Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Ukraine

  • Vostok 3

    (Bedømt af 7 personer)
    30.10.13: Steffen Jensen
    Metropol til metropol august/september 2013

    Dette års rejse til Ukraine var uden vennepar og for at besøge nye steder i dette geografiske store land.
    Se hele rejsetippet
  • Subtropisk klima på Krim

    (Bedømt af 3 personer)
    Vi havde en fantastisk guide som talte perfekt engelsk og hun spillede på Bandura som er et kosak instrument -vi var i Jalta hvor vi så Tjekovs have og hus i haven så vi kæmpestore magnolietræer som vi aldrig havde set og vi så Zarens sommerslot Livadia det var her Churchill og Rosevelt og Stalin hold møde i februar 1945 og det var tophemmeligt - så flyttede vi over på østkysten og vi ville gerne have ukrainsk honning med hjem og det ornede Alexanda vor guide for os - vi var på hotel Dania- vi var også oppe i bjergene og vi var også ude og sejle.
    Se hele rejsetippet
  • Vostok (øst på russisk)

    (Bedømt af 2 personer)
    05.10.11: Steffen Jensen
    Nordsøen til Sortehavet i bil og tog september 2011
    Vi havde længe set frem til en bilrejse via Berlin og Krakow til det vestlige Ukraine.
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

  • Vostok 3

    (Bedømt af 7 personer)
    30.10.13: Steffen Jensen
    Metropol til metropol august/september 2013

    Dette års rejse til Ukraine var uden vennepar og for at besøge nye steder i dette geografiske store land.
    Se hele rejsetippet
  • Toscana 2012 - Før syndfloden

    (Bedømt af 2 personer)
    09.01.13: Steffen Jensen
    TOSCANA SEPTEMBER/OKTOBER 2012
    Knap tre uger efter vor rejse østpå med mange indtryk og kort beskrevet i rejsebrevet ”Ukraine på tværs” havde Steffen planlagt en tur til Toscana, som en slags førtidig fødselsdagsgave.
    Se hele rejsetippet
  • Vostok (øst på russisk)

    (Bedømt af 2 personer)
    05.10.11: Steffen Jensen
    Nordsøen til Sortehavet i bil og tog september 2011
    Vi havde længe set frem til en bilrejse via Berlin og Krakow til det vestlige Ukraine.
    Se hele rejsetippet
Ukraine, Vostok 2
Rejsetips indsendt af:
Steffen Jensen
Esbjerg
27. sept. 2012

Ukraine, Vostok 2

Ukraine på tværs august/september 2012

Ét vennepar havde for et år siden foreslået om ikke, det var en god idé at tage en tur til Ukraine sammen.
Vi tyggede ikke længe på forslaget og foreslog andre i bekendtskabskredsen at tage med. Kun ét par mere tilsluttede sig udflugten for at se en del af Ukraine, der er Europas næststørste land efter Rusland. Turen blev begrænset til 3 regioner (oblasti) nemlig Lviv, Krimhalvøen og Odessa med i alt 17 overnatninger. Bestilling af overnatning på hoteller og i lejligheder, togbilletter (nattog) blev foretaget hjemmefra via Internettet for at minimere overraskelserne. Vore venner var meget spændte på om rejsen til det ukendte også holdt stik med det vi havde fortalt. Rejseapotekerne var fyldt op uden dog at blive brugt. Rejsen var begunstiget af vejret med 20-25C plus og kun én nats regn.

Lviv og omegn (Truskavets)
Lviv er blevet kendt blandt danskere, da fodboldlandsholdet spillede to kampe her under EM i fodbold. Vi ankom med fly til den nye lufthavn og mindre end en halv time senere, havde vi passeret pas- og toldkontrollen. Vores første overnatninger skulle ske i den gamle kurby Truskavets (nemt at huske på dansk ”trusser skal væk”) beliggende ved/i Karpaterne. Vores mindre hotel Oscar (www.oscar-hotel.com) tæt på jernbanestationen (voksal) og den centrale park i byen havde tre suiter klar til os. Truskavets har også et par femstjernede hoteller tilhørende oligakker med hang til at eje fodboldklubber i Vesteuropa. De næste tre dage gik med at finde vores indre ro, drikke det helbredende vand og få bestilt diverse massager og kurbade. Medical Palace (www.idriska-tour.com) har en ny spektakulær honning rygmassage, der giver silkeblød hud. Der er masser af tilbud, og prislisten er på 10 A-4 sider. Efter afslapningen fortsatte vores ukrainske dannelsesrejse til Lviv.

