Rejser Schwarzwald - bestil din rejse til Schwarzwald hos FDM travel

Rejser til Schwarzwald

Bestil din rejse nu

Rejser til Schwarzwald
Her kan du bestille din rejse til Schwarzwald. Udfyld din rejseperiode i søgeboksen til højre og klik ”Søg rejse”. Så vælger du blandt vores mange spændende rejser til Schwarzwald.

Grønne Schwarzwald

I det sydvestligste hjørne af Tyskland, ca. 900 km fra Danmark, finder du Schwarzwald, der er mest kendt for det flotte bjergerige terræn, der er gennemskåret af grønne enge, frodige vinmarker og vidtstrakte skovområder. Schwarzwald er også kendt for sine mange kursteder og bade, da der mange steder springer både varme og mineralholdige kilder.

Vinlandet Schwarzwald

Vinlandet Schwarzwald

Hvis det er første gang, du rejser til Schwarzwald, så bliver du måske overrasket over, hvor meget vin, der dyrkes her. Især vinene fra den vestlige del er ganske udmærkede. Vinen vokser bedst på de varme og sydvendte skråninger, for eksempel på bjergene Kaiserstuhl og Tuniberg og i Glottertal. Nogle steder er skråningerne så stejle, at det ikke er muligt at bruge maskiner på markerne, så markarbejdet i høj grad må udføres manuelt.

Aktiv ferie i naturen i Schwarzwald

Aktiv ferie i naturen i Schwarzwald

Hvis du vil have en aktiv ferie i naturen, er det oplagt, at du rejser til Schwarzwald. Der er masser af dejlige vandreture, hvor du passerer gennem skyggefulde skove for senere at sno dig op forbi vinmarkerne og de blomstrende enge eller langs med rivende bjergfloder. Omkring de små hyggelige byer finder du både korte vandreture, der kan klares på et par timer, og længere ruter, der er mere krævende. Hvis du elsker at køre på mountainbike, er der nogle rigtig gode ture i det bjergrige terræn.

Landidyll Hotel zum Kreuz
Landidyll Hotel zum Kreuz
Dejligt hotel, smukt beliggende i den lille by Glottertal...
Se mere og bestil her

Vinvandring i Glottertal

Glottertal er et lille vinområde, men på grund de fordelagtige forhold laver man faktisk ganske udmærket vin. Glottertal byder på en vinsti, hvor du kan blive klogere på vindyrkningen og dens historiske udvikling via 20 tavler, der står fordelt på ruten. Turen starter med en stejl opstigning, men du bliver belønnet med en fantastisk udsigt over dalen og vinmarkerne. Når du kommer tilbage til byen, kan du slå et smut forbi vinkooperativets butik og få en smagsprøve på den lokale vin.

Et besøg i Freiburg

Et besøg i Freiburg

Den charmerende by Freiburg, som blev grundlagt i 1120, er kendt som hovedbyen i Schwarzwald. Der er ca. 200.000 indbyggere, men alligevel kan du sagtens få fornemmelsen af storby. Byen emmer af historie og kultur, og den gamle bydel bærer stadig præg af middelalderens byggestil. Mest kendt er domkirken, der strækker sit gotiske tårn op over tagene i den gamle by. I gaderne og de små stræder omkring hovedgaden Kaiser Joseph Strasse finder du både store varehuse, men også små hyggelige butikker og cafeer, hvor du kan smage et stykke af den kendte lagkage Schwarzwälder Kirschtorte.

Appartmenthaus Schwarzwaldgrund
Appartmenthaus Schwarzwaldgrund
Pæne, velindrettede ferielejligheder 3 km fra Baiersbronn...
Se mere og bestil her

God mad i Schwarzwald

Du behøver ikke at være bange for at gå sulten fra bordet på din rejse til Schwarzwald, selvom du sandsynligvis aner hvad der gemmer sig bag de sjove navne på menukortet. Schwarzwald er kendt for sit høje gastronomiske niveau uanset om du vælger en luksusrestaurant eller et mere ydmygt Gasthaus. I slutningen af april starter aspargessæsonen, og de lokale restauranter har helt styr på hvordan man skal servere denne hvide delikatesse. Du må ikke snyde dig selv for at nyde asparges i selskab med den perfekte ledsager: hvidvin dyrket lokalt i nærheden af aspargesmarkerne. Velbekomme!

Start nu! Det er let at bestille din rejse til Schwarzwald

Har du rejst til Schwarzwald

Skriv dit eget rejsetip i dag og vind et rejsegavekort på 3.000 kr. Skriv dit rejsetip
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Schwarzwald

Forlystelsesparl for alle aldre

"lille" rutsjebane
(Bedømt af 3 personer)

23/09 2010: Torben Nielsen, Skanderborg
Dette er turen, hvor alle generationer får en kanon oplevelse, det er ikke kun på børnenes premisser.
Se hele rejsetippet

FDM travel tilbud med stor overraskelse

FDM travel tilbud med stor overraskelse
(Bedømt af 4 personer)

06/05 2010: Helle Kristensen, 8361 Hasselager
En særdeles posetiv overraskelse om Schwarzwald
Læs hele rejsetippet
Se alle Schwarzwald rejsetips (2)
Søg billige fly og gode, centrale hoteller
Fly+hotel
Fly+Feriebolig
Fly
Hotel
Feriebolig
Billeje
Destination
Check ind   Check ud  
Antal boliger Voksne Børn
 
Tip en ven
Tip en ven
Print
Print
 
Danish travel award Danskerne har kåret os som bedste ferierejsebureau 2012
Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev
Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000,-
 
FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  Presse  FAQ  Personoplysninger  Handelsbetingelser  Rettigheder og pligter  Sikker internetbetaling  Ledige stillinger fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 19. maj 2013 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.