Turprogram i kort udgave

  • Dag 1: Ankomst til Philadelphia
  • Dag 2: Philadelphia
  • Dag 3: Philadelphia - Bucks County - Lancaster, Pennsylvania (214 km)
  • Dag 4: Lancaster - Gettysburg (104 km)
  • Dag 5: Gettysburg - Baltimore - Annapolis, Maryland (149 km)
  • Dag 6: Annapolis - Chesapeake Bay - Virginia Beach , Virginia (368 km)
  • Dag 7: Virginia Beach
  • Dag 8: Virginia Beach - Williamsburg (94 km)
  • Dag 9: Williamsburg - Charlottesville (194 km)
  • Dag 10: Charlottesville - Shenandoah (101 km)
  • Dag 11: Shenandoah - Washington , D.C. (152 km)
  • Dag 12: Washington D.C.
  • Dag 13: Washington, D.C. - Philadelphia (205 km)

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • 12 nætters hotelophold
  • Lokale skatter
  • Personlig rejsehåndbog på dansk

Prisen inkluderer ikke

  • Flybilletter
  • Billeje

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Around the Nations Capital

13 dages tur i og omkring den amerikanske hovedstad

Mærk historiens vingesus i Philadelphia, Williamsburg og Gettysburg, besøg det religiøse Amish-folk, nyd strandlivet i Maryland samt den smukke Shenandoah Valley. Turen afsluttes med pomp og pragt i Washington D.C.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 966 USD

pr. person i dobbeltværelse i 12 nætter.

Around the Nations Capital

Dag 1
Dag 1

Ankomst til Philadelphia

Stille gader i Philadelphia
I ankommer til Philadelphia og kører ind til jeres hotel. Philadelphia kaldes også “The City of Brotherly Love”, og Philadelphia er den vigtigste by i den amerikanske revolution.

Philadelphia er den oprindelige amerikanske hovedstad, og byen blev udformet af William Penn Jr. i 1682 ud fra et rektangulært mønster, der senere blev brugt til anlæggelsen af mange andre amerikanske byer. Philadelphia var en såkaldt “grøn by på landet”, og i dag hersker der stadig en særlig ro over byens historiske centrum, som kun ligger nogle få gader fra mylderet og støjen i Downtown.

Den gamle del af Philadelphia byder på skyggefulde, brostensbelagte gader med rødstenshuse i kolonistil, og går man ind i den store og fredelige Fairmount Park, er det let at glemme, at man er midt i en storby.
Dag 2
Dag 2

Philadelphia

Philadelphia
Tag på opdagelse i den spændende storby. Den måske mest kendte seværdighed er Liberty Bell Pavillion med dens enorme klokke (på næsten et ton) i National Historical Park. Samme sted, på den anden side af gaden, ligger Independence Hall, hvor Thomas Jeffersons uafhængighedserklæring
Independence Hall i Philadelphia
Independence Hall i Philadelphia
blev udarbejdet og vedtaget den 4. juli 1776.

Et andet stykke unik historie i Philadelphia er Betsy Ross House. Det siges, at Betsy syede det første amerikanske flag, der blev præsenteret for George Washington. Philly, som byen kærligt kaldes af amerikanerne, er mere end historiske bygninger. Byens zoologiske have var den første zoo i USA og er i dag hjem for over 1.300 dyr.

Folk med nysgerrige fingre kan lægge vejen forbi ”Please Touch Museum”, som vistnok er det eneste af sin slags i verden. Målgruppen er især unge mennesker og giver mulighed for at røre ved de udstillede genstande.
Dag 3
Dag 3

Philadelphia - Bucks County - Lancaster, Pennsylvania (214 km)

Amish-folket på tur
Der er kun en times kørsel fra Philadelphia til Bucks County, et område med masser af historie. Besøg Washington Crossing Historical Park ved bredden af Delaware floden. Her kan I ro kajak, kano eller tage på riverrafting på Delaware River.

I fortsætter mod Lancaster County, hvor tiden har stået stille hos Amish-folket. Amish kaldes for “de almindelige folk”, og de hører til blandt de bedste landmænd i USA. Få en guidet tur gennem et gammelt Amish-landhus med oprindeligt indbo eller snup en tur i hestevogn. Nyd eftermiddagen med shopping i Kitchen Kettle Village, hvor der sælges håndlavet keramik og kunst, som er unikke souvenirs fra et helt særligt område af USA.
Dag 4
Dag 4

Lancaster - Gettysburg (104 km)

Gettysburg
Hvis I kan få bord ved vinduet, når I skal indtage morgenmaden på hotellet, har I mulighed for at opleve de lokale Amish skolebørn, som løber tværs over markerne til den nærliggende Amish-skole. Det sker hver dag mellem kl. 8 og 8.30, dog ikke i ferier og i høsttiden.

