Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Californien

Læs mere om rejser til Californien

Rejsetips af samme forfatter

Californien – i Michael Jacksons fodspor
Rejsetips indsendt af:
Svenstrup
3. dec. 2011

Californien – i Michael Jacksons fodspor

Californien er Guds eget land – slet og ret. Her skinner solen lidt mere end alle andre steder. Californien er magi, det er drømme – det er den ultimative feriedestination.
Og hvad så med forventningerne – holder de? JA – og meget mere til!
USA i "egen bil" - den mest fantastiske form for frihed, man kan opleve
USA i "egen bil" - den mest fantastiske form for frihed, man kan opleve

Californien - velkommen til The Land Of Dreams

Min rejsedrøm nummer 1 har altid stået lysende klart: Californien. Drømmen om en tur op ad Highway 1 – en køretur på 600 kilometer fra Los Angeles til San Francisco – den tur har altid været et must. Og dertil kommer så alle de andre oplevelser, denne fantastiske stat kan byde på. På 14 ekstremt koncentrerede dage oplevede vi ”toppen af toppen af isbjerget”. Det blev nærmest en herlig overdosis af oplevelser.

Turen startede i Los Angeles, hvortil vi arriverede efter 16 timers nonstop flyvning fra Frankfurt. Vi havde været på farten i mere end 24 timer. Men vi var klar som aldrig før – Californien og Vestkysten lå for vore fødder. Vi fik udleveret vor udlejningsbil, vi startede og satte Santa Barbara ind på GPS´en. Fra LA International Airport og ud til Highway One er der kun nogle ganske få kilometer. Og snart var vi på vej nordpå med Stillehavet beliggende lige ude til venstre. Fantastisk – vi var solgt til stanglakrids.
Santa Barbara "bader" i solens sidste stråler
Santa Barbara "bader" i solens sidste stråler

Santa Barbara - en af Verdens smukkeste byer

Santa Barbara ligger bare 150 kilometer nord for LA. Byen er bare så ufattelig smuk med sin beliggenhed med Stillehavet mod vest og Santa Ynez Mountains mod øst. Byen er bygget i spansk stil – alle huse er stort set hvide. I 1925 udslettede et jordskælv det meste af den daværende by. Santa Barbara beskrives ofte som ”Den Amerikanske Riviera”. Området har ”Middelhavsklima” med gennemsnitstemperaturer på mellem 18 og 25 grader året rundt. Byens retsbygning beskrives som ”den smukkeste offentlige bygning i hele USA”.
Steams Wharf med alle dets skønne spisesteder
Steams Wharf med alle dets skønne spisesteder

Santa Barbara - "mit sted" på Jorden

Skal man have en ”mavepumper” af en oplevelse, så gå en tur ud på ”Steams Wharf”. Steams Wharf er et sted med en masse små, fine restauranter – og det hele er bygget op på pæle ud fra kysten. Hvis Gud skabte Paradis på Jorden, så var det Santa Barbara…og hvis jeg blev spurgt: ”Hvor på Jorden vil du helst bo?” Ja, så ville svaret komme prompte: ”Santa Barbara”. Men jeg er ikke den eneste, der gerne vil bo på de kanter. En hel række berømtheder enten bor eller har boet i byen. Nævnes i flæng kan Ronald Reagan, Jeff Bridges, Kevin Costner, Jennifer Aniston, Charlie Chaplin, John Cleese, Tom Cruise, George Michael, Brad Pitt og Steven Spielberg.
"Olsens Bageri & Konditori" - mere dansk bliver det ikke
"Olsens Bageri & Konditori" - mere dansk bliver det ikke

