Byen Wiesbaden

Kurbade og vinfestival

Wiesbaden er en af Tysklands ældste kurbyer, og der venter jer velfortjent afslapning og selvforkælelse i byens varme kilder. Tidligere var der hele 26 varme kilder i byen, men i dag er blot 14 af disse fortsat aktive. Det siges at vandet har en helende effekt, og skulle I have lyst til at forsøge jer med dette, står springvandet Kochbrunnen frit tilgængelitg i byen. Besøg og nyd dagen på Kurbadet Kaiser-Friedrich-Therme der blev bygget i 1913, eller lad jer underholde på Kurhaus, hvor I også finder byens kasino. 

I kan selvfølgelig også udforske det smukke historiske centrum med Schlossplatz og hertugernes byslot, det elegante Neues Radhaus, Marktkirches spidse spir eller byens mange spændende museer og shoppingmuligheder. 

Vinsmagning og vinfestival

Fra slutningen af marts til slutningen af november finder I Wiesbadens lokale vinbønder på det ugentlige marked om lørdagen. De forskellige vingårde og deres produkter skiftes til at være præsenteret, og I er hjerteligt velkommen til at blive hængende over et glas vin. Derudover er der i efteråret en vinmesse på kalenderen, hvor vingårdene inviterer til vinsmagning i rådhuset på Schlossplatz.

Nerobergbahn, Tysklands ændste vanddrevne kabelbane

Lige nord for byen ligger bakken Neroberg hvorfra I har en fantastisk udsigt over Wiesbaden og vinmarkerne. Det er muligt at gå de små 100 meter op til udsigtspunktet, men det er også muligt at tage turen med Tysklands ældste vanddrevne kabelbane, Nerobergbahn. På toppen er der en oplevelsespark, der er meget besøgt af børnefamilier fra byen. Den hyggelige togtur i smukke omgivelser tager knap 4 minutter hver vej.

Kort

Vis på kort