Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Krydstogt til Tracy Arm Fjord

Tracy Arm Fjord ligger ca. 75 km syd for Juneau, midt skoven Tongass National Forest. Fjorden er kendt for sin enestående skønhed med tårnhøje vandfald, mammutgletsjere, forrevne bjergtoppe og et rigt dyreliv.

Mere om Tracy Arm Fjord

Mere om Tracy Arm Fjord
Krydstogtskibet har ikke mulighed for at anløbe Tracy Arm Fjord, men det er nok de færreste, der ærgrer sig over det, når de oplever, hvad dagens billedskønne sejlads byder på. I dag gør kaptajnen nemlig sit yderste for at bringe jer så tæt på naturen som muligt.

Fjorden er opkaldt efter en general i den amerikanske borgerkrig og senere flådeminister, Benjamin Franklin Tracy. Fjorden er ca. 50 km lang og er over årtusinder blevet skabt af gletsjeraktiviteten, hvor de enorme ismasser har skabt fjordbunden ved at mase sig forbi 2.000 m høje sneklædte bjerge.

Højt over fjorden hæver tårnhøje granitvægge sig majestætisk over vandet, og farvespillet er smukt komplimenteret af den dybgrønne urskov. For enden af fjorden ligger den semitransparante Sawyergletsjer, som egentlig er to gletsjere, der flyder sammen: Den nordlige og den sydlige Sawyergletsjer.

Gletsjeren stiger elegant op af vandet, og den ældgamle, lyseblå kælvende gletsjer giver et indblik i en tid, da ismasser så stort som et helt kontinent dækkede jorden nedenunder. Gletsjeren kælver ca. en gang i timen, og store ismasser tumler ned i saltvandet nedenfor. Ud over de geologiske seværdigheder er Tracy Arm hjemsted for ørne, brune bjørne og hvaler. Det er ganske enkelt naturelskerens paradis.
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/californien/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.