Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Arizona

  • Antelope Canyon

    (Bedømt af 10 personer)
    18.11.12: Michael Norsell
    Efter at have set Bryce Canyon og Zion National Park gik turen i vores mobile home mod Monument Valley - en lang tur i et fladt og ørkenagtigt landskab.
    Se hele rejsetippet
  • Canyon de Chelly - Den ukendte nationalpark

    (Bedømt af 1 person)
    27.09.12: H,.Hansen
    Bryce Canyon, Grand Canyon, Zion og Monument Valley byder alle på storslåede naturoplevelser, men jeg vil gerne slå et slag for Canyon de Chelly, hvis man er på de kanter.
    Se hele rejsetippet
  • Første oplevelse af USA

    (Bedømt af 12 personer)
    19.03.12: Erik Buus
    kl. 07.20 i Billund udkald til maskinen vi skal med på første del af vor tur til USA. Først stop Gatwick. Derfra med British Airway fly direkte til Phoenix.
    Se hele rejsetippet

Rejsetips af samme forfatter

En rundtur til seværdigheder i Arizona
Rejsetips indsendt af:
Brøndby
27. aug. 2014

En rundtur til seværdigheder i Arizona

Arizona er en af de største stater i USA med sine knap 300.000 km2, og med kun 6,5 millioner indbyggere er der masser af ret øde steder, ikke mindst i Mojave og Sonora ørkenerne.
En fjerdedel af statens areal er indianerreservater og 5 % af befolkningen er oprindelige amerikanere. Staten rummer mange både interessante steder, både med natur og historie og efter begge dele samtidigt. Statens største attraktion er Grand Canyon, og den kaldes da også Grand Canyon State. Denne, ofte beskrevne attraktion, vil jeg ikke omtale i dette tip. Vi passerede Arizona på årets tur fra Los Angeles til New York City og har være i staten ved flere tidligere lejligheder. Denne gang valgte vi at springe Grand Canyon over.
45 grader i skyggen- hvis der altså havde været skygge.
45 grader i skyggen- hvis der altså havde været skygge.

Der er varmt i Arizona i juni og juli

Der er varmt i Arizona om sommeren, ikke mindst i den sydlige del. Rekorden, målt i 2007, er 53 grader celsius. Så høj temperatur oplevede vi dog ikke. Solen skinner fra en stort set skyfri himmel meget af tiden, men luften er ret tør, så det føles ikke helt så ubehageligt, som det kunne lyde med temperaturer over 40 grader. Men det kan være farligt. I den periode, hvor vi var i Arizona var UV indekset typisk mellem 9 og 12. Det er mellem "Meget høj" og "Ekstrem" og betyder at man er meget udsat for forbrændinger. Solcreme med høj faktor, fx 30 eller højere er et must, hvis man skal være ude i solen i mere end nogle få minutter. Suppler solcremen med, hvad mange danskere har svært ved, at tage lange bukser og skjorter/bluser med lange ærmer på. Hat, der skygger for ansigtet og gerne også nakken er en god ide – eller snarere en nødvendighed.

Solskoldning er ikke den eneste fare. Hedeslag er også en risiko, hvis man opholder sig for længe i varmen. Vi oplevede typisk temperaturer på over 40 grader det meste af hver dag i det sydlige Arizona. Når vi forlod hotellerne, var temperaturen allerede omkring 30 grader, og ved ellevetiden var 40 helt almindeligt, og så hold den sig i det nabolag til hen på aftenen. Temperaturen toppede om eftermiddagen, men en enkelt gang lå den stadig på 43 kl. 21 om aftenen. Selv da vi kom længere nord på, nåede temperaturen typisk op på 35-38 grader og om aftenen var der sjældent under 27-28 grader. Det er derfor ikke bare en god ide, men et must, at man altid drikker rigeligt vand, og selv om det hurtigt bliver lunkent eller endda varmt, når man er ude, er det bedre end ikke at drikke. I byer er der heldigvis som regel mulighed for at finde "tilflugtssteder" med aircondition, men er man ude i det åbne, er bilen typisk den bedste mulighed for at blive kølet ned, hvis den altså har airconditionanlægget kørende.

