Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Anchorage - Seward (204 km)
  • Dag 2 : Seward og Kenai Fjords National Park
  • Dag 3: Seward til Talkeetna (386 km)
  • Dag 4: Talkeetna til Denali National Park (169 km)
  • Dag 5: Oplevelser i Denali National Park
  • Dag 6: Denali National Park til Fairbanks (198 km)
  • Dag 7: Fairbanks til Valdez (584 km)
  • Dag 8: Valdez
  • Dag 9: Valdez til Sheep Mountain Lodge (309 km)
  • Dag 10: Sheep Mountain Lodge til Anchorage (172 km)

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • Hotelovernatninger i 9 nætter
  • Lokale skatter
     
Prisen inkluderer ikke
 
  • Flybilletter
  • Billeje
  • Udflugtspakke

Du kan få en detaljeret rejse-beskrivelse på tryk med i købet.

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Alaska Highlights

Alaska Highlights

Store oplevelser i Alaskas imponerende natur venter jer på denne kør-selv-rundrejse til Alaskas højdepunkter. Kenai Fjords National Park med gletsjere og et rigt dyreliv, oplevelser i Denali National Park og besøg i Alaskas største by Anchorage, er blot et udpluk at det store program.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 1.220 USD

pr. person i dobbeltværelse i 9 nætter.

Alaska Highlights

Dag 1
Dag 1

Anchorage - Seward (204 km)

Anchorage
Start dagen med at køre på Seward Highway til maleriske Turnagain Arm. Turnagain Arm er en havbugt med verdens næsthøjeste tidevandsforskel på mere end 9 meter. Der er enestående muligheder for at se hvidhvaler, der jager laks i bugten eller Dall’s får langs med vejen.

Undervejs kan I besøge Alyeska Ski Resort i Girdwood, der er et yndet sted at spise frokost, og herfra kan I kan tage svævebanen op på Mt. Alyeska (ikke inkluderet). Et andet interessant stop er Portage-gletsjeren og det spændende besøgscenter. I Seward bør I ikke gå glip af et besøg på Exit-gletsjeren og Sealife Centre.
Dag 2
Dag 2

Seward og Kenai Fjords National Park

Kenai Fjord
Dagens program byder på en heldagstur med krydstogt i Kenai Fjords National Park (turen er inkluderet i udflugtspakken). På turen kommer I længere ind i Kenai Fjords National Park end på noget andet krydstogt, og I oplever den fantastiske Northwestern Fjord med sine tre enestående tidevandsgletsjere og utallige alpine gletsjere. Kenai Fjords National Park er hjemsted for et rigt dyreliv, alpine og tidevandsgletsjere og en ganske usædvanlig og betagende natur. Krydstogtet er den optimale måde til at opleve den uberørte nationalpark og dens beboere.

Husk også at besøge Alaska Maritime National Wildlife Refuge, en ø fyldt med ynglende havfugle. I må ikke gå glip af denne mulighed for at beundre den uberørte skønhed på Alaskas kyst.
Dag 3
Dag 3

Seward til Talkeetna (386 km)

Talkeetna
Dagens køretur fører tilbage til Anchorage med mulighed for at nyde seværdighederne langs Seward Highway. Hold udkig efter hvidhvalerne, på vej ind og ud af havbugten Cook Inlet, eller nyd synet af de mange Dall’s får på bjergsiderne. Fortsæt gennem Anchorage og tag Glenn Highway mod nord til Wasilla og videre til Talkeetna. Besøg Alaska Native Heritage Centre undervejs.

Talkeetna fungerer som base camp for bjergbestigere, på vej op på Mt. McKinley; byen med 857 indbyggere ligger ved sammenløbet af floderne Talkeetna og Susitna. Byen har stadig megen af sin oprindelige charme fra tiden omkring århundredeskiftet, hvor den var centrum for guldgravning: træhytter, en landevejskro og klinkbeklædte butiksfacader ligger på rad og række i ujævne gader, og på de træbelagte fortove går lokale, bush pilots og originaler side om side, mens Mt. Denali rejser sig faretruende i baggrunden.

Main Street, byens eneste brolagte gade, starter med et ”Welcome to Beautiful Downtown Talkeetna” ved byparken og ender ved Susitnaflodens bred, hvorfra man i klart vejr kan glæde sig ved det mest fantastiske blik mod det store bjerg.
Dag 4
Dag 4

Talkeetna til Denali National Park (169 km)

Denali
I dag har I mulighed for at opleve den sydlige del af Denali, eller I kan tage tidligt afsted og køre til Denali National Park. I har rigelig tid til at se nationalparkens storhed, nyde de mange seværdigheder langs med George Parks Highway, eller I kan vælge at ankomme tidligt til hotellet nær parkens indgang, for at deltage i en valgfri udflugt eller besøge Denali Visitor Centre.
Dag 5
Dag 5

Oplevelser i Denali National Park

Denali
Denne heldags-bustur med guide fører 148 km igennem Denali National Park til Denali Backcountry Lodge (turen er inkluderet i udflugtspakken). Under turen til lodgen skal I holde udkig efter bjørne, elge,
Hold udkig efter bjørne
Hold udkig efter bjørne
caribou rensdyr, Dall’s får og andre dyr, mens guiden fortæller om områdets biologi og geologi. Undervejs holdes pauser med mulighed for at se dyr, tage billeder og strække benene.

