Mosel & Rhinen

8 dages kør-selv-forslag til Mosel og Rhinen

Tag på en uforglemmelig otte dages rejse langs Mosel og Rhinens bredder, hvor vinrankerne står så tæt, at de kan hviske til hinanden på de bølgende bakker. Charmerende landsbyer, hvor historien lever i de brostensbelagte gader blandt blomsterbalkoner og bindingsværkshuse, danner rammen om fantastiske kulturoplevelser og masser af tysk gemütlichkeit.

Vi kan naturligvis tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I får skræddersyet jeres personlige drømmerejse gennem Tysklands vidunderlige flodlandskaber.

Fra 3.803 kr.
pr. person 7 nætter i dobbeltværelse

Rejseperiode: 
Hele året
Vi anbefaler april - oktober

Startdag:
Daglig

Varighed:
8 dage/ nætter

Turens længde:
1.905 km fra Flensborg
1.870 km fra Puttgarden

Klimapåvirkning:
295 kg CO2 samlet for 2 person - mere om grønnere kør-selv-ferier

Dette er blot et kør-selv-forslag, der kan skræddersys efter dine ønsker.

Du vælger selv:

  • evt. type lejebil
  • rejserute
  • antal dage
  • hotelstandard
  • oplevelser undervejs

Få et tilbud

Dagsprogram

Danmark - Schwalenberg (405 km/390 km)

Afstand: 405 km fra Flensburg / 390 km fra Puttgarden.

Fra Danmark er der flere ruter at vælge mellem, når I skal til Schwalenberg, men de tyske motorveje er et godt bud på den hurtigste tur. Kommer I fra Jylland kører I forbi Neumünster, hvor det store designer outlet ligger og I har mulighed for at købe lækre mærkevarer til tilbudspriser. Fra Puttgarden går turen forbi Lübeck, den gamle charmerende havneby ved Østersøen. Nær Hamburg mødes vejene og herfra går det videre stik syd og I kører over Lüneburger Heide, der kunne være et oplagt frokoststop på vejen. I fortsætter mod syd og nede omkring Hannover drejer I fra og kører de sidste ca. 100 km for at komme til Schwalwenberg.

Allerede når I drejer ind i byen ad Alte Torstrasse og rumler hen over de ujævne brosten fortrylles I af de gamle huse og den særlige stemning der omgiver den lille landsby. Fremme ved det store torv holder I til højre og kommer til det hyggelige Hotel Schwalenberger-Malkasten.

Overnatning på Hotel Schwalenberger Malkasten

Schwalenberg - Trier (395 km)

I dag går turen videre mod syd. I kører forbi Dortmund og Köln inden I drejer af mod Trier. 

Fremme i Romerbyen Trier vil I hurtigt fornemme, at der er tale om en by, der skal indtages ad historiens vej. 2.000 års historie har formet og farvet byen, og overalt dukker den op til overfladen, hvilket også har fået UNESCO til at sætte flere af bygningerne på verdensarvslisten.

Overnatning i Trier

Tur langs Römische Weinstrasse til Bernkastel-Kues (100 km)

I dag venter skønne oplevelser i det nære vinområde. Begiv jer af sted langs Moselflodens bugtende bredder og nyd, at I har tid og frihed til at stoppe i nogle af de mange charmerende landsbyer, der ligger strøet ud i vinmarkerne. I kører langs Römische Weinstrasse, så stort set alle byerne har vinproducenter, weinstuben og andre skønne seværdigheder. Det er bare at udvælge de byer, der passer til jeres temperament.

Sørg for at have godt tid til at opleve Bernkastel-Kues, der har fået tilnavnet "Mosels perle".   

Overnatning i Trier
 

Trier langs Mosel til Koblenz (195 km)

I dag fortsætter I, hvor I slap i går. Området, der minder om et frodiggrønt hav, indbyder til at I snor jer af sted langs Mosels bugtede flodbred i et roligt tempo, og snuser det hele til jer. Der er mange spændende steder at besøge undervejs på dagens etappe. Følger I floden, kommer I til Cochem, hvor eventyrlige Reichsburg, der som Mosels krone, ligger højt og skuer ud over floden og den farverige landsby nedenfor. Et godt sted at holde frokostpause.

List senere på turen langs Moselfloden vil I på venstre side se Burg Eltz, der ligner et middelaldereventyr midt i sin grønne gryde. Tag evt. en afstikker og besøg borgen.  

Fremme ved Deutsches Eck i Koblenz flyder Mosel sammen med Rhinen og I vil opleve et skift i landskabet. Hvor Mosel (der hedder Die Mosel) bugter sig blødt og feminint, vil I erfare at Rhinen (Der Rhein) med en noget voldsommere strøm, skærer sig mere direkte gennem landskabet.  

Overnatning i Koblenz

Koblenz langs Rhinen til Assmannshausen/Rüdesheim (75 km)

Hvis ikke I nåede at nyde Koblenz i går, så bør I bruge formiddagen på at udforske denne historietunge by, der ligger i en enestående smuk kulisse med bjerge og skove hele vejen rundt. Det er et must at opleve fæstningen Ehrenbreitstein, der kigger over på byen fra den modsatte bred og Schloss Stolzenfels lidt syd for byen, der på afstand liger et legoslot.