Fra Lancaster sætter I kursen mod Gettysburg tæt på grænsen til Maryland. Besøg Gettysburg National Military Park med dens blodige historie fra borgerkrigens mest voldsomme slag med 51.000 faldne soldater i løbet af tre dage i sommeren 1863. Gettysburg National Military Park er også præsident Lincolns adresse i Gettysburg.

Gettysburg National Military Park byder bl.a. på mindesmærket Eternal Light Peace Memorial og Gettysburg Museum om borgerkrigen. Overvej en guidet vandretur rundt i stearinlysenes skær med Farnsworth House Candlelight Walks, hvor du vises rundt af en guide iført historisk tøj i de gader, hvor soldaterne gik rundt. Om aftenen er der mulighed for at indtage middagen i Gettysburgs ældste hus kaldet Dobbin House Tavern fra 1776.
Dag 5
Dag 5

Gettysburg - Baltimore - Annapolis, Maryland (149 km)

I dag går turen videre til først Baltimore, som er hjemsted for den verdenskendte Inner Harbor, hvor I kan opleve ubåden Torsk fra Anden Verdenskrig eller komme om bord på USS Constellation, som er et af de nyeste krigsskibe i den amerikanske
Annapolis
Annapolis
flåde.

I kan også tage elevatoren op til udsigtsplatformen World Observation Level, der byder på en uforglemmelig 360 graders panoramaudsigt over Baltimores skyline og havn. Fortsæt videre til Annapolis, den historiske havneby ud til Chesapeake Bay, som samtidig er hovedstaden i Maryland.

Besøg den ældste retsbygning i staten, The Maryland State House, som stadig bruges. Gå en tur langs City Doc eller tag en tur på US Naval Academy, hvor I bl.a. kan opleve skibsbygningsmuseet og John Paul Jones’ krypten.
Dag 6
Dag 6

Annapolis - Chesapeake Bay - Virginia Beach , Virginia (368 km)

I dag går turen fra Annapolis langs Chesapeake Bay til Virginia Beach i Virginia. Overvej en guidet sejltur i Chesapeake bugten, før I fortsætter til Virginia Beach, som kaldes “den mindst stressede by i USA”. Virginia Beach skulle efter sigende have noget af den sundeste og mest friske luft i USA - tjek selv.

Virginia Beach byder bl.a. på varme dage, kølige nætter, frisk vand og masser af blødt sand. Gå en tur eller tag cyklen langs den 45 km lange strand. Måske er du heldig at få øje på nogle af de mange delfiner, der lever i havet ud for Virginia Beach.
Dag 7
Dag 7

Virginia Beach

I dag er dagen afsat til aktiviteter på vandet eller stranden. Tag en sejltur i kajak og kom tæt på delfinerne, tag en tur på jetski, tag på en vandretur langs kysten eller vælg en cykeltur på stierne i First Landing State Park. Du kan også bare slappe af på den solbeskinnede strand.

Alternativer kunne være et besøg i Ocean Breeze Water Park eller i Virginia Aquarium. Virginia Beachs historie går tilbage til 1607, da pioneren John Smith rejste fra England til den nye verden og gik i land på Virginia Beach.
Dag 8
Dag 8

Virginia Beach - Williamsburg (94 km)

Jamestown
I dag forlader I Virginia Beach og kører mod Williamsburg, hvor I kan tage 220 år tilbage i tiden til starten på den amerikanske revolution. Colonial Williamsburg er USA’s største levende museum med i alt 500 bygninger, som omfatter private hjem, butikker og restauranter, der er ombygget og ført tilbage til datidens stil fra 1800-tallet. De vigtigste seværdigheder omfatter bl.a. Governor’s Palace og Capitol samt kunstmuseerne De- Witt Wallace Decorative Arts Museum og Abby Aldrich Rockefeller Folk Art Museum.

Man kan ikke tage til dette område i Virginia uden at besøge Jamestown, den første engelske permanente koloni i Nordamerika samt Yorktown, stedet hvor amerikanerne i 1781 vandt det afgørende slag over englænderne, som siden førte til den engelske anerkendelse af USA som selvstændig nation. I Jamestown kan I besøge Jamestown Settlements levende museum, mens det historiske museum Yorktown Victory Center fortæller om uafhængighedskrigen mellem amerikanerne og englænderne.
Dag 9
Dag 9

Williamsburg - Charlottesville (194 km)

I dag går turen fra Williamsburg til Charlottesville. Ved Charlottesville ligger Monticello Plantation, som var Thomas Jeffersons landsted. Følg i Thomas Jeffersons fodspor med et besøg på Monticello, der bl.a. inkluderer en botanisk have. Oplev også “Quarter Farms”, der engang var hjem for cirka 130 arbejdere. Ved siden af Monticello ligger vingården Jefferson Vineyards, der producerer noget af den bedste vin på den amerikanske østkyst.