Solvang - danskerkolonien i Californien

Turen fortsatte nordpå mod ”danskerkolonien” Solvang. Der bor omkring 5.500 mennesker i byen. Solvang havde status som ”landsby” helt frem til 1985. Byen blev grundlagt tilbage i 1911 af en flok danske immigranter. Og jo, Solvang er som et lille stykke af Danmark. Byen domineres af dansk arkitektur med masser af ”kunstige” bindingsværkshuse, møller, danske bagerier, en kopi af ”Rundetårn” og sågar en kopi af ”Den Lille Havfrue”. Dertil kommer flere butikker, som sælger julepynt – året rundt vel at mærke. Selvom byen virker lidt ”kunstig”, har den alligevel sin helt egen charme. Vi gik ind i en lille chokoladebutik, som var ejet af Ingeborg og Bent. De var kommet til Solvang i 1966. De fortalte (blandt meget andet), at områdets mest berømte beboer dagen før havde været inde og handle i brugskunstbutikken lige overfor deres butik. Selv om han var ”forklædt” i komplet ”Spidermankostume”, var Ingeborg og Bent ikke i tvivl om, at der var tale om selveste Michael Jackson. Hvert år i den tredje weekend i September afholder Solvang danskerdage. På god dansk manér med blandt andet spisekonkurrencer med æbleskiver og medisterpølse på menuen. Solvang er blevet en turistattraktion med mere end 1 million besøgende årligt. Og byen er så absolut et besøg værd.
Never Neverland - smukt beliggende i Santa Ynez Valley
Never Neverland - smukt beliggende i Santa Ynez Valley

Michael Jackson´s ranch - Never Neverland

Vi måtte finde Never Neverland – Michael Jacksons ranch i Santa Ynez Valley. Never Neverland var beliggende små 10 kilometer fra Solvang. Vi kom til ranchen og stillede os op udenfor gaten. Vi var de eneste på stedet – kun overvågningskameraerne og pigtråden afslørede, at det nok ikke var ”hr. Hvem-Som-Helst”, der boede her. Ranchen var Michael Jacksons hjem fra 1988 til 2005. Han havde købt ejendommen for små 30 millioner dollars. Michael Jackson opkaldt sin ranch efter fantasi øen fra historien om Peter Pan – det er øen, hvor man aldrig bliver voksen. Michael Jackson anlagde et stort tivoli på ranchen – og han inviterede ofte ”de lokale” samt alvorligt syge børn til at komme på besøg. Vi blev desværre ikke budt indenfor…
Hearst Castle - man kan ikke undgå at blive imponeret
Hearst Castle - man kan ikke undgå at blive imponeret

Hearst Castle - Californiens næststørste turistattraktion

Fra Never Neverland gik turen videre nordpå mod Hearst Castle. William Randolph Hearst var USA´s førende avismogul tilbage i 30´erne. Han ejede USA´s fire største aviser – på et og samme tidspunkt. Rigdommen var overvældende – og han besluttede sig i 1919 for at bygge sit eget slot – Hearst Castle – udenfor den lille by San Simeon. Slottet er beliggende ved Highway 1 – cirka 200 kilometer syd for San Francisco. Stedet er overvældende – ”money were not the issue” – der er ikke sparet på noget. Slottet rummer 144 værelser – og 61 badeværelser. Hearst byggede sammen med sin arkitekt Julia Morgan på sit slot helt frem til 1947 – byggeriet blev aldrig færdiggjort. Det er en kæmpeoplevelse at gå rundt i de lokaler, hvor Cary Grant, Clark Gable, Charlie Chaplin, Marilyn Monroe, Humphrey Bogart samt en stribe amerikanske præsidenter har haft deres (næsten) daglige gang. Det var her, USA´s jetset mødtes – det var her, man ønskede at blive set.
Man kan også blive gift på Hearst Castle
Man kan også blive gift på Hearst Castle

Hearst Castle - stedet hvor jet-set´et mødtes

Der er tre guidede rundture af cirka 2 timers varighed på Hearst Castle – stedet er så stort, at det næppe kan ses på en dag. Turene udgår (i busser) fra Visitor Center beliggende nede ved Highway 1. Der er cirka 5 kilometer op til selve slottet. Undervejs passerer man indhegninger med alle former for dyreliv og planter. William Hearst døde i 1951 – dybt forgældet. Hans slot ejes i dag af den californiske stat – og stedet er Californiens næststørste turistattraktion kun overgået af Disney World i Anaheim. Orson Welles filmen ”Citizen Kane” bygger efter sigende på William Hearst´s liv og levned. Og som et kuriosum skal det nævnes, at Patty Hearst, er William Hearst´s barnebarn. Hun ”opfandt” nærmest ”Stockholm Syndromet”, da hun allierede sig med sine egne kidnappere tilbage i 1974.
Udsigten fra Akvariet i Monterey
Udsigten fra Akvariet i Monterey

