Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Flodkrydstogter i USA
med American Queen Steamboat Company

Drømmer du om at sejle med en hjuldamper på den sagnomspundne Mississippi River – eller måske på Columbia og Snake Rivers, hvor Louis og Clark sejlede i 1805?
Så er American Queen Steamboats det perfekte valg.

American Queen Steamboat Company har gjort flodkrydstogter på vaskeægte hjuldampere til deres speciale, og de byder dig velkommen ombord på en af deres 3 hjuldampere, der majestætisk padler sig frem til nye og spændende oplevelser.

Se American Queen Steamboat Companys 3 hjuldampere
 

En oplevelse med høj kvalitet og spændende indhold

Et krydstogt med American Queen Steamboat Company er en oplevelse med høj kvalitet og indhold. Krydstogtet indeholder alt fra kahyt, lækker helpension, underholdning hver aften, snacks og alkoholfrie drikke, øl/vin til middagen samt udvalgte udflugter. Undervejs fortæller lokale eksperter om historie, natur og lokale begivenheder, så alt er inkluderet bortset fra drikkepenge, havneafgifter og de ekstra alkoholiske drikkevarer og udflugter du tilkøber.

Mississippi River - 9 dage/8 nætter fra 1.799 USD

Flodkrydstogt med hjuldamperen American Queen på Mississippi River
Restauranten på American Queen

Autentiske sydstatskrydstogter

Et krydstogt med den klassiske hjuldamper American Queen er en rejse tilbage til Amerikas hjerte fyldt af historie, stemning og musik. Hjuldamperen American Queen er den største og mest opulente hjuldamper i verden. Ud over et charmerende ydre er kahytter og restaurant indrettet i klassisk og luksuriøs stil, som amerikanere godt kan lide det. American Queen har gennem flere år padlet Mississippi River tyndt fra New Orleans til Memphis med afstikkere op ad Ohio River, Tennessee River og Cumberland River.

Føl og mærk stemningen fra de gamle bomuldsplantager langs floden, hør inciterende blues- og jazzmusik i de rigtige omgivelser og nyd ferien med udsøgt mad og afslapning på en klassisk hjuldamper.




Fra 1.799 USD pr. person i dbl.kahyt på skibet American Queen - se sejlplanen her
Fra 2.699 USD pr. person i dbl.suite på skibet American Duchess - se sejlplanen her
Turen inkluderer 1 hotelovernatning i afrejsebyen og 8 dage/7 nætters krydstogt med helpension.

 
American Queen - Mississippi River
Vælg mellem en række af 9 dage/8 nætters krydstogtsture, fx:
 
  • Rundtur fra New Orleans
  • New Orleans – Memphis
  • Memphis – New Orleans
  • Memphis – Louisville
  • Rundtur fra Louisville
  • Louisville – St. Louis
  • St. Louis – St. Paul
  • Rundtur fra St. Paul
  • St. Paul – St. Louis
  • St. Louis - Memphis
  • Memphis - Nashville
  • Rundtur fra Nashville
Klik på kort over flodkrydstogtet Mississippi River
Dagsprogram for de to mest populære ruter:
 
Krydstogtet dag for dag: Rundtur fra New Orleans
Dag 1 New Orleans, Louisiana – Hotelovernatning
Dag 2 Transport til skibet. Afrejse fra New Orleans, Louisiana
Dag 3 Nottoway, Louisiana
Dag 4 St. Francisville, Louisiana
Dag 5 Natchez, Mississippi
Dag 6 Vicksburg, Mississippi
Dag 7 Baton Rouge, Louisiana
Dag 8 Oak Alley, Louisiana
Dag 9 New Orleans, Louisiana – hjemrejse
 
Krydstogtet dag for dag: Fra New Orleans til Memphis
Dag 1 New Orleans, Louisiana – Hotelovernatning
Dag 2 Transport til skibet. Afrejse fra New Orleans, Louisiana
Dag 3 Oak Alley, Louisiana
Dag 4 St. Francisville, Louisiana
Dag 5 Natchez, Mississippi
Dag 6 Vicksburg, Mississippi
Dag 7 En hel dag på floden
Dag 8 Helena, Arkansas
Dag 9 Memphis, Tennessee – hjemrejse
Ruten sejles også modsat.

Columbia & Snake Rivers - 9 dage/8 nætter fra 2.699 USD

Columbia & Snake Rivers med hjuldamperen American Empress

Naturkrydstogt i det nordvestlige USA

Flodkrydstogt med American Empress
Et betagende krydstogt i den komfortable og majestætiske hjuldamper American Empress i kølvandet på Lewis og Clark ekspeditionen, der i begyndelsen af 1800-tallet fandt søvejen til Stillehavet og åbnede området for datidens pelsjægere og pionerer - og nutidens opdagelsesrejsende.

Oplev et af USA's mest fantastiske og sammensatte naturområder med skiftende landskaber af snedækkede vulkanske bjerge, dybe flodslugter, frodige, skovklædte skråninger, brusende vandfald, uberørt vildmark og fascinerende ørken – samt et tilhørende rigt dyreliv.

Krydstogtet går gennem det bjergrige terræn mellem staterne Washington og Oregon, og på ruten dybt ind i landet passerer American Empress i alt 8 sluser til en højde på 213 meter over havet.

Fra 2.699 USD pr. person
i dobbelt kahyt for 1 hotelovernatning i afrejsebyen + 8 dage/7 nætter krydstogt med helpension.
Se sejlplanen her
 
Klik på kortet for at se hele ruten for Columbia & Snake Rivers
Krydstogtet dag for dag
Dag 1 Vancouver, Washington – Hotelovernatning
Dag 2 Transport til skibet. Afrejse fra Portland, Oregon
Dag 3 Astoria, Oregon
Dag 4 The Dalles, Oregon
Dag 5 Stevenson, Washington
Dag 6 Tri-Cities (Richland), Washington
Dag 7 Tri-Cities (Richland), Washington
Dag 8 Clarkston, Washington
Dag 9 Clarkston, Washington - afrejse
Ruten sejles også modsat.

Krydstogterne

Med hjuldamper ned ad Mississippi River
American Queen Steamboat Company har gjort flodkrydstogter på vaskeægte hjuldampere til deres speciale. Det mærkes tydeligt om bord, at den amerikanske besætning vil gøre alt hvad der står i deres magt, for at give jer den perfekte krydstogtferie.

Skibene bringer jer frem til nogle af USA's mest naturskønne destinationer og de lokale guider sørger for, at du kommer helt tæt på den amerikanske sjæl.

Du kan læse meget mere om skibene her
 
Denne side er udskrevet d. 21. september 2017 fra
http://www.fdm-travel.dk/aprilsnar/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.