Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Ukraine

  • Vostok 3

    (Bedømt af 7 personer)
    30.10.13: Steffen Jensen
    Metropol til metropol august/september 2013

    Dette års rejse til Ukraine var uden vennepar og for at besøge nye steder i dette geografiske store land.
    Se hele rejsetippet
  • Ukraine, Vostok 2

    (Bedømt af 13 personer)
    27.09.12: Steffen Jensen
    Ukraine på tværs august/september 2012

    Ét vennepar havde for et år siden foreslået om ikke, det var en god idé at tage en tur til Ukraine sammen.
    Se hele rejsetippet
  • Subtropisk klima på Krim

    (Bedømt af 3 personer)
    Vi havde en fantastisk guide som talte perfekt engelsk og hun spillede på Bandura som er et kosak instrument -vi var i Jalta hvor vi så Tjekovs have og hus i haven så vi kæmpestore magnolietræer som vi aldrig havde set og vi så Zarens sommerslot Livadia det var her Churchill og Rosevelt og Stalin hold møde i februar 1945 og det var tophemmeligt - så flyttede vi over på østkysten og vi ville gerne have ukrainsk honning med hjem og det ornede Alexanda vor guide for os - vi var på hotel Dania- vi var også oppe i bjergene og vi var også ude og sejle.
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

  • Vostok 3

    (Bedømt af 7 personer)
    30.10.13: Steffen Jensen
    Metropol til metropol august/september 2013

    Dette års rejse til Ukraine var uden vennepar og for at besøge nye steder i dette geografiske store land.
    Se hele rejsetippet
  • Toscana 2012 - Før syndfloden

    (Bedømt af 2 personer)
    09.01.13: Steffen Jensen
    TOSCANA SEPTEMBER/OKTOBER 2012
    Knap tre uger efter vor rejse østpå med mange indtryk og kort beskrevet i rejsebrevet ”Ukraine på tværs” havde Steffen planlagt en tur til Toscana, som en slags førtidig fødselsdagsgave.
    Se hele rejsetippet
  • Ukraine, Vostok 2

    (Bedømt af 13 personer)
    27.09.12: Steffen Jensen
    Ukraine på tværs august/september 2012

    Ét vennepar havde for et år siden foreslået om ikke, det var en god idé at tage en tur til Ukraine sammen.
    Se hele rejsetippet
Rejsetips indsendt af:
Steffen Jensen
Esbjerg
5. okt. 2011

Vostok (øst på russisk)

Nordsøen til Sortehavet i bil og tog september 2011
Vi havde længe set frem til en bilrejse via Berlin og Krakow til det vestlige Ukraine.
Dette som en opfølgning på sidste års Ukrainetur med besøg i Odessa og derfra med nattog til Krimhalvøen. Specielle forberedelser er ikke strengt nødvendigt, men det er vigtig ved besøg i Ukraine at have ting som skumslukker og nødhjælpstaske med i bilen. Gode kort og GPS er nødvendige hjælpemidler. Vejret var 25C plus.

Berlin var første stoppested med to overnatninger og lidt sightseeing. Berlin fortjener selvfølgelig en separat rejse. Derefter en dagsrejse til fantastiske Krakow i Polen. Krakow er blevet forskånet for anden verdenskrigs ødelæggelser og kommunismen hærgen. Denne middelalderby har en fantastisk gammel bydel med et enormt slot. Universitetet er grundlagt af Kopernikus. Byen oser af kulturelle ting med mange aftenkoncerter dels i de mange smukke kirkerum, hvor vi overværede Krakows fremragende kammerorkester causere over Vivaldis fire årstider i St. Bernadines kirke.

Dagen efter tog vi på en lang byvandring med efterfølgende en aftenkoncert i det legendariske spisested Wierzynek (etableret 1364), hvor der i en lille sal bliver spillet Chopin hver aften med varierende og fremragende pianister. Vi overnattede på sportshotellet Korona, der har en sikker parkeringsplads tilknyttet. I Krakow er det beskæmmende at se, at der er gået populisme og indtjening i at lave udflugter til koncentrationslejrene Auschwitz og Birkenau.

Indtil nu havde kørslen foregået på fine og delvis nye motorveje, og det må siges, at kørslen de sidste 350 km mod den ukrainske grænse er træls og langsommelig. Vejene kan simpelthen ikke klare den enorme trafik specielt af lastbiler. Heldigvis viste GPS os en anden vej gennem et stort landsbrugsområde. Vi kontrollerede GPS på vores detaljerede landkort, og den var god nok.