For at sikre en stadig forsyning koldt vand, plejer vi altid at købe en køleboks til isterninger. Her har vi så hele tiden koldt vand og måske noget frugt. I år købte vi en sådan køleboks i et Walmart for $ 16,95, så der var råd til at lade den stå, når vi skulle hjem. 3 eller 5 liter isterninger, kan fås på alle tankstationer, supermarkeder og lignende for mellem 1 og 3 dollars, og vand købte vi Walmart til $ 2,68 for 24 x en halv liter. Vi købte ny is hver dag, og vand, når vi var ved at løbe tør, hvilket skete ret tit i begyndelsen. I Arizona drak vi nok i gennemsnit 2-3 liter pr. dag pro persona, mest når vi var ude af bilen. Da vi senere kom længere mod øst, sparede vi mere på vandet.
Celleblok i Yuma Territorial Prison
Celleblok i Yuma Territorial Prison

En fængslende oplevelse

Det første stop gjorde vi i Yuma i det sydøstligste hjørne af staten nær grænserne til såvel Californien som Mexico. Det var i øvrigt her vi oplevede turens højeste temperatur, da den rundede 45 grader i skyggen ved 13-tiden. Vi var kommet til Yuma for at se Yuma Territorial Prison State Historic Park, der nu er museum. Fængslet er meget spændende, selv om der ikke er meget tilbage af det, og temperaturen, mens vi var der, gav et godt indtryk af, hvor hårdt det må have været at skulle udføre hårdt fysisk arbejde hele dagen – også om sommeren. Fængslet åbnede i 1876 og de første fanger var selv med til at bygge cellebygningerne. Det lukkede igen i 1909, og i den mellemliggende periode havde over 3.000 fanger siddet i fængslet, heraf 29 kvinder. Cellerne er små, mindre end 2 gange 3 meter og der boede op til seks fanger i en celle, så det har ikke været behageligt.
Fra fængslets vagttårn, er der i øvrigt en glimrende udsigt over det omgivende landskab og herfra kan man bl.a. se St. Thomas Missionsstationen på en bakke over byen. Missionsstationen ligger faktisk ikke i Arizona, men i byen Winterhaven på den anden side af grænsen til Californien, hvilket viser hvor tæt Yuma ligger på grænsen mellem de to stater. Coloradofloden, som løber lige neden for fængslet, udgør her statsgrænsen.

I byen kan man også besøge Yuma Quartermaster Depot State Historic Park. Her var i 1860'erne og 1870'erne et depot, som leverede forsyninger til alle ørkenforter i det sydvestlige USA, men desværre nåede vi ikke at besøge stedet.

Winterhaven ligger i Imperial County i Californien, og tager man en afstikker mod vest fra Yuma ad Interstate Highway 8, kommer man til Imperial Sand Dunes – også kaldet Algodone Dunes, et imponerende 60 km langt område med op til 100 meter høje sandklitter. Man skal færdes i området med nogen forsigtighed for en stor del af det bruges til off-road kørsel, ikke mindst i ATV's. Så pludselig kan en sådan dukke op over klitternes toppe, bedst man tror at man går i fred ro.

Yuma Territorial Prison
1 Prison Hill Road, Yuma
Åbningstider: Dagligt 9 til 17 om vinteren. Torsdag til mandag om sommeren.
Entre: $ 6 for voksne, $ 3 for børn.

http://azstateparks.com/parks/YUTE/index.html
Et smukt fly - Lockheed SR71 Blackbird
Et smukt fly - Lockheed SR71 Blackbird

Fly, fly og flere fly

Fra Yuma fortsatte vi ad Interstate Highway 8 og 10 til Tucson. I Tucsons nabolag, var der to ting, vi gerne ville se. Det første var Pima Air and Space Museum, der ligger i byens sydlige udkant, her fandt vi et hotel.

