Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Ketchikan

Det er ikke så længe siden, at Ketchikan var en rå skovhuggerby, som var bygget af overskuddet fra skovbrug i Alaskas sydøstligste hjørne. I løbet af de sidste 15 år er kanterne dog blevet pudset af, og de 14.000 indbyggere har nu åbnet armene for de gæster, som lægger vejen forbi. Her har nemlig været et stort behov for delvist at omlægge industrien fra handel med træ til servicefag.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Creek Street

På lune sommerdage, hvor de hvide krydstogtskibe tårner sig op over byen, er der liv i Ketchikan på en helt anden måde end tidligere, hvor gæsterne hovedsagelig var skovhuggere i søgen efter rigelig øl.

Skovhuggerne endte ofte på Creek Street, som var hjertet i byens redlight district. Her lå de illegale beværtninger side om side, og de serverede alkoholiske drikke i rigt mål under forbudstiden, hvor canadisk whisky blev smuglet over grænsen.

I dag serverer Creek Street for et noget roligere publikum, og man bør helt sikkert lægge vejen forbi for at se de maleriske træhuse, der står på pæle på bredden af floden Ketchikan Creek, som er byens hovednerve.

Gaden, og en stor del af det øvrige Ketchikan, blev bygget på pæle, fordi det simpelthen var for vanskeligt at sprænge flodens granitbredder væk og dermed at skabe et fundament på jorden.
Totempæle

Totempæle

Besøg totemparken, hvor totempælene med deres fantasifulde og sindrige udskæringer står side om side med kæmpethujaerne monumentale stammer. De indfødte folk i det sydøstlige Alaska havde udviklet karakteristiske og meget avancerede kunstformer længe før deres første kontakt med europæerne.

Opdagelsesrejsende dokumenterede allerede i det 18. århundrede, hvordan de havde set de udskårne træsøjler, som vi i dag kender som totempæle. De blev med tiden mere og mere avancerede efterhånden som de indfødte fik handlet sig til metalredskaber i bytte for pelse.

Før da var pælene blevet udskåret med redskaber af sten, ben, knogler eller dyretænder. I takt med at pelshandlen med europæerne voksede, voksede de lokale høvdinges rigdom også, og det blev et statussymbol at demonstrere sin rigdom gennem totempæle.

De var gode visuelle symboler på velstand, og det blev til en kammeratlig kappestrid høvdingene imellem om, hvem der kunne fremvise de største og flotteste pæle. Historisk set varede denne guldalder 40-50 år og nåede sit højdepunkt i 1860'erne.

I midten af 1800-tallet havde sygdomme som kopper gjort et alvorligt indhug i antallet af indfødte. På samme tid voksede missionærernes og forretningsfolkenes indflydelse på den traditionelle levevis, og omkring år 1900 var mange af de indfødte landsbyboere flyttet til de større byer for at finde arbejde inden for fiskeri og minedrift.

Den nye levevis vandt indpas på bekostning af den traditionelle, og i dag står pælene som et symbol på en storhedstid for såvel den lokale kunst som kultur.

De gamle totempæle er bevaret i Ketchikan som inspiration til nutidens indfødte kunstnere, og I kan nyde synet af et af de mest fremherskende symboler på indfødt nordamerikansk kultur den dag i dag.

Havn

Havn
Krydstogterne lægger til i Ketchikans centrum. På travle dage kan nogle skibe være nødt til at ligge for svaj og derfor kaste anker ud for byen. Så sejles passagererne ind til land i de mindre tenderbåde.
Denne side er udskrevet d. 27. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.