Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Sydtyskland

Læs mere om rejser til Sydtyskland

Luksus på Donau floden
Rejsetips indsendt af:
Karen og Lauge Pedersen
Ishøj
21. juli 2009

Luksus på Donau floden

Vi er netop kommet hjem efter vores tur på Donau (Passau – Budapest og retur den 4. juli - 11. juli) og det kan vi absolut anbefale til andre. Det er bare luksus til ***** (5 stjerner eller mere efter vores mening).
Budapest om aftenen
Budapest om aftenen

Fantastisk skib

Et fantastisk godt skib, fantastiske søde besætningsmedlemmer der altid var hjælpsomme og smilende, det var bare rigtig godt.

Maden og i det hele tager servicen i restauranten om bord var bare rigtig god.

Til middagen om aftenen var der hver dag 10-11 forskellige varme retter, derforuden salatbar, 2 forskellige supper, 4 forskellige desserter og ostebord, så der var noget for enhver, også for den kræsne. Man gik i hvert fald ikke sulten i seng.

Der var hver dag nye retter afstemt efter hvilket land vi var i, og det er jo spændende at få specielle retter fra forskellige lande.

Havde man så spist for meget, så var der jo også et motionscenter på skibet.

Rigtig gode kahytter, også selvom vi fik en på nederste dæk, hvor det store vindue lå lige i vandlinien, men der er jo nu ikke der man opholder sig mest.

Herligt soldæk på skibet med lille svømmepøl og andre faciliteter. Et herligt agterdæk der var delvis overdækket så man kunne opholde sig udendørs selvom vejret var lidt fugtigt og var det lidt kølig, så blev strålevarmere tændt.

En sejltur på en flod er en herlig oplevelse, der er nye sanseindtryk hele tiden, for der dukker hele tiden nye ting op man må se på.

Besøg i herlige byer, dog syntes vi, at de udflugter skibet arrangerede var lidt dyre i forhold til det man fik ud af udflugten, men det er jo frivilligt, og man kan jo komme langt omkring på egen hånd – taxa, bus, sporvogn, undergrundsbane eller på gåben – for det en udflugt koster.

Også ros til Parkhaus Globus, venligt personale og god service.

Det var bare at læsse kufferten ud, stille bilen ind i P-huset og stige på bussen så kom du til skibet let og ubesværet, og kufferten stod ved din kahyt, og da vi skulle hjem så var det bare det omvendte.


Alt i alt en rigtig herlig tur, og det er ikke sidste gang vi tager en sejltur med aROSA.

Seværdigheder
Krydstogt, Krydstogt

Kommentarer til rejsetips om Sydtyskland

Absolut anbefalelsesværdigt

10/06 2010 Ulla og Poul Pedersen
Min kone og jeg har selv prøvet en Donausejlads over 14 dage, og vi nød hvert minut, så en masse skønne steder, fik en masse dejlig mad og oplevede en udsøgt betjening fra alle ansatte, som vi kom i kontakt med.

dejligt sted

30/07 2009 Jannie Sørensen
Lyder som en fantastisk tur. Har føjet det til mine favoritter. mvh jannie
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.