Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Schleswig-Holstein

Læs mere om rejser til Schleswig-Holstein

Rejsetips af samme forfatter

Eventyr på rustne skinner
Rejsetips indsendt af:
Flensborg
15. aug. 2012

Eventyr på rustne skinner

Hovedbanegården i Leck (Læk) lige syd for den dansk-tyske grænse er et redskabsskur, som man kan købe som færdigmodel i ethvert byggemarked. Indenfor står en venlig dame og tager imod os - og bemærker, at den kvindelige deltager på vort hold har korte bukser på.
- Måske De skulle tage nogle længere bukser på, hvis De har nogle med i tasken. Buskene og træerne vokser ind over strækningen, og det kan godt være, De får nogle kradser undervejs, advarer hun af en god mening.

Og så skal vi huske, at vi ikke må vende snuden mod vest, før klokken 14 i (Unaften) Ondaften og klokken 14.30 i Wallsbüll (Valsbøl). Og fra klokken 14 må vi ikke fortsætte turen fra Wallsbüll mod Unaften - så er vi simpelthen for sen på den. I så fald risikerer vi at stå snude mod snude mod andre skinnecykler og skal i hver sin retning.
Da vi har nikket ja til forskrifterne, bliver der fløjtet afgang fra Leck. Skinnerne er rustne. Det sidste persontog på strækningen mellem Niebüll (Nibøl) og Flensborg kørte den 31. maj 1981. Ukrudtet skyder op mellem sveller og grus. Sådan æder moder Natur til sidst al civilisation.

Vi er på skinnecykeltur fra Leck med kurs mod Ondaften - eller dræsine, som det muskeldrevne køretøj til skinnebrug retteligt hedder. Opkaldt efter tyskeren Karl Friedrich Drais von Sauerbronn, der blev født i Karlsruhe i 1785.
Han opfandt den såkaldte »sparkecykel«, senere kaldt »Draisine« på tysk. Baronen Karl Drais er også ophavsmand til skrivemaskinen, hulkortet og mange andre ting. Og så var han så overbevist demokrat, at han i 1849, året for den tyske demokratibevægelse, aflagde sig sin adelstitel. Ikke alle var lige fornøjede med hans demokratiske tendenser. Efter den mislykkede badiske revolution var der kræfter, der systematisk gik i gang med at ruinere hans eksistens.

Som et led i bagvaskelsen benægtede disse reaktionære kræfter også, at Karl Friedrich Drais von Sauerbronn overhovedet skulle have opfundet dræsinen. Men eftertidens historikere er kommet ham til undsætning, fortæller en velorienteret deltager på vort skinnecykelhold.
Når skinnerne krydser vejene, kræves agtpågivenhed.
Når skinnerne krydser vejene, kræves agtpågivenhed.

Vejen er målet

Vi træder kraftigt i pedalerne, selv om firmaet »Draisinentour Nordfriesland« på sin hjemmeside forkynder, at »vejen er målet«.

Køerne står gumlende og kigger på os, som om vi er marsmænd. Hvad vil de skøre mennesker? Det kan vi da godt fortælle dem: Vi vil væk fra asfalten og se grænselandet fra en anden vinkel. Ud i det grønne, hvor der er ro, fred og frisk luft. Have noget motion. Kigge ind i folks baghaver - og nå ja, et par foderstofforetninger og gamle lagerhaller undervejs. Og så er der en betænksom fyr, der har taget øl med i muleposen. I Sprakebüll (Spragebøl) godt seks kilometers pedaltramp fra Leck ryger de første kapsler af flaskerne.
ængere henne ad sporet flirter vi med Nora Malkeko.
ængere henne ad sporet flirter vi med Nora Malkeko.

Ups...

- Ah, det var dog en vederkvægende forfriskning, lyder det fra en af de to jernbaneglade cykelmænd på vort udflugtshold.
Men et par dage efter, at vi kom hjem, gik det op for undertegnede, at indtagelse af alkohol faktisk slet ikke er tilladt, mens man er på skinnecykeltur ad den nedlagte jernbane. Det står at læse under under afsnittet »Sicherheit« på skinnecykeludlejningens hjemmeside. Ups...

Promillekørsel har der dog næppe været tale om. Dertil var indtagelsen for ringe og forbrændingen for stor, men af pædagogiske hensyn bør vi nok anbefale andre først at knappe øllene op, når man er kommet tilbage til Leck efter at have tilbagelagt strækningen tur-retur.
Der er ingen stigninger eller fald af betydning på strækningen, der heller ikke slår særlig mange kurver i den flade sandede jord mellem marsken og østkystens bakker. Ud over de to chauffører der plads til et par passagerer på hver cykel, og der vælges en fører, der skal bære en neongul selvlysende vest.