Museet udstiller, som navnet antyder, fly og artefakter fra rumforskningen, blandt andre rumkapsler fra Mercury og Apollo rumprogrammerne. Men hovedparten af udstillingen udgøres af fly, som dels er placeret indendørs i hangarer og dels udendørs. Det er også muligt at komme på en bustur til "The Boneyard", en flykirkegård på den nærliggende Davis-Monthan Airforce Base. De udendørs fly kan beses til fods på guidede spadsereture eller via såkaldte tram-tours, hvor man køres rundt. Vi valgte dog dels at fokusere på de fly, der var udstillet indendørs, og at gå rundt selv uden guide, hvilket betød, at vi ikke så ret meget af den udendørs udstilling, bortset fra de fly vi passerede undervejs mellem hangererne. Da vi kom til museet kl. 9 om formiddagen, da museet åbnede, var temperaturen allerede 36 grader og solen skinnede fra en skyfri himmel, så for helbredets skyld…

Primært var vi kommet for at beundre et eneste fly, nemlig spionflyet Lockheed SR71, Blackbird, hvor et af de overlevende eksemplarer er udstillet på museet. Faktisk i den såkaldte Main Hangar, hvor også billetkontor og souvenirbutik ligger. I de fire hangarer er der både moderne jagerfly, men også mange fly fra 2. Verdenskrig og tidligere foruden selvfølgelig adskillige civile fly, herunder en del historiske vandfly. Selv var jeg meget imponeret af de klassiske bombefly fra krigen, B-17 Flying Fortress, B-24 Liberator og B-29 Superfortress. Alle steder er der frivillige, såkaldte docenter, som kan fortælle om flyene, deres historie og besætninger, og de gør det med stor entusiasme. På stedets hjemmeside, kan man se, hvad der er udstillet i de fire hangarer. Den ene hangar fungerer som monument over bombereskadrille 390, og har en særudstilling om denne eskadrille. I det såkaldte Space Gallery, kan man i øvrigt se et eksemplar af verdens hurtigste fly, raketflyet X-15, der har fløjet over 7.000 km i timen i 100 kilometers højde. En af de piloter, der fløj X-15 var den senere "første mand på månen", Neil Armstrong.

Er man interesseret i fly eller historie, bør man ikke gå glip af museet, og man skal sætte god tid af, hvis man skal nå at se det hele.

Pima Air & Space Museum
6000 E. Valencia Road, Tucson
Åbningstider: Dagligt 9-17.
Entre: $ 15,50 for voksne, $ 9 for børn mellem 7 og 13. Gratis for børn under 7.

http://www.pimaair.org/
Saguarokaktus i nationalparken
Saguarokaktus i nationalparken

Kaktus ad libitum

Det andet vi gerne ville opleve i omegnen af Tucson var Saguaro National Park, der som navnet antyder, er berømt for sine mange, store saguaro kaktus. De er de mangearmede kaktus, jeg husker fra min barndoms Anders And-blade. Nationalparken er opdelt i to separate områder, et østligt og et vestligt. Selv om der kun var ca. 15 km til det østlige del af parken, valgte vi alligevel at besøge den vestlige del, som lå ca. 40 km væk. Vi havde forsøgt at besøge denne del af parken i 2010, men nåede ført frem efter lukketid, så det skulle der rådes bod på nu.

På stedets Visitor Center, hvor vi også købte billet, fik vi at vide at 2014 var et godt "saguaro-år". Saguaroerne blomstrer typisk fra slutningen af april frem til begyndelsen af juni, men i år var de begyndt blomstre allerede i slutningen af marts og der var stadig blomstrende kaktus at se her den 30. juni. Et loop fører fra Visitor Centeret rundt i parken og hele vejen kører man nærmest i en skov af saguarokaktus, nogle med arme og andre uden. De op til 200 år gamle og 20 meter høje kaktus er meget imponerende. De findes naturligvis også andre steder end i parken, fx ude ved flymuseet og langs I-8 og I-10, men koncentrationen af dem i parken er meget høj. Det er spændende at stoppe undervejs, og se om man få øje på nogle af de mange fugle, som bygger rede i gamle, hule saguarostammer, og ligeledes at se alle de andre spændende planter og dyr i området. Man skal holde øje med hvor man går, da der er klapperslanger i området, men vi har nu endnu til gode at møde en, og heller ikke skorpioner har vi set. Til gengæld så vi de allestedsnærværende kalkungribbe, der svæver over området, og gør at man kan føle sig hensat til en vittighedstegning.

Hvis man kører mod syd fra parken (eller mod nord til den), passerer man Arizona Sonora Desert Museum, som også er en zoologisk og botanisk have med dyr og planter fra Sonora ørkenen, men det nåede vi ikke at besøge denne gang.