Monterey

Efter besøget på Hearst Castle gik turen nordpå mod Monterey og Carmel. Monterey er berømt for flere ting – blandt andet sit fine akvarium (beliggende i en gammel fiskekonservesfabrik) og sin årlige jazz festival. Byen er meget eksklusiv og har cirka 30.000 indbyggere.
Der er ufatteligt smukt i Carmel
Der er ufatteligt smukt i Carmel

Carmel - hundenes og dollarsedlernes by

Nogle få kilometer syd for Monterey ligger Carmel. Og er Monterey eksklusiv er det for intet at regne mod Carmel. Carmel ligger som Monterey ekstremt smukt lige ud til Stillehavet – og er byen ikke berømt for andet end sin smukke strand og sine ufatteligt høje huspriser, ja så er byen i hvert tilfælde berømt for, at Clint Eastwood var byens borgmester i perioden 1986-1988. Carmel har ry for at være en af de mest ”hundevenlige” byer i USA. I Carmel skal man faktisk have en tilladelse for at gå i højhælede sko. Fortovene er ikke altid lige plane, så for at undgå erstatningskrav, så er den pudsige lov indført. Carmel har omkring 4.000 indbyggere. Som et lille kuriosum skal det nævnes, at den verdensberømte racerbane ”Laguna Seca” ikke ligger ret langt fra Monterey og Carmel.
Kysten ud for 17 Mile Drive - det syn kan tage pusten fra enhver
Kysten ud for 17 Mile Drive - det syn kan tage pusten fra enhver

17 Mile Drive - en køretur i drømmeland

Er man på disse kanter, kan en tur rundt på ”17 Mile Drive” mere end varmt anbefales. En af de pudsige ting ved turen er, at den faktisk kun er 9,6 mil lang. Undervejs på køreturen støder man på en af verdens mest eksklusive golfklubber ”Pebble Beach Country Club” – og man ser adskillige villaer i 100 millioner kroners klassen. Dertil kommer en vild og utæmmet natur langs Stillehavets kyst. Der er mængder af fotogene øjeblikke – ikke mindst træet ”The Lone Cypress”, som står helt ude på klippernes kant. Så tag god tid til denne smukke køretur – den er hver en dollar hver.
Søløver på stranden ud for San Simeon
Søløver på stranden ud for San Simeon

The Big Sur

Herefter gik turen nordpå mod San Francisco. Undervejs kører man på ”The Big Sur” (betydende ”Det Store Syd”). Det er en 140 kilometer lang kyststrækning, som jeg ikke vil tøve med at kalde ”Verdens Smukkeste Køretur”. Turen er som taget lige ud af et eventyr - de forrevne klipper, Stillehavet, bjergene, broerne – man tror dårligt sine egne øjne. Den køretur skal opleves mere end en gang i livet – ellers vil man aldrig kunne sige, at man har levet. Og skulle man få lyst til at købe et lille hus på disse kanter, skal man regne med priser fra omkring 2 millioner dollars – og opefter! Jo, skønhed er ikke billig.
Gaderne ER stejle i USA´s svar på "Byernes By"
Gaderne ER stejle i USA´s svar på "Byernes By"

San Francisco - Be Sure To Wear Some Flowers In Your Hair

San Francisco er byen der lever sit liv ”på kanten”. Hvornår kommer ”The Big Bang” – jordskælvet som for altid fjerner denne skønne by fra Jordens overflade? I 1906 udslettede et jordskælv og en brand på det nærmeste byen. Byen havde indtil da i en periode på godt 50 år været inde i en voldsom vækst. En vækst, som var skabt af ”guldfeberen” i Californien. Men genopbygningen gik hurtigt – og man ”jordskælvssikrede” bygningerne. Byen har cirka 800.000 indbyggere og er dermed den fjerde største i Californien. I området omkring San Francisco Bay bor i alt godt 7 millioner mennesker.
Tågen og eftermiddagsdisen er ved at indhylle Golden Gate Bridge
Tågen og eftermiddagsdisen er ved at indhylle Golden Gate Bridge

