Deutsche Alpenstrasse - den alpine vej

Tysklands mest kurvede bjergvej

I det allersydligste Tyskland på grænsen til Østrig ligger de spektakulære Alper med knitrende tinder, der hver vinter tiltrækker mange sneglade gæster. Men om sommeren, når sneen er smeltet, åbenbares en storslået, frodigt kulisse med klare bjergsøer, dramatiske klippeknolde, vandfald og stejle bjergsider, der både byder på panoramiske vues og adrenalinfremkaldende vandreture på toppen af Tyskland. 

Den panoramisk 450 kilometer lange Deutsche Alpenstrasse, den tyske alperute, er en billedskøn kør-selv-rute fra den smukke alpesø Bodensee i vest til den maleriske Königssee i øst. De formidable naturparker med bjergsøer, hundredvis af alpetoppe og smalle bjergrygge, der strækker sig mod himlen, som en kat, der skyder ryg, danner en smuk ramme om turen, der går ad Tysklands mest kurvede bjergveje.

 

Inspiration

Tysklands ældste turistrute

Deutsche Alpenstrasse er Tysklands ældste turist-rute. I næsten et halvt århundrede har bilister fra nær og fjern kørt denne tur for at opleve det bedste af Bayern og de smukke Alper. Den bayerske Kong Maximillian II rejste ad næsten den samme rute tilbage i 1897, og strækningen var efter hans beretning så umådelig smuk, at turistfremmende organisationer senere mente, at alle burde have mulighed for at opleve den. Først i 1960 blev hele strækningen på 450 km dog færdiggjort, og siden dengang har mange kør-selv turister kunnet nyde de bjergtagende panoramaer og den herlige bayerske kultur.

fra Disneyslotte til hitlers sommerhus 

Tager I på en kør-selv-rejse langs den smukke Alpenstrasse vil I komme forbi et utal af middelalderborge og pompøse slotte, barokke kirker og alpine landsbyer fuld af bayersk gæstfrihed og festlige Biergartens. Besøg de overdådige slotte, Neuschwanstein, der har inspireret Disney-slottet, Linderhof med sin kunstfærdige grotte og Herrenchiemsee slot, der er en efterligning af selve Versailles. Men også det overdådige kloster i Ettal og Hitlers sommerhus i Berchtesgaden gør jeres rejse til en oplevelse af de helt store.


"Kører I i egen bil til de Sydtyske Alper, kan I vælge at tage den Romantiske Rute, der strækker sig fra Würzburg til Füssen. Denne 400 km lange rute garanterer en spændende kør-selv-rejse igennem sydtyske middelalderbyer med bindingsværkshuse, pragtpalæer og Biergartens hele vejen til Alpetoppen"

- Mogens, Rejsespecialist i Lyngby


Kort

Vis på kort