Saguaro National Park West
2700 N. Kinney Road, Tucson
Åbningstider: Fra solopgang til solnedgang undtagen juledag. Vistor Center er åbent fra 9 til 17.
Entre: $ 10 for en bil med passagerer, gyldigt i syv dage. Er man til fods eller på cykel er prisen $ 5 pro persona. Gratis, hvis man har et årskort til nationalparkerne.

http://www.nps.gov/sagu/index.htm
Saguarokaktus i nationalparken
Saguarokaktus i nationalparken

Kaktus ad libitum

Det andet vi gerne ville opleve i omegnen af Tucson var Saguaro National Park, der som navnet antyder, er berømt for sine mange, store saguaro kaktus. De er de mangearmede kaktus, jeg husker fra min barndoms Anders And-blade. Nationalparken er opdelt i to separate områder, et østligt og et vestligt. Selv om der kun var ca. 15 km til det østlige del af parken, valgte vi alligevel at besøge den vestlige del, som lå ca. 40 km væk. Vi havde forsøgt at besøge denne del af parken i 2010, men nåede ført frem efter lukketid, så det skulle der rådes bod på nu.

På stedets Visitor Center, hvor vi også købte billet, fik vi at vide at 2014 var et godt "saguaro-år". Saguaroerne blomstrer typisk fra slutningen af april frem til begyndelsen af juni, men i år var de begyndt blomstre allerede i slutningen af marts og der var stadig blomstrende kaktus at se her den 30. juni. Et loop fører fra Visitor Centeret rundt i parken og hele vejen kører man nærmest i en skov af saguarokaktus, nogle med arme og andre uden. De op til 200 år gamle og 20 meter høje kaktus er meget imponerende. De findes naturligvis også andre steder end i parken, fx ude ved flymuseet og langs I-8 og I-10, men koncentrationen af dem i parken er meget høj. Det er spændende at stoppe undervejs, og se om man få øje på nogle af de mange fugle, som bygger rede i gamle, hule saguarostammer, og ligeledes at se alle de andre spændende planter og dyr i området. Man skal holde øje med hvor man går, da der er klapperslanger i området, men vi har nu endnu til gode at møde en, og heller ikke skorpioner har vi set. Til gengæld så vi de allestedsnærværende kalkungribbe, der svæver over området, og gør at man kan føle sig hensat til en vittighedstegning.

Hvis man kører mod syd fra parken (eller mod nord til den), passerer man Arizona Sonora Desert Museum, som også er en zoologisk og botanisk have med dyr og planter fra Sonora ørkenen, men det nåede vi ikke at besøge denne gang.

Saguaro National Park West
2700 N. Kinney Road, Tucson
Åbningstider: Fra solopgang til solnedgang undtagen juledag. Vistor Center er åbent fra 9 til 17.
Entre: $ 10 for en bil med passagerer, gyldigt i syv dage. Er man til fods eller på cykel er prisen $ 5 pro persona. Gratis, hvis man har et årskort til nationalparkerne.
Boot Hill Graveyard i Tombstone
Boot Hill Graveyard i Tombstone

Revolverduel, kirkegård og mineby

Ca. 100 km sydøst for Tucson ligger byen Tombstone, som nok i dag mest er kendt for den berømte "Revolverkamp i O.K. Corral" kendt fra flere film og bøger, hvor brødrene Earp og Doc Holiday havde en revolverduel med medlemmer af den såkaldte Cowboy-bande, ikke mindst Clanton familien. Det hele tog kun omkring 30 sekunder, men alligevel er der lavet adskillige film om duellen.

Tombstone er noget af en turistfælde, men præget af det vilde vesten er bevaret, og er man til den slags, kan man overvære duellen genopført tre gange dagligt, naturligvis mod passende betaling. Byens historiske centrum til dels bevaret og til dels genopbygget som den så ud i 1880'erne. Der er hoteller, saloons, butikker, osv. som er indrettet som dengang – nogle af dem i funktion, andre er kun "udstillinger". Man kan også besøge en af de mange sølvminer, som gjorde byen kendt, og som var grundlaget for det "boom", byen oplevede omkring 1880.