Vort mål i Ukraine var som første stop Truskavets (nemt at huske på dansk ”trusser skal væk”), der til manges forundring er Europas ældste kurbadested og beliggende i Karpaterne knap 100 km syd for L’viv. Der er to grænseovergange på vejen til L’viv. Vi valgte at følge den sydlige rute af E40 (M08) via polske Przemysl. Vi så frem til ventetid på grænseovergangen til Ukraine, men til vor forbløffelse gik det smidigt og tog max. 15 minutter. Der skal ikke udfyldes papirer på køretøjet, men fremvises kopi af registreringsattest. Paskontrollen er hurtig og intet visum kræves modsat Rusland. For øvrigt har toldere og paskontrollører været på charmekursus, da Ukraine sammen med Polen har EM i fodbold i juni 2012.

GPSen viste fint vejen til Truskavets, og det er forholdsvis nemt at læse de kyrilliske bogsta-ver, der hvor latinske skilte mangler. Vi ankom til vores lille hotel Oscar tæt på jernbanestationen uden problemer. Hotellet har tyve værelser og fire suiter. Vi boede i den ene af sidstnævnte til en pris af DKK 400 i døgnet for to med morgenmad. Maden på hotellet og andre restaurationer i Ukraine har høj standard med fremragende mad til lave priser. Mange menukort er oversat til engelsk, og det går fint med at bestille trods manglende fremmesprog hos ukrainerne.

Vi havde fem overnatninger, og dagligdagen gik med forskellige kurbade og behandlinger samt gratis lægetjek. Byen er en forvokset større landsby, hvis centrum er et stort parkområde, hvor der gratis kan tappes termisk vand for fanatikere, der tror på renselsesprocessen ved at drikke det lunkne vand fem gange i døgnet.

Vort endemål var Odessa, hvorfor vi kørte til centrum af L’viv for at parkere vores bil ved det sikre hotel Dnister i de fem døgn vor rejse til Sortehavet tog. Vi var blevet frarådet at køre i bil grundet vejenes tilstand, hvorfor vi tog nattoget de tolv timer. En sovekupé til fire voksne koster UAH 500 (DKK 330) og fungerer fint. Ved ankomsten til Odessa i taxa hen til en lejet lejlighed i centrum til USD 50/75 i døgnet.

Odessa har en smuk beliggenhed ned til Sortehavet og for dem, som har set Sergei Eisensteins propagandafilm Panserkrydseren Potemkin fra 1925 om den russiske revolution er de smukke trapper, hvor barnevognen kører ned af den smukke forbindelse mellem havn og by. Hvorimod panserkrydseren Aurora ligger i St. Petersburg. Der er mange fine badestande i og omkring byen.

Den sidste aften var vi i den ny restaureret opera, der også er byens vartegn. Forestillingen var Puccinis Turandot, med 100 medvirkende på scenen og 50 i orkestergraven. Fremragende forestilling og teneroen, der sang Nessun dorma er fuldt på højde med afdøde Luciana Pavarotti. I det tidligere Sovjetunionen forefindes skikken med at blande ballet ind i operaforestillingerne. Pris for forestillingen UAH 85 (DKK 56).

Igen nattog tilbage til L’viv, hvor vores bil stod sikkert parkeret og til en overnatning på Dnister også i en stor suite til DKK 400. L’viv eller som den hedder på russisk Lvov og Lemberg på østrigsk er en smuk gammel universitetsby. Byen er vært ved EM med tre kampe, og det vil være perfekt, hvis Danmark skal spille her. På hotellet traf vi en busfuld pensionerede østrigere officerer, der fortalte, at det var tradition, at de efter pensioneringen tog rundt i det gamle Østrig-Ungarske rige. Udover en smuk gammel bydel har byen en smuk opera, og det er samme arkitekt, der også har stået for bygningerne i Odessa og Wien.

Hjemturen foregik i ét hug med passende hvilepauser. Vi tog den nordlige M10 tilbage til Polen. Det var noget af et chok efter smilende ukrainere og fem minutter for at slippe ud af Ukraine at skulle ind i Polen. Det tog polakkerne tre kvarter med at bestille ingenting og forevisning af registreringsattest og pas ved tre forskellige luger.

I alt en fjorten dages tur med bilkørsel på 3000 km. Den gamle sang Internationale med tek-sten ”Nu dages det brødre, det lysner i øst” kan nu oversættes med kapitalismens indtog og afskrivning af det socialistiske eksperiment, der varede 75 år. At rejse østpå er en stor ople-velse og heldigvis med få vesterlændinge som turister.

(Billede tilføjet via FDM travel)

Seværdigheder
Road trips, Togrejser
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/washington-d.c/marriott-key-bridge.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.