Turen videre går langs Rhinen, hvor der venter en perlerække af oplevelser. I kommer forbi Marksburg, der med sine gulbrune nuancer ligner et sandslot, den mere skumle Burg Maus og de tilgroede ruiner af Burg Rheinfels.  Lorelei-klippen, der pludselig og dramatisk rejser sig ved bredden. Læg vejen forbi Loreley Besucherzenttrum og gå ud til klippen, hvorfra I har en fantastisk udsigt over Rhinen.

Fortsæt langs Rhinen og I kommer forbi Burg Pfalzgrafenstein, der ligger på en ø midt i Rhinen. Efter at have passeret  Burg Sooneck og Burg Rheinstein kommer I til den charmerende by Assmannshausen, hvor der venter 2 overnatninger.  

Overnatning i Assmannshausen ved Rüdesheim

Oplevelser i Rüdesheim (15 km)

I dag bør I besøge Rüdersheim, der er intet mindre end fortryllende, når I slentrer igennem den berømte Drosselgasse med de mange vinstuer, besøger 1500-talshuset Klunkhardshof og de aristokratiske huse på Oberstrasse. Tag også et smut forbi Asbach, den tyske brandy, hvor I kan komme på rundvisning og både smage og købe nogle af deres produkter. 

Fra Assmannshausen kan I tage stoleliften op til Jagdschloss og vandre gennem skoven Niederwald til monumentet Niederwald Denkmal. Herfra tager I kabineliften ned over vinmarkerne til Rüdesheim. I har mulighed for at tage turen tilbage til Assmannshausen med et af skibene, der sejler mellem byerne.  

Alternativt kan I bruge dagen på at besøge det smukke kloster Abtei St. Hildegard eller Schloss Johannisberg, verdens første Riesling-vingård. Aftenen spenderes med traditionel tysk mad, lokal vin og festlige stunder i hyggelige Assmannshausen. 

Overnatning i Assmannshausen ved Rüdesheim

Assmannshausen/Rüdesheim til Wiesbaden langs Rheingauer-Riesling-ruten (40 km)

Den blomsteragtige og parfumerede Riesling hersker her i området nord for Rhinens brusende strøm, og i dag begiver I jer af sted på Rheingauer-Riesling-ruten, der strækker sig hele vejen til Wiesbaden. Her ligger vinbyerne som perler på en snor, og I vil få rig mulighed for at smage den lækre, gyldne drik på vinslotte og -klostre, der ligger og pynter i det kuperede landskab.

Besøg charmerende middelalderbyer som Mittelheim, Hallgarten, smukke Eberbach Kloster og Rauenthal. Sagn, legender og spændende historie giver jeres rejse en ekstra dimension, og uanset, hvor I kommer hen, emmer det af sydtysk atmosfære. Fremme i Wiesbaden, kan I tage en tur op på Neroberg, hvorfra I har en fantastisk udsigt over Wiesbaden og vinmarkerne.

Overnatning i Wiesbaden

Wiesbaden - Danmark (680 km/660 km)

Afstand: 710 km til Flensburg / 690 km til Puttgarden.

Det er blevet tid til at tage afsked og sætte kursen mod nord. Hjemturen er lettest hvis I tager motorvejen forbi Frankfurt, Kassel, Göttingen og Hildesheim, så har I lyst at opleve en eller flere af byerne, arrangerer vi gerne et ophold med en nat eller to for jer.  

Er I derimod klar på lidt flere oplevelser, så anbefaler vi I prøver Den Tyske Eventyrvej, en tur der i bogstavlig forstand går i Brødrene Grimms fodspor. Turen kan køres fra nord til syd, men også fra syd til nord.

Kort

Vis på kort

Galleri

Priser

Fra 3.803 kr. pr. person

Prisen inkluderer

  • 7 nætter i dobbeltværelse på gode 3- og 4-stjernede hoteller
     

Prisen inkluderer ikke

  • Færge, parkering og brændstof
  • Udflugter og entrebilletter
  • Rejse- og afbestillingsforsikring

 

Om rejsen

1 overnatning i Schwalenberg
2 overnatninger i Trier
1 overnatning i Koblenz
2 overnatninger i Assmannshausen ved Rüdesheim
1 overnatning i Wiesbaden

Ekstra oplevelser

I kan også køre ruten fra Wiesbaden til Trier, forlænge opholdet med nogle ekstra dage i fx Assmannshausen på det dejlige Hotel Zwei Mohren eller kombinere med andre kør-selv-forslag. 

Vi kan tilpasse kør-selv-forslaget efter jeres ønsker, så I selv er med til at skabe jeres personlige drømmerejse.

Få et tilbud

Vi glæder os til at skabe din drømmerejse

  • Bestil trygt - Vi er ejet af Danmarks største forbrugerorganisation
  • Personlig rådgivning fra vores dedikerede rejsespecialister
  • 6 x vinder af Danmarks Bedste Ferierejsebureau

X

Gammel Havn 1
9000 Aalborg
Danmark

mail 70116011
X

Sønder Allé 6, 1. sal
8000 Aarhus
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kgs. Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Firskovvej 32
2800 Kongens Lyngby
Danmark

mail 70116011
X

Kongensgade 9, 1 etage
5000 Odense
Danmark

mail 70116011
X

Dæmningen 47
7100 Vejle
Danmark

mail 70116011