Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Budapest

Læs mere om rejser til Budapest

Billigt, gratis og godt  - tips til en ferie i Budapest
Rejsetips indsendt af:
Signe Christiansen
Frederiksberg
24. okt. 2010

Billigt, gratis og godt - tips til en ferie i Budapest

Efter en lille uge i Budapest får i her gode tips til at spare penge, vores favorit oplevelser, restauranter og hyggelige barer.

Offentlig transport generelt og fra lufthavnen

Vi valgte at købe et ugekort til alle offentlige transportmidler (4200 ft), så vi frit kunne benytte alle offentlige transportmidler på vores Budapest ferie. Vi valgte bevidst ikke at købe et Budapest Card, da det var meget dyrere og rabatten til museer og lignende ikke var specielt stor. Man kunne ikke købe ugekortet i lufthavnen, så der købte vi en almindelig busbillet. (Efter først at have vekslet en seddel til mønter hos vekselbutikken i forhallen). Vi tog bus 200 til endestationen (en metrostation). Her kunne vi købe ugekortet i en lille undseelig træbod for foden af trappen. Efter at have købt kortet tog vi metro ind til Budapest. Dette var rigtig nemt, forholdsvis bekvemt og hurtigt og langt billigere end minibusser og taxa. Vi gjorde gennem vores ferie god brug af både metroer, sporvogne og busser. Det var nemt at finde ud af og vi følte os sikre selv om aftenen. Sporvognslinje 2 er en meget smuk tur langs Donau, og kan anbefales som gratis form for hop on/ hop off sightseeing.

Free guided walkingtours - kan kun anbefales!

Initiativet Free Walking Tours tilbyder gratis og rigtig gode byvandringer. Guiderne får ingen løn, andet end de drikkepenge turisterne giver. (Vi gav ca. 2000 ft per person), hvilket er langt mindre end for tilsvarende betalingsturer. Man skal ikke melde sig til, men bare møde op på mødestedet på det rigtige tidspunkt.I kan læse mere her: http://shp.hu/hpc/web.php?a=triptobudapest&o=free_walking_tours_HzusVi deltog både i den generelle byvandring og kommunist-turen. Begge ture var formidabelt gode. Guiderne er Ungarer, der selv har deres hverdag i Budapest, hvilket gør turene meget levende og nærværende.På den generelle tur så vi de fleste vigtigste attraktioner og fik et godt overblik over byen. Guiden fortalte tillige om Ungarns historie og livet i Ungarn i dag. Derudover gav hun gode tips til at undgå turistfælderne, restauranter, museer og til nattelivet.Guiden på kommunistturen var helt formidabel. Hun havde selv levet under kommunismen og fortalte levende og med eksempler fra hende og hendes families liv om fordele og ulemper under det kommunistiske styre. Hun viste os de vigtigste mindesmærker og levn fra kommunisttiden, blandt andet skudhuller fra opstanden i 1956 og typisk arkitektur. Turen sluttede indendørs på en hyggelig ruin-bar, hvor hun viste os billeder og effekter fra kommunismen, så som pas, pionertørklæder, postkort og meget mere.Begge guiden var meget nuancerede og meget villig til at svare på spørgsmål og indgå i dialog.Turene kan ikke anbefales nok - det var en kæmpe oplevelse!

De bedste restauranter og cafeer

Vi spiste på både gode og dårlige restauranter, der var både billige og lidt dyrere (for Budapest standarden at være).Kálvin Bistro, Kálvin Ter: Kalvin Bistro er en hyggelig Ungarsk bistro. Man skal ikke forvente de helt store gastronomiske overraskelser. Men maden er veltilberedt, rigelig og meget billig. Vi betalte ca. 150 kr. i alt for hovedret og en stor øl til 4 personer.Kölevers Cafe på hjørnet af Dob Utca og Kazinczy Utca: En hyggelig Cafe i det jødiske kvarter, med en god og lokal stemning og paraplyer i loftet. De serverer god kaffe og god mad til meget rimelige priser. Vi spiste frokost der og deres humus var fantastisk. Klart et sted at komme tilbage til...Italiensk restaurant (navnet er blevet væk) på Károly tér: Restauranten ligger på det lille Károly tér, mellem Budapest rådhus og Pest rådhus. Det er en charmerende lille italiensk restaurant. Den aften vi besøgte den blev der vist gamle filmklip og billeder på en væg udenfor og pladsen var oplyst af farvede lyskæder. Maden hører ikke til i den helt billige ende, men det var lækkert og delikat og vinen var god. Betjeningen var sød, hurtig og professionel. Prisen for 3 retter, inklusiv vin og kaffe til 2 personer var på omkring 400 kr.Gerbauds cafe på Vörösmarty tér: Er man til gode kager og god kaffe, skal man unde sig et besøg på Gerbauds. Et smukt konditori/cafe i et klassisk og fornemt look. Kaffen og kagerne er himmelske og man får følelsen af at være en del af overklassen i fortidens Budapest... Prisen er derefter, men stadigvæk det halve af tilsvarende steder i Danmark.Derudover kan det også anbefales at prøve en Langos (et friturestegt brød med topping) på første sal i den store markedshal - men hold jer til de simple f.eks. med cremefraiche og ost eller bare med salt.