Mest interessant efter min mening, er dog den gamle kirkegård, Boot Hill, der ligger på en bakke nord for byen. Her ligger de dræbte fra duellen i O.K. Corral begravet, og det samme gør mange andre, og man kan gå rundt og nyde de interessante gravskrifter, der står på nogle af diss. Nogle er ganske poetiske, mens andre er helt anderledes lakoniske. Blandt de første er min favorit: "Here lies George Johnson, hanged by mistake, 1882. He was right and we was wrong, but we strung him up, and now he's gone " og blandt de sidste er "Tom Waters, Shot".

Lidt længere mod syd ligger en anden mineby, Bisbee. Her blev der gravet guld, sølv og kobber. Blandt minerne kan man se åbent brud minen The Lavender Pit, som var i drift mellem 1890 og 1952. Også denne by har et historisk centrum i gammel stil, men ikke helt så turistet som Tombstone. En af de vigtigste miner i byens historie, Copper Queen, er i dag åben for turister. Denne mine er en underjordisk mine, og turene foregår i små minetog. En tur varer ca. en time og temperaturen i minen er konstant 8 grader året rundt, så let overtøj kan anbefales – ikke mindst når temperaturen over jorden er omkring 40.

Boot Hill Graveyard
408 N. Highway 80, Tombstone

http://clantongang.com/oldwest/boothill.html

Copper Queen Mine
478 Dart Road, Bisbee
Åbningstider: Ture køres med mellemrum. Ring i forvejen for at få tider.
Entre: $ 13 for voksne, $ 5,50 for børn mellem 12 og 4.

http://www.queenminetour.com/
Montezuma's Castle
Montezuma's Castle

Huse på klippen

Fra Bisbee tog vi et smut ned til den mexicanske grænse i byen Douglas. Vi krydsede ikke grænsen men nøjedes med at fototgrafere inden vi kørte nord på ad US Route 191. Her blev vi stoppet af en "border patrol", som vi også var blevet det nede ved Yuma. Hver gang måtte vi vise pas, for at dokumentere at vi ikke var illegale indvandrere. US 191 fører gennem San Carlos apachereservatet, et af USA's fattigste indianerreservater, hvor hele 60 % af indbyggerne lever under USA's fattigdomsgrænse og selv om stammen har bygget et kasino, der hjælper på økonomien, er det stadig ikke godt, og over to tredjedele af befolkningen er arbejdsløse. Her er det en lidt sær fornemmelse, at køre rundt i en stor, lejet bil.

Efter en overnatning i Payson, som kaldes den mest centrale by i Arizona, fordi den ligger så tæt på centrum af staten, som man næsten kan komme, kørte vi ad den meget kønne, men også meget smalle Arizona Road 260 mod nordøst til byen Camp Verde. Lige nord for denne by finder man en af det sydvestlige USA's mange klippebygninger, Montezuma's Castle. Bygningen er ikke et slot, og har intet med aztekerhøvdingen Montezuma at gøre, men det er stadig et spændende sted at besøge. Stedet, der nu er et nationalt monument, rummer både en særdeles velbevaret bygning ca. 30 meter oppe på klippen, men også bygninger, som i dag ligger i ruiner. Desuden kan man se en række forskellige ørkenplanter, og her er der for en gangs skyld skilte, så man kan læse sig til, hvilke planter, der er tale om. Desværre kan man ikke komme op til og ind i bygningen, som man fx kan ved Mesa Verde National Park i Colorado, men også set udefra og nedefra er bygningen imponerende. Er man interesseret i tidlig amerikansk historie, eller bare i at se "gamle ting", er stedet et besøg værd. Det ligger i øvrigt meget tæt på Interstate Highway 17 mellem Phoenix og Flagstaff, så har man travlt, kan man tage motorvejen i stedet for de mindre veje. Stedet har været National Monument siden 1906, hvor det var et af fire første sådanne, som blev udpeget af præsident Theodore Roosevelt.

I nærheden af Montezuma's Castle ligger søen Montezuma's Well, et vandfyldt jordfaldshul, som forsynes af to underjordiske kilder. Her er der gratis entre, men vi sprang det over, og fortsatte i stedet nord på ad I-17 mod Flagstaff.

