Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Sydtyskland

Læs mere om rejser til Sydtyskland

Rejsetips af samme forfatter

Schollbrunn, et herligt alternativ til Harzen...
Rejsetips indsendt af:
Frederiksberg
30. juni 2014

Schollbrunn, et herligt alternativ til Harzen...

For nogle er Tyskland mest af alt stadig bare den hurtigste transportåre for at nå til Italien, Frankrig, Kroatien eller andre steder, hvor familien skal holde sin sommerferie.
En skam for dem som endnu ikke har fået øjnene op for at vores naboland mod syd, som faktisk byder på en masse godt for dem, som har lyst til at tage en afstikker fra motorvejen og se lidt nærmere på hvad tyskerne ellers har at byde på.

Et eksempel på et rigtigt hyggeligt stop-over er således Schollbrunnn; en lille hyggelig flække placeret i trekanten mellem Aschaffenburg, Miltenberg og Würzburg også kendt som Unterfranken (Mainfranken, blandt de lokale pga. floden Main som løber igennem). Særligt seniorer vil finde områdets natur betagende. Masser af små landsbyer med bindingsværkshuse ligger her nærmest side om side, derimellem skønne bakkede landskaber og vinmarker til alle sider man kigger.
Mulighed for indånding af masser af frisk luft:

Mulighed for indånding af masser af frisk luft:

Ikke mange byer kan bryste sig af titlen af at være udnævnt til erholungsort. Men det kan Schollbrunn (som i øvrigt ligger 412 metet over havet). Frit oversat betyder det at byen har papir på at være et sted, hvor luften er frisk og hvor mulighederne for at koble af er udtalte. Folk med hang til at vandre er da således også primært dem, som i forvejen kender byen og dem, der i sommermånederne kommer dertil for at se nærmere på den skønne natur og gå ture i skoven (Spessart) som omkranser byen. Udstyret med det rette vandrekort er der således gode ture at gå i alle retninger bl.a. gennem Hasloch-dalen, hvor man undervejs passerer flere klosterruiner og gamle møller, som i dag er lavet om til spisesteder, hvor der typisk serveres foreller m.m.

Foruden naturen i sig selv er byens trækplaster den såkaldte wildpark; som bedst er at betegne som en større indhegning af råvildt og vildtsvin. Her har man således mulighed for at komme helt tæt skovens dyreliv og sågar håndfodre de tammeste af dem. I byen findes flere gode overnatningsmuligheder; de bedste er Gasthaus Zum Hirschen og Spessart-Hotel Benz (to af byens kroer). Pænt og rent og uden så mange dikkedarer. Og begge med et ganske udemærket køkken og fornuftig morgenmad til yderst rimelige priser.
Altid en god folkefest i nærheden:

Altid en god folkefest i nærheden:

Sydtyskerne generelt behøver ikke megen anledning til at kalde til fest i byen. Skulle det således komme til at føles for småt og stille i Schollbrunn er der med garanti en folkefest i en af de omkringliggende byer i løbet af sommeren. Brug således evt. nedenstående link for at finde frem til hvor og hvornår der sker noget særligt i området. Her vil man med garanti kunne møde både store ølkrus og hornmusik og alt hvad der ellers hører til. Stemningen er afslappet og hyggen altid i top:
http://www.volksfeste-bayern.de
Udflugtsmuligheder indenfor en radius af 40 km:

Udflugtsmuligheder indenfor en radius af 40 km:

Af større byer i området kan det varmt anbefales at køre en tur til Wertheim. Byen Wertheim, hvor bifloden Tauber løber ud i Main, byder bl.a. på en virkelig hyggelig gammel bydel (altstadt) samt mulighed for sejltur til Miltenberg (også kende som det lille Heidelberg), hvor man kommer gennem nogle af Main-flodens slusesystemer. I Wertheim findes desuden dejlig campingplads beliggende ved siden af lækkert friluftsbad, hvis man skulle få lyst til en forfriskende dukkert, skulle vejret tillade det. Det kan desuden anbefales at cykle langs floden på den i øvrigt fint anlagte cykelsti, som går hele vejen langs flodbredden.

Også Würzburg er et besøg værd. Her må man ikke snyde sig for en tur i slotshaverne ved Würzbuger Residenz og en tur på fæstningen Marienberg, hvorfra der er en flot udsigt over byen.

For flere ideer til udflugter tjek evt. turistrådet for Franken’s egen hjemmeside:
http://www.frankentourismus.com/

Afstande til og fra Schollbrunn:

Fra Puttgarten er der 690 km til Schollbrunn eller godt yderligere 3 timer sydpå i bil fra Harzen. Schollbrunn kan også nås ved at flyve til Frankfurt og herfra videre i bil (ca. 75 km). Ab geht’s, nach Deutschland :-)

Kommentarer til rejsetippet om Sydtyskland

rejsetip

04/07 2014 Mogens Hansen
Det lyder som et rigtig rart sted at være. Så det er med i vores næste besøg i rejselandet Tyskland, som virkelig har meget at byde på.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 11. december 2016 fra

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.