Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Alaska

  • Cruise op langs Alaskas kyst

    (Bedømt af 5 personer)
    13.01.12: Else Jean Jensen
    Jeg vil varmt anbefale en cruise op langs Alaskas kyst. Vi sejlede med Holland American Line og fik de mest fantastiske naturoplevelser - og 4 retters gourmetmad hver aften i restauranten.
    Se hele rejsetippet
  • Alaska - Langt ude.....

    (Bedømt af 10 personer)
    14.12.11: Naija Høy
    ..eller bare tæt på horisonten?

    Alaska er langt væk - men ikke langt ude!
    Der er virkelig noget at komme efter!

    Skoven føles næsten uendelig.
    Se hele rejsetippet
  • Alaska Marine Highway System

    (Bedømt af 9 personer)
    30.09.11: Hans-Erik Friis Eriksen
    Netop hjemkommet fra fem ugers ferie i USA, er der mange indtryk, der trænger sig på. Vi har besøgt adskillige fantastiske nationalparker, men det, der nok står aller tydeligt i erindringen, som en anderledes oplevelse, er vores tur med Alaska Marine Highways til Juneau i Alaska.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Alaska

Rejsetips af samme forfatter

Salmon River
Rejsetips indsendt af:
København
13. okt. 2010

Et 'utilgængeligt' hjørne af Alaska

Hyder er speciel! Det er mig bekendt den eneste by i Alaska, der kan nås pr. bil, men kun ved at køre gennem Canada. Eneste anden måde at komme dertil er at leje båd eller vandflyver.
Bunden af Hood Canal
Bunden af Hood Canal

Lidt geografi mm.

Hyder ligger for enden af Hood Canal. Det er det absolut sydligste af Alaska med landgrænse til Canada. For at komme dertil skal man ca. halvvejs op i British Columbia til Prince George, derefter ca. 480 km vestpå til Cassier Highway (rute 37), ca. 160 km mod nord og endelig de sidste ca. 60 km videre mod vest ad rute 37A til den canadiske by Stewart. Her ligger områdets eneste tankstation, lidt butikker, en regulær campingplads og lidt andre overnatningsmuligheder. Vejen fortsætter så endnu et par km og ender på landegrænsen, der også er Hyder's bygrænse. Canadierne har en toldstation her, og de kontrollerer, at du medbringer dit pas, når du skal tilbage! Hver gang! Så husk at have det på dig!
Velkommen til storbyen, Hyder
Velkommen til storbyen, Hyder

Downtown Hyder

Vejen fortsætter ind i Alaska men nu på grus/jord. Nej, nogen storby er det ikke. Her bor vist ikke engang 300 sjæle. Man kan føle sig lidt hensat til guldgravertiden, her er da også en del barer. (I modsætning til Stewart) Glacier Inn skal have haft (har muligvis stadig?) en mulighed for at du kan blive 'Hyderized'. Historien siger noget om et glas 95% ren alkohol, der skal nedsvælges i et drag. Kommer det op igen, koster det en omgang til hele huset. En anden sjov detalje: Det eneste sted i byen, der insisterer på alene at modtage amerikanske dollars er på posthuset! Alle andre vil hellere have canadisk mønt. Banker er her nemlig ingen af. De ligger i Stewart. Overnatning er der heller ikke så meget af. Der er et herberg af en slags og så en RV-plads.
Mama grizzly med hele 3 unger på jagt i Salmon Creek
Mama grizzly med hele 3 unger på jagt i Salmon Creek

Fish Creek

Ca. 8 km på den anden side af Hyder kommer man til Fish Creek, der som navnet antyder er en lakseflod. Så populær er den blandt de lokale beboere, at Tongass National Forest har bygget en platform langs floden, så vi 2-benede kan se på dem i relativ sikkerhed. Det er naturligvis bjørnene, jeg tænker på. I august, når laksen kommer ind, vrimler det med både sorte og gråbjørne. Der opkræves $5 (amerikansk eller tilsvarende i canadisk) for at komme ind på boardwalken. Dette gælder så for hele den dag. Dvs. fra solopgang til solnedgang.
Salmon Glacier som den så ud midt i juli 2007
Salmon Glacier som den så ud midt i juli 2007

Salmon Glacier

Fish Creek er en biflod til Salmon River, der løber ud i Hood Canal. Grusvejen fortsætter op langs Salmon River og kommer rent faktisk tilbage til British Columbia igen, inden den begynder at klatre. Efter nogen tid befinder man sig højt over floden (artiklens åbningsbillede) og kan efter et par sving nu se Salmon Glacier, som er flodens udspring. Da jeg var der i juli 2007 var der heroppe stadig masser af sne tilbage. Det var der nu også helt nede i 0-højde langs fjorden. Vejen fortsætter et pænt stykke vej, efter at gletsjeren er drejet af. Den siges at ende 15 km længere inde ved en fjern mine.
Nej, Cassier Hwy er IKKE asfalteret hele vejen, som det fremgår!
Nej, Cassier Hwy er IKKE asfalteret hele vejen, som det fremgår!

Ud igen

Man slipper ikke for at skulle de 60 km tilbage af rute 37A, men så kan man vælge at fortsætte 560 km nordpå ad Cassier Hwy, til man når Alaska Hwy i Yukon. Turen går gennem noget af det meste uberørte natur i BC, men vejen er i det mindste asfalteret næsten hele vejen. Jeg oplevede dog, at et jordskred lukkede vejen en dags tid efter et kraftigt regnvejr. Et rodeo-show eller lign. var noget fortørnet over dette, for de så i ånden omvejen helt tilbage til Prince George igen, før de kunne komme nordpå. Jeg var kommet forbi den pågældende stump vej dagen i forvejen, og slap derfor ventetiden.

Transport
Road trips
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Alaska

Hoteller i Alaska
Rejser til Alaska
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/filippinerne/filippinerne-med-rygsaek-og-2-smaa-boern.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.