Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Hamburg

Hamburg er Tysklands førende havneby og en af landets smukkeste byer. Samtidig er den måske en af Europas mest undervurderede byer. Mange har stadig til gode at opleve Hamburgs charme, herunder den smukke beliggenhed på Elbens bred og omkring søen Alster. Museer, bygningsværker og ikke mindst Hamburgs stærke historiske position i Hanseforbundet gør den ganske enkelt vidunderlig.

Største seværdigheder

Tag på havnerundfart i Hamburg

Havnerundfart

Hop ombord på en af de mange både ved havnen eller på Alster og oplev Hamburg fra søsiden.

St. Michaelis
Kirken St. Michaelis blev bygget mellem 1751 og 1762 i prangende barokstil. Udover det smukke interiør og den hvælvede krypt kan I klatre op i tårnet og nyde udsigten over Hamburg med by, flod og sø for jeres fødder.
Hamburgs store kunstmuseum

Hamburger Kunsthalle

Hamburgs store kunstmuseum har til huse i tre markant forskellige bygninger. Her er samlinger med Hamburgs kunstnere fra det 14. århundrede, hollandske og flamske malere fra det 16. og 17. århundrede og franske og tyske kunstnere i det 19. århundrede samt moderne kunst.

Nogle af de bedst kendte malere, der udstilles i Kunsthalle, er Paul Cezanne, Albrecht Dürer, Paul Gauguin, Max Liebermann, Pablo Picasso og Andy Warhol.

Søfartsmuseet
Søfartsmuseet har til huse i et smukt pakhus, og her er 10 etager med udstillinger, herunder Peter Tam-samlingen med tusindvis af bittesmå og store skibsmodeller. Her er en ca. 8 m lang Legomodel af Queen Mary 2, oliemalerier af flådefartøjer og udstillinger om navigation, kommunikation og skibsbyggeri.
 
Shopping i Hamburg
Hamburg er et mekka for shoppingentusiaster. Den største shoppinggade er Mönckebergstraße, der løber fra hovedbanegården (Hauptbahnhof) til rådhustorvet (Rathausmarkt). Ved Neuer Wall, den mest fornemme shoppinggade, holder kendte forretninger som Gucci, Ferragamo og Vuitton til.

Havn

Hamburg Cruise Center Altona
Hamburg har to terminaler til krydstogtskibe. HafenCity ligger i den sydlige ende af byen. Den anden terminal er Hamburg Cruise Center Altona, der som navnet antyder ligger i Altona. De fleste krydstogter anløber sidstnævnte terminal.
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.