Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Budapest

Læs mere om rejser til Budapest

Rejsetips af samme forfatter

  • Irland – folkemusikkens ø

    (Bedømt af 6 personer)
    Vi havde hjemmefra besluttet at finde ”de ægte irlændere” - dem der taler irsk (gælisk) til dagligt. - desuden ville vi høre en masse ægte irsk folkemusik – og ikke mindst opleve Galway Bay – som har fået sin egen specielle sang, som jeg sammen med vores violinspiller har lavet en dansk oversættelse af (Vålse Vig).
    Se hele rejsetippet
Budapest – TIPS update påsken 2011
Rejsetips indsendt af:
Albertslund
17. maj 2011

Budapest – TIPS update påsken 2011

Når man ankommer til en storby, er det første problem som regel: transporten fra lufthavn til hotellet. Vi havde også i forvejen læst om både bus, tog, taxi og shuttle-bus.
Vi besluttede at tage bus 200E til Metro-station Köbãnya-Kispest.

Vi ankom til Ferihegy Terminal 2 – om formiddagen. Mens vi stod og ventede på bagagen, så vi, at der i en holder var fine kort over Budapest (Budapest Program Map). Vi klarede os fint med dem hele ugen.
Travel Card
Travel Card

TIPS 1: Travel Card

I turistinformationen fik vi oplyst, at man kan købe ” Budapest Travel Card” i posthuset på 2. sal. 4600 Ft (eller HUF) for 7 dage (140 kr. - ) – eller det samme som 2-turskort med 10 klip i København. Man kan også købe Travel Card for kortere perioder (husk at skrive navn med blokbogstaver i feltet.)

Fordelen ved at købe Travel Card i posthuset er, at man kan springe køen over, når bussen kommer og gå bag i. Hvis man trækker billet i automaten ved stoppestedet koster det 320 HUF (10 kr.) eller 400 (12) hos chaufføren. Men vær opmærksom på, at han kører til tiden, også hvis der er kø.

Bus 200E kører først til Ferihegy Terminal 1, hvor flere lavprisselskaber holder til bl.a. Norwegian Air og Ryanair.

Da vi skulle hjem, skulle vi møde senest 5.50 i lufthavnen. Vi bestilte en taxa gennem hotellet til en fast pris på 6.500 HUF (200 kr.) – da vi var et stykke fra lufthavnen slukkede chauføren ved de 6.500 HUF – vi rundede selvfølgelig godt op, så han ikke tabte på den aftale.
gamle og nye sporvogne
gamle og nye sporvogne

Sporvogn, bus og metro er relativt nemt

Metro systemet er ret nemt med 3 linier – som alle mødes på stationen Deák Ferenc tér – ellers skal man holde øje med de 6 endestationer.

Vi kørte både meget i metro og sporvogn (linierne er tegnet i kortet vi fik i lufthavnen).
Széchenyi badet
Széchenyi badet

TIPS 2: De livgivende bade

Når vi tager på ferie, har vi på en eller anden måde en skitse for, hvad vi vil lave. Men hvis der op-står muligheder for andre oplevelser, så er vi parat til at ændre det, som da vi ankom til Buadpest i 26 gr. varme.

Vi havde på forhånd besluttet at prøve de varme mineralske bade (Gyógyfürdõ). I Buda ligger de gamle som Gellért, Rudsa og Szt. Lukács. Men vi havde læst, at der er en del adskillelser mellem mænd og kvinder i badene i Buda, so vi besluttede os for at taget til Széchenyi badet, der ligger i store folkepark på Pest-siden.

Man står af på stationen af samme navn. Entreen er 3100 HUF pr. voksen (93 kr.) – med adgang til alle bade, samt opbevaringsrum med elektronisk lås, som styres af det udleverede armbånd.

Vi havde selv badetøj og store håndklæder med hjemmefra. Det er en fordel, da de lejede alle er hvi-de (600 HUF / 18 kr. i leje – badetøj 30 kr. pr. del).