Montezuma's Castle National Monument
Montezuma's Castle Road, Camp Verde
Åbningstider: Dagligt 8 – 17
Entre: $ 5 for voksne over 16. Øvrige fri entre. Et årskort til nationalparkerne giver gratis adgang.

http://www.nps.gov/moca/index.htm
Sunset Crater
Sunset Crater

På vulkaner

Når man når Flagstaff, er der ikke langt til Grand Canyon, men dette fantastiske sted var ikke med på programmet (vi har besøgt kløften flere gange tidligere). Til gengæld har jeg endnu ikke set noget tip, der omtaler Sunset Crater National Monument. Der er tale om et vulkansk område godt 25 kilometer nord for Flagstaff ad US Route 89 og omkring 6 – 7 km fra denne ad en lille, såkaldt Fire Road. Selve Sunset Crater er en meget regelmæssig, men ikke særlig høj vulkankegle, kun omkring 300 m. Til gengæld ligger den oppe på Coloradoplateauet i over 2.100 meters højde, så på diverse kort kan man se, at toppen ligger 2.458 m over havets overflade.

Tidligere kunne man bestige keglen, men det er ikke længere tilladt af for at undgå nedslidning af naturen i området, men man kan til gengæld gå tur i lavamarkerne rundt om selve keglen, hvilket også er en stor oplevelse. Ligesom ved Montezuma's Castle, er der skiltet med, hvilke planter man passerer. Området omkring krateret viser tydeligt, hvor mange kræfter, der er i et vulkanudbrud. Udbruddet, som skabte vulkanen for omkring 1000 år siden, dækkede et område på 2.100 km2 med aske, og dannede en 6,4 km lang lavastrøm. Inden for synsvidde af Sunset Crater ligger Arizonas højeste bjerg, Humphrey's Peak, som er en del af bjergkæden San Francisco Peaks. Hele denne bjergkæde er resterne af en nu for længst udslukt vulkan, og er et meget besøgt skisportsområde. I øvrigt har Sunset Crater navn efter de røde farver, som toppen får, når solen skinner på den ved solnedgang.

Sunset Crater Volcano National Monument
6082 Sunset Crater Road, Flagstaff
Åbningstid: juni til oktober 8-17, resten af året 9-17.
Entre: Voksne (16 og over) $ 5, øvrige fri entre. Billetten gælder i syv dage. Den gælder også til Wupatki National Monument, en samling af Ancient Pueblo ruiner lige nord for Sunset Crater. Vejen, der fører ud til Sunset Crater fortsætter mod Wupatki og derfra tilbage til US 89. Årskort til nationalparkerne giver fri entre.

http://www.nps.gov/sucr/index.htm
Meteoritten efterlod et pænt hul
Meteoritten efterlod et pænt hul

Et hul i jorden

Hvis man har besøgt Sunset Crater kan man fortsætte mod nord og senere mod vest mod Grand Canyon National Park, eller mod øst til Monument Valley Navajo Tribal Park, men i stedet valgte vi at køre vi tilbage mod syd til Interstate Highway 40 og tage denne videre mod øst. Efter godt 50 km kommer man til Exit 233. Kør fra her, og drej til højre ad Meteor Crater Road. Efter omkring 10 km kommer man til Barringer Meteorite Crater eller bare Meteor Crater, et stort krater, som stammer fra et meteornedslag for 50.000 år siden. Videnskaben har beregnet at et meteorit på 50 m i diameter og med en vægt på 300.000 ton ramte jorden med en fart af ca. 13 km i sekundet (46.800 km/t). Krateret er ca. 1,2 km i diameter, 170 meter dybt og omgivet af en kraterrand, der hæver sig 45 m over det omgivende terræn. Hullet har oprindeligt været dybere, men er fyldt med et mere end 200 m tykt lag af grus og småsten som har samlet sig i krateret siden nedslaget. Selve meteoritten er der ikke fundet mange spor af, og man mener at den stort set er gået i opløsning ved nedslaget.

Visitor Centeret har et mindre museum, med udstillinger, der fortæller om meteorer og meteoritter i almindelighed. Der er også udstillet enkelte fossiler. På kraterranden er der en udsigtsplatform, hvorfra man kan se ned i krateret, som ikke er tilgængeligt for turister. Man kan også komme på guidede ture langs kraterranden, men den dag, vi besøgte stedet, var disse desværre aflyst på grund at optræk til tordenvejr (som dog først kom nogle timer senere).

