,

Ja, jeg dukkede bare op - og jeg tror at det var den primære grund til at jeg endte med en tysk guide :) Derfor tror jeg det er en rigtig god idé at tilmelde sig eller bare orienterer sig om hvornår den danske guide har sin rundvisning - hvis det altså er dit foretrukne sprog :-)

Rigtig god tur!

tilmeldning

27/03 2012 Simone
Har selv før været på tur til dette stasi fængsel og din beskrivelse rammer perfekt af hvilke følelser man før ved denne oplevelse. Jeg var dog heldig at have en dansk rundviser som også selv havde været i fængslet. utrolig rammende! Men jeg var besøg med skolen og skal nu selv til berlin og vil gerne besøge stedet men er i tvivl om hvordan man kommer dette. Jeg kan forstå du bare dykkede op på stedet, men kan det passe man ikke skal tilmelde sig for at få denne rundvisning.

kh. Simone

Rutevejledning

12/03 2012 Kristine
Hej Annie,

Du kan benytte følgende rutevejledning:

S-Bahn: til S-Bahn Station Landsberger Allé (som er en del af ringbanen). Derefter sporvogn 6 eller 7 til Genslerstrasse. Herfra ca. 10 minutters gang. Fra Alexanderplatz: sporvogn 5 til Freienwalder Strasse eller sporvogn 6 til Genslerstrasse. Fra jernbanestationen Lichtenberg: Bus 256, Station Liebenwalder Straße/Genslerstrasse.


Håber du får en lige så fantastisk tur som jeg havde :-)

Mvh Kristine

Interessant og informativt

12/03 2012 Annie Sørensen
Det lyder rigtigt interessant, vi skal til Berlin lige efter påske og er i fuld med planlægningen. Det er bestemt en af de oplevelser, vi vil se frem til. Hvor i Berlin ligger Stasi Fængslet og ved du om der er U-bahn eller bus i nærheden?
Mvh Annie Sørensen
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Berlin

Hoteller i Berlin
Rejser til Berlin
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.