Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Rostock

Den lille fiskerby Warnemünde har været en populær ferieby i årevis. Oprindelig blev den købt af rige købmænd fra Rostock i middelalderen, så adgangen til handelsruterne over Østersøen var sikret. Fra Warnemünde kunne man sejle ad Warnow-floden, og det var på den måde, at handelsvarerne blev fragtet ad vandvejen til købmændenes hjemby, hansestaden Rostock.

Største seværdigheder

Den gamle hansestad Rostock

Navnet Roztoc optræder første gang i 1161 e.Kr. i en krønike af den danske historiker Saxo Grammaticus. Dengang lå her en slavisk borg, som blev angrebet af Valdemar I af Danmark.

I år 1200 grundlagde tyske købmænd og håndværkere den egentlige handelsby Rostock, som senere lige som så mange andre vigtige handelsbyer i Østersøområdet skulle blive en af Hansestæderne. Rostock blev hurtigt en af de største og mest magtfulde byer ved Østersøen, ikke mindst som følge af, at man grundlagde det første universitet i Østersøområdet i 1419.

Den dynamiske vækst fik et brat knæk som følge af eftervirkningerne af 30-årskrigen og en altødelæggende storbrand i 1677. Først i slutningen af det 19. århundrede fik Rostock en renæssance, som porten til Warnemünde og dermed den vigtige eksport af korn fra de tyske marker. I dag er Rostock er en pulserende by med kirker, rådhus og typiske byhuse opført af det bedre borgerskab.

Havn

Havn
Skibene anløber Warnemünde, som ligger ca. 15 km nord for Rostocks bymidte. Der går tog mellem Warnemünde og Rostock, men som regel tilbyder skibet også en shuttle mod betaling.

Klima

Klimaet i Rostock er, som det vi kender hjemmefra.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.