Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Rejsetips af samme forfatter

  • Miniatur Wunderland i Hamburg

    (Bedømt af 4 personer)
    02.05.13: Trine
    Hamburg er en fantastisk by. Den er et oplagt mål til en forlænget weekend, for den ligger så tæt på. Udover shopping i Weltklasse i alle de store arkader og passager rundt omkring i Alster-kvarteret og de andre kvarterer så som Schanzenviertel, så er der også en masse gode ting at se, som du måske ikke lige havde regnet med. En af disse er for eksempel Miniatur Wunderland.
    Se hele rejsetippet
  • Vandfald ved Algar på Costa Blanca

    (Bedømt af 5 personer)
    05.04.13: Trine
    Jeg har holdt ferie på Costa Blanca i rigtig mange år, og alligevel er der stadig ting, jeg endnu ikke har set. Da jeg var der i påsken 2013, fik jeg for først gang set vandfaldet Les Fonts d’Algar lidt uden for Callosa d’en Sarriá, ca 15 km fra Benidorm.
    Se hele rejsetippet
  • Vandretur på Cabo de San Antonio ved Javea

    (Bedømt af 4 personer)
    11.01.13: Trine
    På vejen mellem Denia og Javea på Costa Blanca ligger Kap San Antonio. Her er der flotte udsigter over Middelhavet og Javea, men der er også en fantastisk lille gåtur fra klippen og ned til Javea-havn og tilbage igen. Slut af med tapas i den gamle by i Javea.
    Se hele rejsetippet
Weekendtur til Flensborg og Lyksborg
Rejsetips indsendt af:
Trine
København
18. marts 2013

Weekendtur til Flensborg og Lyksborg

Overvejer du en lille weekendtur syd for grænsen, kan jeg varmt anbefale Strandhotel Glückburg. Jeg var på en lille venindetur i marts 2013, og vi var begge enige om at, hotellet og beliggenheden er helt i top.

Strandhotel

Glücksburg er en lille by ved Flensborg Fjord, ca. 15 km fra Flensborg. Strandhotellet ligger lige ud til fjorden med en lille strand foran. Langs med kysten er der en lille promenade eller sti, der er perfekt til en lille gåtur. Da vi ankom fredag eftermiddag, gik vi en lille tur her, og det var virkelig skønt at gå langs med vandet og nyde stilheden - en god måde at starte miniferien på.

Fra vores værelse havde vi udsigt over fjorden. Desværre var vejret ikke rigtig med os den weekend, men vi kunne fint forestille os at sidde på altanen med et lille glas bobler og nyde udsigten og solnedgangen, inden vi gik ned til den lækre middag, der ventede på os i restauranten.
Baggård i Rote Strasse - mere jul end marts
Baggård i Rote Strasse - mere jul end marts

Flensborg

Vi brugte lørdagen på en shoppetur i Flensborg. Men først spiste vi os mætte i den lækre morgenbuffet, og vi havde sat en time af til at nyde brunchen, inden vi kørte af sted mod Flensborg. Flensborg er en hyggelig by med masser af butikker og forretninger i gågaden, hyggelige baggårde og en fin havnefront. Desværre sneede det ganske meget, så vi nåede ikke at se så meget af byen.

Vel tilbage ved hotellet efter endt shopping var vi godt kolde efter al den sne, men heldigvis råder hoteller over et lille, men fint wellness-område. Der er tre forskellige slags sauna og et dampbad foruden mulighed for at tilkøbe forskellige slags behandlinger og massage. Vi nøjedes med en tur i sauna og lidt afslapning i hvilerummet. Det er kutyme i Tyskland, at man ikke har badetøj på i saunaen og at saunaen er blandet, dvs. at både mænd og kvinder bruger samme sauna. Wellness-området er ikke særlig stor, der er fx ikke nogen pool, men til gengæld er alt rent og pænt, og personalet sørger konstant for frisk vand, frugt og rene håndklæder.
Weekendtur til Flensborg og Lyksborg

Vi havde booket opholdet med halvpension, dvs at vi spiste morgenmad og aftensmad på hotellet. Restauranten er holdt i lyse farver og meget hyggelig – et rum som man føler sig tilpas i. Maden er rigtig lækker og bestod den ene dag af en 3 retters og den anden af en 4 retters menu. Ved bordet står der et lille program med dagens menu og vinanbefalinger, og er der noget man ikke kan lide eller tåle, giver man blot tjeneren besked, der så finder et alternativ. Tjenerne var flinke og opmærksomme og satte et par ord på hver ret, når den blev serveret.

Vores indtryk af hotellet var rigtig godt, og der er bestemt et sted vi kunne finde på at komme tilbage til. Overalt er der lyst og venligt, alt virker nyt og rigtig godt vedligeholdt. Personalet er imødekommende og venlige. Beliggenheden er helt i top lige ned til fjorden og ikke langt fra hverken Flensborg eller grænsen. Strandhotel er godt til en venindetur, hvor man ønsker at være i nærheden af både natur og by, men perfekt til en romantisk ferie for to.

Se mere om strandhotel Glücksburg

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til
Schleswig-Holstein


Rejser til Schleswig-Holstein
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.