Barringer Meteorite Crater
Meteor Crater Road, Winslow
Åbningstid: 7 til 19 om sommeren.
Entre: $ 16 for voksne, $ 8 for børn. Stedet er i privat eje, og årskort til nationalparkerne gælder derfor ikke.

http://meteorcrater.com/
Forstenede træer
Forstenede træer

Forstenede træer og farvede klipper

Fra Meteor Crater kan man køre tilbage til motorvejen og fortsætte ca. 85 km mod øst til Holbrook, som er et godt udgangspunkt for et besøg i Petrified Forest National Park. Nationalparken har sit navn efter de mange forstenede træer som "ligger og flyder" rundt omkring. De fleste større forstenede træer er koncentreret i den sydlige del af nationalparken, men der er også mange forsteninger andre steder. En god forklaring på, hvordan de forstenede træer er opstået, kan man finde på National Park Services side om nationalparken. Ud over træerne findes der også mange andre fossiler i parken.

Forstenede træer og andre fossiler er imidlertid ikke den eneste grund til at besøge parken. Den rummer også mange ruiner af Ancient Pueblo bygninger. Ancient Pueblo er en nyere betegnelse, for de forhistoriske beboere af området, som tidligere blev kaldt Anasazi (navajo for "Vore fjenders forfædre"). Desuden kan man finde mange klippemalerier (petroglyffer), ikke mindst omkring Newspaper Rock ca. midt i parken,men også i nærheden af mange af ruinerne. I den nordlige del af parken, kører man ind i den sydøstlige del af et område, der kaldes Painted Desert,og som strækker sig mod nordvest gennem navajoreservatet mod byen Cameron ved US 89. Painted Desert har sit navn efter de mangefarvede klipper, som dominerer dette område. At se disse stribede klipper er efter min mening alene turen ind i nationalparken værd, og nationalparken er helt sikkert et besøg værd, hvis man er på de kanter.

Petrified Forest National Park
Painted Desert Road, Holbrook
Åbningstider: Skifter med årstiderne. I juni og juli er der åbent fra 7 til 20.
Entre: $ 10 for en bil med passagerer i 7 dage. Cyklister og gående $ 5 for 7 dage. Også her givet et årskort til nationalparkerne fri entre. Vi havde købt et årskort ved vores besøg i 2013, og det var stadig gyldigt i begyndelsen af ferien, og efter at have forladt Arizona, besøgte vi ikke flere nationalparker. Prisen i 2013 var $ 80, og det er den også i 2014. Passet giver ubegrænset adgang til nationalparker, nationale monumenter, national forests, national grasslands og andre føderale områder for en bil og dens passagerer. Der kan registreres to brugere af kortet, og en af disse skal være med i bilen – og der skal forevises billedlegitimation sammen med kortet.

http://www.nps.gov/pefo/index.htm
Uret skal ikke stilles når man kører ind i Arizona fra vest
Uret skal ikke stilles når man kører ind i Arizona fra vest

Ingen sommertid i Arizona

Åbningstiderne angivet i dette tip er angivet i lokale Arizonatider. Vær opmærksom på, at Arizona som en af de få stater i USA, ikke har sommertid (daylight saving time). Man skal altså ikke stille sit ur en time frem, hvis man kører ind i Arizona fra Californien eller Nevada. Til gengæld skal man stille det tilbage, hvis man krer ind i staten fra New Mexico, Utah eller Colorado. Der er dog den undtagelse, at Navajo reservatet i den nordøstlige del af staten HAR sommertid i modsætning til resten af staten. Helt indesluttet i Navajo-reservatet ligger et reservat for Hopi-stammen, og de HAR IKKE sommertid. Forvirret – det var vi også, men vi undlod at stille uret, mens vi besøgte navajoreservatet, og det gik endda.
Fængselscelle i Yuma Territorial Prison
Fængselscelle i Yuma Territorial Prison

Saguarokaktus i blomst
Saguarokaktus i blomst

Lavamark ved Sunset Crater
Lavamark ved Sunset Crater

Ancient Pueblo ruiner i Petrified Forest NP
Ancient Pueblo ruiner i Petrified Forest NP

Fra Painted Desert
Fra Painted Desert

Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/belgien/bruxelles/pentahotel-brussels-airport.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.