Et andet godt tip er, at have en stor bærepose med – gerne ret speciel - som man kan binde på diverse rækværker. Ellers er det skønt derude – der er der flere ungarer end turister – og så mange forskelli-ge bade – både ude og inde – at man ikke føler meget trængsel før om eftermiddagen, hvor de unge får fri fra skole og arbejde. Man skal kun have badehætte på til det store svømmebassin, og der er bassiner fra 18 til 38 gr. En ½ liter kold fadøl koster 15 kr. Maden er ikke særlig spændende derude, så derfor købte vi brød og skinke i et supermarked, og tog med.
Det Centrale Marked
Det Centrale Marked

TIPS 3: De mange markeder

Budapest er fyldt med markeder. Hver bydel har sit lokale marked, hvor de lokale beboere handler deres fødevarer.

For turister er det Centrale Marked et ”must”. Det er det største indendørs marked i Budapest. Her er et stort antal boder med et stort udvalg af grøntsager, frugt, ost og kød. De fleste af boderne i stue-etagen tilbyder populære souvenirs såsom paprika, pølser og Tokaji. På 1. sal kan du finde typiske turist artikler, og her er også barer og spisesteder. Baren i det ene hjørne sælger god øl til 13 kr. ½ liters. Madstederne byder bl.a. på lángos, en dyb-stegt ungarsk kage med diverse fyld. Men pas på når der tilbydes ekstra tilbehør – det koster ligesom herhjemme – men forskellen er, at man ikke kan se nogen prisliste.

Hvis man er til antikviteter, skal man tage til Ecseri Loppemarked, der ligger et stykke udenfor cen-trum. Fra Boráros pladsen (her kører bl.a. sporvogns-linierne 2, 4 og 6 til) tager man enten bus 54 eller 55 til Hasznaltcikk piac – det er 19-20 stoppesteder ude.

En tredje mulighed er det store orientalske marked – der skulle stamme fra Orient-ekspressens tid. Det ligge på Pest-siden på Köbányai ved en stor godsbane og pakhuse. Sporvogn 28 fra Blaha Lujza pladsen (metro-station og sporvognene 4 og 6).
Kossuth Múzeumhajó
Kossuth Múzeumhajó

TIPS 4: Mad og drikke

Hvis man er til solidt mad i store portioner – er Budapest det rigtige sted.

Men for os er en del af rejsen, at spise god mad.

Den første aften prøvede vi en af de mange flodbådsrestauranter, der er fast fortøjrede. Vi tog ind på den der hedder Kossuth Múzeumhajó, der som navnet antyder også er et lille museum. Der var både servering på dækket og inde i salonen. Vi gik ind i salonen, hvor opdækningen mindede om kejserti-den med hvide duge og servietter af stof. Vi fik en lamme-skank, der efter fru Nielsen smag ikke smagte af lam men nærnere af gris – men der var meget af den, og det var rimelig billigt. Men unga-rerne har ikke lært hele lektien i EU om oplysning af samlet pris – vi betalte 1200 HUF (kr. 36) for bordækning og 15% i service.

Dagen efter ville vi på en lokal restaurant St. Jupat på Dekan utca ved Moskva pladsen. Det var nærmest en katastrofe – aldrig er en bøf blevet ødelagt så meget – vi skulle have nøjes med gullash-suppe.

Vi havde fået det råd, at man spiser godt på de større internationale hoteller. Vi boede på Mercure Hotel Buda **** - så her spiste vi 3. dag. Vi kunne vælge en udmærket 3 retters menú fra kortet til 165 kr. pr. person – og en godt vin til 90 kr. (her var der kun 7 % i service)

4. dag spiste vi på en lille vinbar nede ved Donau. Maden var lidt café-agtig, men vinen var helt i top til 75 kr.

Hr. Nielsen havde tidligere spist på Belcanto – en restaurant lige ved siden af opraen, hvor det er levende musik og optræden af (efter sigende) dubleanterne, der er indkaldt til opraen. Vi valgte deres fiske-menú med tildørende vin menu til kun 15.000 HUF (450 kr. pr. person). Der var turens aboso-lutte højdepunkt – se http://www.belcanto.hu

Sidste dag blev det til italiensk nede ved Donau – ganske udmærket.

Men alt i alt – en fantastisk tur – og billig.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Budapest

Hoteller i Budapest
Rejser til Budapest
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.