Andre seværdigheder omfatter bl.a. Ash Lawn-Highland, der var hjem for den 5. amerikanske præsident, James Monroe. Charlottesville er en kendt kulturby, der byder på mange museer, gallerier, parker samt mange muligheder for shopping.
Dag 10
Dag 10

Charlottesville - Shenandoah (101 km)

Blue Ridge Mountains
Efter Charlottesville skal I nu opleve noget af Virginias smukke natur. Første stop er Luray Caverns, et af de største hulekomplekser på østkysten, også kaldet “Giant Hall”, hvor man kan opleve en lang række fantastiske stenformationer.

Shenandoah National Park er en af de smukkeste naturoplevelser på den amerikanske østkyst. Skyline Drive, som er vejen gennem parken, ligger oppe på toppen af Blue Ridge Mountains, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Shenandoah Valley. Der er adskillige vandrestier i parken, men mange vælger blot at nyde turen fra Skyline og tage en række stop undervejs - fx ved parkens besøgscenter.
Dag 11
Dag 11

Shenandoah - Washington , D.C. (152 km)

Lincoln Memorial ved aftenstid
Velkommen til Washington D.C., den amerikanske hovedstad som er et festfyrværkeri af oplevelser. Washington D.C. tiltrækker hvert år op mod 20 millioner turister, hvilket gør turisme til det næststørste erhverv i byen - næstefter
Aftensstemning i Washington D.C.
Aftensstemning i Washington D.C.
den store føderale administration.

Washington er særlig smuk om aftenen, når byens mange monumenter er belyst. Overvej derfor en aftentur med bus rundt i Washington og se nogle af byens verdenskendte lokaliteter by night, der naturligvis inkluderer Capitol, Det Hvide Hus, Jefferson Memorial og Washington monumentet. Bussen stopper også ved Lincoln Memorial samt de berømte krigsmonumenter over faldne soldater i bl.a. Vietnamkrigen, Koreakrigen og Anden Verdenskrig. Det er helt specielt at opleve disse monumenter belyst i mørket.
Dag 12
Dag 12

Washington D.C.

Washington D.C.
Brug idag hele dagen til at gå på opdagelse langs The National Mall, den store boulevard, hvor hovedparten af Washingtons store imponerende museer ligger langs med. De fleste museer drives af Smithsonian Institutions, og
Det hvide hus i Washington D.C.
Det hvide hus i Washington D.C.
alle Smithsonian museer er gratis at besøge. Museerne langs The National Mall betragtes som nogle af verdens bedste.

Desuden er en tur op i toppen af Washington monumentet - den høje slanke obelisk syd for Det Hvide Hus - en populær oplevelse i Washington. Det samme er et besøg på Arlington kirkegården, hvor bl.a. John F. Kennedy ligger begravet. Endelig har Washington også et aktivt natteliv samt masser af restauranter i verdensklasse og masser af underholdningstilbud.
Dag 13
Dag 13

Washington, D.C. - Philadelphia (205 km)

I dag slutter rundrejsen i Philadelphia, hvor der er oplevelser til et par dage mere - eller måske kan I overveje at forlænge turen med et par dage mod nord i New York.

Vidste du…

Shenandoah National Park
Skyline Drive gennem Shenandoah National Park er en af de mest betagende køreture i det østlige USA. Vejen gennem parken er 175 kilometer lang og byder på en smuk udsigt over det østlige Virginia oppe fra toppen af Blue Ridge Mountains, som Shenandoah National Park er en del af. Faktisk kører I det meste af tiden helt oppe på toppen af bjergkæden. Undervejs er der vigepladser, hvorfra I kan nyde udsigten. Afsæt en hel dag, hvis I vil køre hele vejen gennem parken.

Start nu! Det er let at bestille Around the Nations Capital


13 dages tur i og omkring den amerikanske hovedstad
Fra 966 USD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 12 nætter.

Rejseperiode:
1. april - 31. oktober 2017

Standard, fra 966 USD
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 1.520 USD
pr. person i dobbeltværelse

+ børn: Overnatning for 2 børn under 16 år uden ekstra opredning er inkluderet.

Turen starter:
Dagligt

Varighed:
13 dage / 12 nætter

Længde:
1.581 km

Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Kontakt os nedenfor eller
eller se åbningstider og adresser på vores rejsebureauer her.

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.