Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Mecklenburg

Læs mere om rejser til Mecklenburg

Rejsetips af samme forfatter

Ferie for enhver på Rügen

Sammen med en flok rejseglade kolleger har jeg lige været på en inspirerende rundtur i den nordøsttyske delstat Mecklenburg-Vorpommern. Det har i den grad åbnet mine øjne for de utallige feriemuligheder i denne del af Tyskland - ikke mindst på øen Rügen, som er Tysklands største ø.

Øen byder først og fremmest på en varieret natur - fra kridtklipper alla Møns klint, til bølgende marker, smukke skovområder og brede sandstrande. Der er et rigt dyreliv, bl.a. traner, som her om efteråret ses i store flokke på markerne.

Øen er også oplagt til aktiv sport - bl.a. er der en stort net af cykel- og vandrestier. En anden populær aktivitet er de mange klatrebaner i træerne - de såkaldte waldseilgartens.
Mondæne Binz

Mondæne Binz

Vi gjorde stop i den charmerende og mondæne badeby Binz på nordspidsen af øen. Byen er den største badeby på øen og emmer af afslappet feriesteming. Byens badehoteller og villaer er smukt restaurerede - mange med hyggelige træverandaer.

Gå en tur ned langs hovedgaden med de mange butikker og spisesteder og fortsæt direkte ud i på den 370 m lange badebro, der strækker sig ud over Østersøens bølger.

Hovedattraktionen er den dejlige brede sandstrand. Her kan man gå lange ture eller læne sig tilbage og betragte livet og omgivelserne fra en af de karakteristiske strandstole.

En sjov og anderledes måde at ankomme til byen på, er med damptoget "Rasender Roland", en af de smalsporede jernbanestrækninger på øen Rügen http://www.ruegensche-baederbahn.de/
Kolossen Prora - bemærkelsesværdigt levn fra nazitiden.

Kolossen Prora - bemærkelsesværdigt levn fra nazitiden.

Vi fortsatte 6 km længere nordpå til den enorme betonklods Prora, en ikke særlig køn, men alligevel imponerende bygning, der strækker sig hele FIRE OG EN HALV km langs Østersø kysten.

Byggeriet blev opført af nazisterne og skulle efter planen have fungeret som et gigantisk feriested med plads til 20.000 gæster. Anden Verdenskrig satte imidlertid en stopper for byggeriet og feriestedet kom aldrig i brug. Bygningerne har derfor i alle årene efter ligget tomme hen som en anden spøgelseby.

I 2011 blev en af bygningerne renoveret og er idag indrettet som vandrehjem, ligesom der også findes et museum i en af bygningerne. Se http://prora.jugendherbergen-mv.de/

I skoven lige overfor finder man en af øens klatrebaner, med tovbaner hængt op i træerne i op til 10 meters højde. Denne nåede vi desværre ikke i denne omgang, men det er noget, jeg helt sikkert skal prøve kræfter med næste gang turen går til Rügen.
Læs mere http://www.seilgarten-prora.de/

Seværdigheder
Arkitektur
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ann Thronsgaard Poulsens profilside
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/new-zealand/kaikoura/transport/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.