Fra Highway 1 med Bixby bridge i baggrunden.
kørte ad Highway 1.
Efter 4 dage i San Francisco, kørte vi ad Highway 1 imod Los Angeles, med stop i byer som Monterey, San Luis Obispo, og Santa Barbara, som alle har hver sin charme.Vi var også en smut i den danske by Solvang. Det var meget skuffende. Der var bestemt ikke ret meget der mindede om dansk, men snarer om hollandsk. Ikke et sted vi vil anbefale, med mindre man har masser af tid.
Turen langs Highway 1, er helt fantastisk. Utrolig flot tur og rigtig mange søløver langs strandene. Men man får den bedste oplevelse hvis man kører sydpå ad Highway 1, som vi gjorde.
Los Angeles
Så kom vi til Los Angeles. En enormt stor by (
USA´s største by, i areal) Vi var på en Sightseeingtur rundt i LA. En utrolig underholdende tur. Vi var oppe og se de riges hjem i "Bel Air" og "Beverly Hills". Et stop ved Kodak Theater, hvor der er stjerner og håndaftryk af de kendte i fortovet på Hollywood Blvd. Vi gjorde også et stop, hvor vi fik et godt syn af Hollywoodskiltet. Et godt sted at spise, og som vi varmt kan anbefale at prøve er "Johnny Rockets". Et typisk 50`erspisested, som vi ser i film som "Grease". Sikke noget godt mad og nogen helt vidunderlige milkshake, som bare må smages. De er hjemmelavet helt fra bunden. Man ser de står og laver isen selv. Vi har aldrig smagt så god en milkshake før.
Efter alle de storbys indtryk, var det dejligt med en dag på strandene. Vi startede med "Venice beach", hvor vi kan anbefale at leje en cykel og kører langs standpromonaden. Flot syn med alle de aktiviteter der foretages på stranden, såsom skateboard, tennis, bodyboulding og boksning. Derefter kørte vi til Santa Monica Pier. En Pier med forlystelser og spisesteder.
Vores helikoptertur fra Las Vegas til bunden af Coloradofloden.
Las Vegas
Så gik turen videre imod Las Vegas med første stop i Palm Springs. En by der egentlig først blev helårsby i 1973 fordi de rige og kendte i Los Angeles brugte byen som et gemmested fra pressen og for at komme til flere solskinstimer, for nu befinder vi os i ørken. Byen er derfor også en meget eksklusiv og dyr by, men også en meget flot og ren by. Dagen efter kører vi mod vores næste stop, som er Laughlin, også kaldt "Lille Las Vegas". En meget spændende by, hvor Arizona ligger på den ene side ad Colorado floden og Nevada på den anden side. Utrolig flotte hoteller, som selvfølgelig har kasino i forhallerne på alle hoteller.
Så skal vi til vores sidste stop, som er Las Vegas. På vejen til Las Vegas kørte vi ud og så Hoover Dam. En utrolig imponerende dæmning. Derefter kørte vi til det største
hotel på vores tur. "Stratosphere Hotel" værelse 31966. Ja, stort nummer, men der er også over 100 værelser på hver etage, som der er 19 af. Hotellet har egen butikscenter, med 50 butikker, 19 boder og mange forskellige spisesteder og forlystelser i toppen af tårnet som er 350 meter højt. Og selvfølgelig et kæmpe kasino i underetagen af hotellet.
Den største oplevelse på hele turen skulle vi til i dag. Helikoptertur over Grand Canyon. Vi blev hentet i en stor Limousine på hotellet, og fragtet ud til lufthavnen. Efter sikkerhedsundervisning, kom vi endelig i luften. Vi fik headset på hvor vi fik en hel del viden på vejen ud til Grand Canyon forbi Hoover Dam. Turen ud tog en god halv time. Vi landede på det sted i Grand Canyon der er lavest muligt for en helikopter at lande. Vi fik en lille champagnebrunch, som piloten havde med. Efter at ha nydt champagnebrunchen og omgivelserne, fløj vi tilbage. På tilbageturen fløj vi ind over "The Strip", som var et helt fantastisk syn. Denne tur var bare helt fantastisk. Vi fik Grand Canyon at se fra en helt anden vinkel, end hvis vi bare selv havde kørt til det sædvanlige udkigspunkt. Godt nok lidt dyr, men bestemt alle pengene værd. Det kostede 5400kr, for 3 personer (oktober 2010) Hele turen tog 4 timer, fra vi blev hentet til vi blev afleveret igen på hotellet i Limousinen.
Selvfølgelig var der mange andre ting at opleve i Las Vegas. Det er meget imponerende og ganske gratis, at gå rundt og se de forskellige shows der bliver lavet udenfor mange af de store hoteller. "Mirage Hotel" har et kæmpe show med ild lavet som en vulkan. På "Bellagio Hotel" er der et meget stort og imponerende vandshow og udenfor The "Venetian hotel" sejles der i gondoler udenfor og inde i hotellet. Showene bliver typisk vist hver halve time.
Et godt råd vi kan give videre, er at medbringe så lidt som muligt i den medbragte kuffert. Besøg et eller nogen af de mange "Outlet" der findes rundt omkring i Californien. Der er rigtig meget flot og billigt mærkevarer tøj, som man bare MÅ ha med hjem. Levi`s bukser til 180kr, Tommy Hilfiger tøj til en brøkdel af hvad det koster i Danmark og billige parfume, er bare nogen af de ting vi kan nævne.
Efter 4 dage i Las Vegas skulle vi til det kolde Danmark igen. Dejligt at skulle hjem efter 3 ugers ferie. Ude godt men hjemme bedst.. dog med en hel masse dejlige oplevelser med hjem i bagagen.
Hilsen
Familien Simonsen
Skagen