Efter ankomst til lodgen, er der mulighed for en spadseretur i den skønne natur, eller I kan prøve at vaske guld. I vender tilbage til nationalparkens indgang i et lille bush plane. Hvis vejret tillader det, flyver piloten tæt forbi Mt. Denali.
Dag 6
Dag 6

Denali National Park til Fairbanks (198 km)

Fra Denali fortsætter I turen ad Parks Highway til nord for Fairbanks. Nyd de utroligt smukke skove og imponerende bjerglandskaber, mens I kører gennem byerne Healy, Nenana og Ester - en gammel guldgraverby.

Om eftermiddagen kan I gå ombord på hjuldamperen Discovery III;
glæd jer til et uforglemmeligt 3-timers krydstogt ind i hjertet af Alaska, ad floderne Chena og Tanana på den eneste autentiske og fungerende hjuldamper i hele Alaska (turen er inkluderet i udflugtspakken). Dette krydstogt med guide byder på spændende fortællinger om områdets naturhistorie og Athabasca-indianernes kultur. I kan se frem til at opleve vandflyvere lette, se slædehunde og være vidne til ”flodernes forening”, samt at få mere at vide om de gamle Athabasca-indianeres kultur. Athabasca-guider, der har levet og arbejdet i Alaska hele deres liv, tager jer med på en meget personlig tur gennem indianerlandsbyen Chena.
Dag 7
Dag 7

Fairbanks til Valdez (584 km)

Kennecott Glacier Wrangell St Elias NP
Kør syd ad den imponerende Richardson Highway. Nær Delta er der mulighed for at se den berømte Trans-Alaska-Pipeline – et enormt bygningsprojekt, der har bragt mange mennesker til Alaska og som transporterer olie fra oliefelterne i Prudhoe Bay, 1.300 km fra den arktiske kyst, til Valdez. Rørledningen krydser 34 floder og 3 bjerge over jorden, da man ikke kunne grave den ned pga.
frygten for jordskælv og permafrost.

I fortsætter mod syd og passerer de imponerende bjerge i Wrangell-St. Elias National Park, der er optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Parken omfatter 9 af de 16 højeste punkter i Nordamerika, herunder Mt. Blackburn på næsten 5000 meter! Området er på størrelse med Irland.

Ved Thompson-passet, bør I holde ind på en af parkeringspladserne og nyde landskabet og det betagende syn over Worthington-gletsjeren, inden I begynder nedkørslen til Valdez. Lige udenfor byen, kan I se spor efter det altødelæggende jordskælv i 1964. Selvom jordskælvet i Valdez ikke gik ubemærket forbi, var det den efterfølgende tsunami, der forårsagede flest skader. Døde træer flere kilometer inde i landet vidner om, hvor langt saltvandet trængte ind i dalen!
Dag 8
Dag 8

Valdez

Prince William Sound
Nyd en fridag i Valdez. Tag fx et krydstogt ind i Prince William-sundet til Columbia- eller Meares-gletsjeren,
Prince William Sound
Prince William Sound
hvor der også er gode muligheder for at se søløver eller sågar pukkelhvaler. Eller tag på en guidet kajak- eller raftingtur og nyd den imponerende natur.
Dag 9
Dag 9

Valdez til Sheep Mountain Lodge (309 km)

I dag fører turen tilbage mod nord ad Richardson Highway med en utrolig smuk udsigt over Wrangell Mountains, hvor I hvis vejret tillader det, kører tilbage til Glennallen. Herfra følger I Glenn Highway mod Palmer/Anchorage, indtil I når Sheep Mountain Lodge.

Resten af dagen står i fritidens og afslapningens tegn – I kan blot betragte den betagende udsigt eller tage del i forskellige aktiviteter. Et stisystem på mere end 20 km i nærheden af lodgen, er perfekt til spændende opdagelsesture og indbyder til at nyde det rige fugle- og planteliv. Der ligger vandrekort over området i alle hytter.
Dag 10
Dag 10

Sheep Mountain Lodge til Anchorage (172 km)

Glenn Highway
Kør mod syd ad Glenn Highway til Anchorage. Nogle af højdepunkterne på dagens køretur er Independence Mine i det smukke Hatcher-pas og de mange små idylliske byer i Mat-Su dalen. Dalen er hjemsted for et utal af gårde, der nyder godt af Alaskas natur og her har I mulighed for at nyde udsigten over Chugach-bjergene.
Elgene har forgangsret
Elgene har forgangsret

Vidste du…

Elgene har forgangsret
I Anchorage bor der op mod 2.000 elge, og de deler på bedste vis de naturskønne omgivelser med lokalbefolkningen. Det er ikke usædvanligt at møde en elg, og specielt i slutningen af maj og begyndelsen af juni, hvor de små kalve lærer at gå med rundt, kan man møde dem i byens grønne områder og haver. Det sker også de slentrer en tur gennem byens gader, og her er der ingen tvivl om, hvem der skal holde tilbage for hvem - elgene har ”forgangsret”.

Start nu! Det er let at bestille Alaska Highlights


Alaska Highlights
Fra 1.220 USD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 9 nætter.

Rejseperiode:
9. juni - 26. august 2017.

Standard, fra 1.220 USD
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 1.339 USD
pr. person i dobbeltværelse

Startdag:
Daglig

Varighed:
10 dage / 9 nætter

Længde:
2.022 km

Mulighed for tilkøb af udflugtspakke: 
  • Northwestern Fjords cruise i Kenai Fjord National Park (heldagstur inkl. let morgenmad og frokost).
  • Denali National Park Backcountry Adventure, med bus og bush plane (heldagstur inkl. frokost).
  • Hjuldamper cruise (3 timer)
Pris pr. person fra:
Voksen: 1.116 USD
Barn 2-10 år: 1.053 USD
 
Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Kontakt os nedenfor eller
eller se åbningstider og adresser på vores rejsebureauer her.

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.