Hvorfor det er på sin plads, erfarer vi, da vi skal krydse den befærdede landevej mellem Sprakebüll og Schafflund (Skovlund). Hvor bommene normalt går ned for biler, er de her gået ned for skinnetrafikken. Ved hver jernbaneoverskæring må vi ud og løfte dem op og sikre, at vi ikke kommer i karambolage med den privatbilisme, der var med til at slå banetrafikken ihjel. Bomme op og bomme ned - én på hver side af vejen. Man føler sig næsten som stationsmester eller gamle dages ledvogter.
Bommene skal op.
Bommene skal op.

Nato ville beholde banen

Men stationsmestrenes tid er forbi. I de gamle stationsbygningers ventesale og billetsalgsrum er der nu enten dagligstuer eller bryggers. De gamle stationer er blevet til privatboliger, og perronerne er forvandlet til mælkebøtteplantager.

Banelegemet er dog i forbavsende god stand, og man undrer sig over, at svellernes små metaldateringer ikke går længere tilbage til midten af 1970erne, når banen blev nedlagt for persontrafik i ganske får år efter.
At skinnerne fra Flensborg til Lindholm i Nordfrisland overhovedet ligger der endnu skyldes, at forbundsmyndighederne gav ordre til, at de ikke skulle pilles op. Under den kolde krig havde banen en strategisk betydning for Nato, blandt andet for at kunne skaffe effektiv adgang ad landjorden til Læk. Efter murens fald er der flere gange blevet snakket om en genåbning af banen.

Nordfriesische Verkehrsbetriebe AG har meldt sig som interessent, men planerne er strandet på den dyre istandsættelse af sporene og på et krav om at kunne køre helt ind til centrum af Flensborg by. Flere steder er banen et rent morads. Mellem Handewitt (Hanved) og Weding (Vedding) gror der træer midt mellem skinnerne.
Mange steder går den nedlagte strækning gennem et morads.
Mange steder går den nedlagte strækning gennem et morads.

Kromutter slog søn ihjel

Vi er i mellemtiden kun nået til Wallsbüll. Vi er sultne. Løfter skinnecyklerne af sporet og går resolutte ned mod kroen. Men ak. Krofatter fortæller, at han har et helt bryllupsselskab. Normalt er han meget glad for kunder, der kommer forbi. Bare ikke i dag.
Så holdes der råd. Skal vi fortsætte til endestation Unaften eller vende næsen vestpå mod Schafflund, hvor der plejer at være god plads på gæstgiveriet Utspann?

Lad os imens fortælle historien om Unaften, som byen hedder på en lidt komisk oversættelse fra det danske Ondaften. For landsbyens navn kommer af stavelserne »ond« og »aften«. Her boede engang et kroejerpar, der havde en søn, som rejste til Amerika. De hørte ikke fra ham i mange år, men da han et år endelig kom tilbage til egnen, ville han overraske sine forældre.

Han red først hen til nabokroen, hvor han fortalte gæsterne om sine overraskelsesplaner. Bagefter red han videre til sine forældres kro, men efter de mange års adskillelse genkendte de ikke sønnen. Sønnen havde en vis legemsdel fuld af penge og bad om husly.

Konen kom dog på den onde ide at slå den hjemvendte søn ihjel for at røve pengene fra ham. Faren var imod planerne, men red hen til den anden kro for at få sig en snaps. Dér hørte han, at det var hans søn, der var kommet hjem - skyndte sig at ride tilbage til sin egen kro for blot at se, at moren havde slået sønnen ihjel. Grædende fortalte manden, hvem det var, kromutter havde slået ihjel. Det blev en rigtig ond aften.

Efter den historie bliver det ikke i Unaften, at vi skal spise. Vi vender skinnecyklerne, forbrænder det sidste blodsukker og får kaloriedepoterne fyldt op i Utspann i Schafflund: Schnitzel, fiskefilet, kartofler, sovs og garniture. Og så er vi ellers klar til at tage den sidste tur ad ukrudtskinnerne tilbage til Leck - efter knap 35 kilometer tur/retur. Et par timer hen og et par timer tilbage. Og så nogle pauser og den velfortjente middag på kroen undervejs. Det er til en heldagstur, og den kan anbefales.
Skinecyklernes kan lejes i Leck 20 min. syd for Tønder.
Skinecyklernes kan lejes i Leck 20 min. syd for Tønder.

Fakta om skinnecykelturen i Sydslesvig

• Skinnecyklerne kan kun lejes i Læk. Her skal de også afleveres igen.

• Man kan tage af sted fra Leck mellem klokken 9.30 og 12 og skal være tilbage mellem klokken 15 og 17.30. Turen tager cirka to timer i hver retning, og man må først køre tilbage fra Vallsbüll eller ondaften henholdsvis klokken 14.30 og 14.

• Der er udlejning af skinnecykler fra april til oktober

• Læs mere om prisen på udlejning og reservation på på draisinentour-nf.de
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til
Schleswig-Holstein

Hoteller i Schleswig-Holstein
Rejser til Schleswig-Holstein
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.