Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Andre rejsemål

Rejser til Köln

Köln ligger ved Rhinen, og er mest kendt for sin domkirke, karneval og øllen Kölsch. På din rejse til Köln, vil du opdage, at byen er en stor metropol fuld af liv. Byen blev grundlagt helt tilbage i romertiden og byens mere end 2.000 år gamle historie har sat sine spor. Under 2. verdenskrig blev byen stort set ødelagt, og man overvejede helt at droppe den gamle bydel. Heldigvis valgte man at genopbygge mange af de gamle huse, så du i dag kan fornemme middelalderbyens særpræg.

Köln - Karneval og Kölsch

Kölner Dom

Kölner Dom

Kölns domkirke er byens vigtigste vartegn og kendt langt ud over byens grænser. Bygningen af den store kirke blev påbegyndt i 1200-tallet, og blev først afsluttet mere end 600 år senere. Inde i kirken kan du komme tæt på relikvierne fra de hellige tre konger, der opbevares i et guldskrin bag højalteret. Har du mod på en tur i krypten, kan du se kirkens skatkammer. Er du mere til højder, kan du bestige de 533 trin i sydtårnet. Herfra har du en fantastisk udsigt over byen og Rhinen.

Alstadt - Kölns gamle bydel
Går du en tur gennem Kölns brostensbelagte gader i den gamle bydel, bliver du hensat til en anden tid. Atmosfæren er helt speciel, og det bedste er bare at lade fødderne føre dig gennem områderne omkring domkirken, Alter Markt og Heumarkt. Bliver du træt, skal du helt klart sætte dig ind på et af de mange bryghuse og få dig et glas Kölsch – en særlig øltype, der oprindelig kun blev lavet i Köln.
Bymuren

Bymuren

I dag kan du kun se nogle få rester af den engang enorme bymur. Den 7,5 kilometer lange mur blev opført i middelalderen og byens borgere forlangte at den skulle have 12 store porttårne – ligesom bymuren i Jerusalem. I slutningen af 1800-tallet blev bymuren sløjfet for at give plads til den boksende befolkning. I dag er der kun 3 porte tilbage, og de tjener bl.a. som tilholdssted for karnevalsselskaberne.
Karneval i Köln

Karneval i Köln

Når du rejser til Köln har du mulighed for at opleve det, som de lokale kalder den 5. årstid – nemlig karnevallet. Når Karnevallet går i gang, vendes der op og ned på det hele. Selvom karnevallet officielt skydes i gang d. 11. november kl. 11.11, så kulminerer det hele lige omkring fastelavn. Fra om torsdagen (Weiberfastnacht) inden fastelavn er der optog, musik og meget andet rundt omkring i byen, dog primært centreret omkring Alter Markt i den gamle by. Askeonsdag er alt forbi og byen vender tilbage til almindelig dagsorden.
Leonardo Hotel Cologne
Hotellet ligger 5,5 km fra Köln katedral, 5,5 km fra St....
Se mere og bestil her

Shopping i Köln

Rejser du til Köln for at shoppe, rejser du ikke forgæves, for byen er kendt for som en god shoppe-by. I gaderne Hohe Strasse og Schildergasse, finder du alle de kendte mærker, mens de mere eksklusive butikker ligger på Mittelstrasse. Er du jagt efter noget lidt mere specielt skal kigge nærmere på Ehrenstrasse eller i det belgiske Kvarter, hvor unge designere og andre sælger alt mellem himmel og jord.
Flere oplevelser i Köln

Flere oplevelser i Köln

  • Svævebanen - tag en turen over Rhinen i svævebanen og nyd udsigten over byen og floden.
  • Fjernvarmerøret - en anden måde at komme tørskoet over Rhinen er at krydse Rhinen i fjernvarmerøret.
  • Rheinauhafen - en moderne bydel, kendetegnet af bl.a. ”kranhusene”. Langs med Rhinen er der cafeer, restauranter og gallerier.
  • Lommerzheim - det mest traditionsrige værthus i Köln, ikke mindst på grund af størrelsen på den kotelet, du kan få at spise herinde.
  • 4711-huset i Glockengasse - Her blev parfumen 4711 opfundet og produceret, det oprindelige eau de cologne.
Denne side er udskrevet d. 30. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.