Lviv er præget af det tidligere tilhørsforhold til Østrig-Ungarn og vores hotel Dnister (www.dnister.lviv.ua) ligger roligt i forbindelse med parkanlægget, der ligger op til det gamle fæstningsanlæg. Skøn vandringstur på 1 km ned til Lviv’s centrum. Den gamle bydel har mange attraktioner herunder apotekermuseet og tæt herpå kaffemuseet. Historisk siges det at kaffen spredte sig herfra til resten af Europa. Lviv med 1 mio. har mange unge indbyggere, da der udover et stort militærakademi vistnok er 16 universiteter og højere læreranstaler. En spændende udflugt kan foretages med sporvogn 9 til Lychakiv kirkegården med kendte ukrainere begravet her. Den skal bare ses og husk at købe kort over kirkegården!

Efter to nætter i Lviv fortsætter vor rejse 24 timer med tog (www.uz.gov.ua) over 1200 km til Krimhalvøen. Umiddelbart kan det syntes langt, men med sovekupe og medbragt lunchpakke fra hotellet og proviantering undervejs dels i toget og perronerne på forskellige stationer går togturen over alle forventninger.

Krim (Jalta og Sevastopol)
Vort tog ankom først på formiddagen til Simferopol, hvorfra vi skulle have transport til Jalta en tur på knap 100 km. Efter et par forhandlinger minibus til vort hotel Bristol (www.hotel-bristol.com.ua). Bristol er beliggende centralt i byen både til strandpromenade i to retninger, bustransport til udflugtsmål og Leninpladsen. Det er et af de få steder der endnu eksisterer en Leninstatue. Gaden hvor Bristol er beliggende hedder Roosevelt og der er ingen Churchillgade, da han ikke faldt i Stalins smag.

Spændende udflugter gik til Zarens paladser Livadia kendt fra Jaltakonferencen og Masandra og tæt på sidstnævnte verdens ældste vinkælder.

Efter fire overnatninger fortsatte turen til Sevastopol med den smukke historiske flådehavn. Sevastopol indgik oprindeligt ikke i vores planlægning, men en forlængelse af vores tur af flyselskabet gjorde det muligt at tilbringe et par nætter her. Vort hotel Admiral (www.admiraldom.com) er et nyligt opført mindre morgenmadshotel. Hvilken oplevelse at se en by fuldstændig genopbygget efter anden verdenskrig, der kun efterlod et hus uskadt. Byen der ligger ved en naturhavn er hjemsted for den ukrainske og ikke mindst den russiske Sortehavsflåde. Fra vandsiden er det muligt at se flåderne ligge til kaj. Skibene så velplejede ud og ikke den rustbunke undertegnede havde set i Vladivostok. Sevastopol har mange fremragende museer herunder det fantastiske Panorama, der i 360 grader viser et af Krimkrigens slag fra 1854-55, hvor de allierede angreb det belejrede Sevastopol.

Fra Sevastopol igen med tog fra Simferopol til Odessa. Undervejs til toget en afstikker til Khans palads i Bakhshisarai for at se den berømte kærlighedsfontæne og indånde lidt af historien beskrevet af Alexander Pushkin. Der er senere komponeret en skøn ballet over temaet.

Odessa
Efter 12 timers togrejse ankommer vi til Sortehavets perle også kaldet det lille Wien. Byen oser af smukke pladser, parker og palæer. Indkvarteringsmæssigt valgte vi to lejligheder i centrum. Hovedattraktionerne i byen er Potemkins trappe og én af verdens smukkeste operaer (www.odessaoperaballettheater.com). Sidstnævnte gav mulighed for at se Barberen i Sevilla og balletten Svanesøen til en pris, hold fast, til under en halvtredser. Det var lidt kompensation for ikke at kunne komme i operaen i Lviv. Én udflugt, der kan anbefales, er til vådområdet, hvor floden Dnister har sit udløb.

Afslutning
Mæt af indtryk afgang til lufthavnen, der også check-in og servicemæssigt har fået en ansigtsløftning. Det har selvfølgeligt været dyrt med en udgift på DKK 25.000 per par med transport, overnatning, spisning på gode restauranter samt lommepenge eller hvad?

Steffen Jensen

Togtur første klasse
Togtur første klasse

Masandra Palads, Jalta/Yalta
Masandra Palads, Jalta/Yalta

Rejseholdet i Odessa Opera
Rejseholdet i Odessa Opera

Kommentarer til rejsetippet om Ukraine

God information

07/10 2012 Chris Mortensen
Dejlig kort artikel med Internet adresser til at lave en fortræffelig tur østpå.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/frankrig/paris/besoeg-paris-i-foraaret.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.