Vores bedste oplevelser

Der er overvældende meget at se i Budapest, men har kommer mine tips til ting man ikke må gå glip af:Parlamentet: Et rundvisning i parlamentet er en stor oplevelse. Tildels er det en smuk bygning og tildels er det et møde med postkommunismens bureaukrati. Det er gratis at besøge parlamentet når man er EU borger. Man skal hente en billet i parlamentet den samme dag man vil på rundvisning. Den første på engelsk er k. 10., og man skal være rimelig hurtig ude inden biletterne er sluppet op.Det jødiske kvarter: Det jødiske kvarter er et spændende kvarter at gå på opdagelse i. Der ligger mange interessante små butikker, hyggelige cafeer. Selve gadebilledet er også interessant, der er meget streetart, forfaldne og nye bygninger blandet og en del smukke synagoger. Særligt Store Synagoge på Dohány utca er smuk. Mindehaven bag synagogen er også interessant og gratis at besøge, hvorimod det koster 2000 ft at komme ind i selve synagogen.Heltepladsen (Hösök ter) og området omkring: En imponerende plads for enden af den smukke Andrássy utca. På pladsen ligger bl.a. kunstmuseet, et smukt museum. Når man er i området skal man også tage en gåtur i den store park. En tur i zoo tæt ved kan også anbefales. Bygningerne er smukke, man kan fodre giraffer, kameler og andre dyr med græspiller, ligesom man kommer tæt på andre dyr i husene og i en stor volier med rovfugle.Natteliv: Ruinbarerne i og omkring det jøsdiske kvarter er en stor oplevelse. Det er pubber og natklubber der er startet ulovligt af unge i ruinerne. Siden er barerne blevet lovlige og der er en specielt god stemning og interiøret er kreativt og uformelt. Specielt Instant pub og club, på Nagymezö utca tæt på operaen, var meget charmerende.Derudover skal man naturligvis ikke gå glip af en gåtur på borghøjen og kvarteret omkring, St. Stefans basilika, markedshallen og de mange smukke pladser og bygninger (kig op!).

Kommentarer til rejsetippet om Budapest

Budapest.. igen igen

28/09 2015 morten Hansen
God artikel.

Må ærligt indrømme at jeg blev meget positivt overrasket over Budapest. Jeg synes at der var utrolig smukt og utrolig rent. Der kunne Danmark godt lære noget synes jeg.
Priserne er uoverkommelige både på maden og seværdigheder.

vi betalte eksempelvis 200 kr. for at 5 personer kunne komme i zoo.
95 kr. for 2 personer i biografen med 5 liter popcorn og 2x0.75 L sodavand
5 kr. for en chess burger
66 kr. for at 5 personer kunne køre i metro og busser i 24 timer (hvorfor snyde til den pris)

Vi tager afsted igen den 5. oktober for at deltage i Budapest maraton.
Har lige booket gratis rund tur.. (betaler en mønt for dette)
10 personer Adventure climbing 1400 kr. (3 timer)
Besøg i Hunted house 8 personer 400 kr.

Så man kan komme langt for pengene..

Transport systemet er mindst lige så godt som det man måske kender fra Berlin.. (Dog er alt ikke helt moderne)



skønne budapest

04/09 2014 sussie paddison
var i budapest i jan. 2013, købte bus-metro billetter i lufthavnen, ingn problem, en spændende kirke på på pestsiden lige overfor Geelrs bad en kirke som lå inde i en groppe, også en tur oppe på slottet og om aftenen kl. 18-19 tiden kan man komme "under jorden i grotterne med e lampe og selv gå rundt og se de flotte voksfigurer klædt ud og høre opera, også frankenstiens grav er der meget spændende og lidt uhyggeligt, torvehallen er helt fantastisk med helt øverst en mega god gullaschsuppe til 20 kr.

Shoppe?

13/07 2014 Thomas Windfeld
Hvordan ser det ud med priser på tøj, gadiets og elektronik?
:-)
Thomas

Ugekort

04/08 2013 Gabriella Kispeter
Man kan købe ugekort til metro/bus/sporvogne på 1. Salen i lufthavnen på det lille postkontor

Ang. forurening

07/11 2010 Signe Christiansen
Hej Connie Drejer.Tak for din kommentar. Vi mærkede overhovedet ikke noget til forureningen da vi var der i uge 42, så medmindre der sker en forværring eller et nyt udslip, tror jeg ikke det skal holde jer tilbage.God tur hvis I kommer af sted, det er en skøn by...Mvh. Signe

Ferie i Budapest

05/11 2010 Connie Dreier
Tak for et godt rejsetips vi er 2 par som påtænker at tage en uge til Budapest til næste forår, men vi er blevet lidt betænkelige med hensyn til den store forurening de har haft, er det ved at være ovre og mærker man noget til det i byen?

Aktuel information

04/11 2010 Jens Henriksen
Vi er i øjeblikket ved at planlægge en rejse til Budapest i April 2011, så der er rigtig mange af de tips, vi vil gøre brug af, når vi kommer derned.

Superinfo om Budapestg

04/11 2010 H Lykke
Meget fin beskrivelse og mange nyttige og gode tips!! Det er længe siden, jeg selv har været i Budapest, men dette har sandelig givet mig appetit på en genvisit!

lyst til at komme på ferie

04/11 2010 Sallie
Denne fortælling giver lyst til at tage en uges ferie håber at komme der i 2011
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Budapest

Hoteller i Budapest
Rejser til Budapest
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.