San Francisco - byen der går i blodet

San Francisco er noget helt for sig – byen har plads til alle, og her er skønt at være. Byen er ubeskrivelig smuk – og har masser af oplevelser at byde på. Noget af det smukkeste, jeg har set i hele mit liv, var da vi gik fra Pier 39 og ud langs San Francisco Bay med retning mod Golden Gate Bridge – og tågen helt majestætisk rullede ind og omsluttede verdens smukkeste og mest berømte bro.
Udsigten fra Golden Gate Bridge
Udsigten fra Golden Gate Bridge

Golden Gate Bridge

En anden fantastisk oplevelse var at gå en tur på selve ”broen” og kigge ned på området The Presidio eller kigge ind mod selve San Francisco. Det er et syn, man aldrig nogensinde glemmer. Golden Gate Bridge var færdigbygget i 1937. Byggeriet tog 4 år. Broen er 2,7 kilometer lang. Dagligt passeres broen af næsten 120.000 køretøjer. San Francisco byder også på Golden Gate Park. En smuk, grøn oase midt i storbyen – og faktisk en park, som er lidt større end Central Park i New York.

”Sea Cliff Area” er stedet, man vil bo, hvis man har penge nok. ”Haight Asbury” er stedet, hvor hippiebevægelsen for alvor startede i 1967 med ”The Summer Of Love”. Det er også stedet, hvor blandt andre Janis Joplin boede.
En af de indsatte funderes over tilværelsen på dette fængslende sted
En af de indsatte funderes over tilværelsen på dette fængslende sted

Alcatraz - Verdens mest berømte fængselsø

Er man i San Francisco, må man ikke snyde sig selv for en tur ud på Alcatraz – Verdens mest berømte fængselsø. Alcatraz (eller ”The Rock” som den også kaldes) er beliggende godt 2,5 kilometer ud for Fisherman´s Wharf. Billetter dertil er svære at få fingre i. Man kan vælge at stille sig i kø MEGET tidligt om morgenen (helst før solopgang), eller man kan vælge at tage på en sightseeingtur med bus rundt i byen – og tilkøbe billetten til Alcatraz. Vi snuppede sightseeing turen. Vor guide var en 60-årig irer ved navn Brendan. Han fortalte om San Francisco med en smittende begejstring, som jeg sjældent har oplevet. Han elskede byen – kort og godt. Alcatraz fungerede som fængsel helt frem til 1963. Et par af de mest berømte ”gæster” på stedet var Al Capone og Machine Gun Kelly. Dette par ”charmerende” herrer kom begge hertil i 1934. Man får udleveret et sæt høretelefoner, når man arriverer på øen. Når man går rundt og kigger på stedet, får man de info, som hører ”hjemme” på det sted, hvor man befinder sig – smart. Udenfor Alcatraz sidder der ofte nogle tidligere indsatte og fortæller ”røverhistorier” om opholdet på øen – og håber på en lille erkendtlighed herfor.
Søløverne ved Fisherman´s Wharf - underholdende og ildelugtende
Søløverne ved Fisherman´s Wharf - underholdende og ildelugtende

Fisherman´s Wharf - et hyggeligt sted at "hænge ud"

Omkring Fisherman´s Wharf ligger også ”Pier 39”. Det er en stor turist attraktion med masser af shopping muligheder, biografer og spisesteder. Det er også i dette område, at der er lagt en del tømmerflåder ud til alle de søløver, som holder til i området. At stå og kigge på søløverne er utroligt underholdende – og temmelig ildelugtende.
Cable Car med Alcatraz i baggrunden
Cable Car med Alcatraz i baggrunden

Cable Cars - måden at opleve San Francisco på

En god måde at opleve San Francisco på er med ”cable car”. Cable cars er kabeltrukne sporvogne, som kører på i alt tre ruter igennem byen. ”Systemet” tog sin begyndelse tilbage i 1873, og det bruges af såvel turister som af ”de lokale”. Undervejs får man sig nogle hæsblæsende oplevelser i byens stejle gader.
San Francisco set fra Twin Peaks - det er et smukt syn
San Francisco set fra Twin Peaks - det er et smukt syn

Twin Peaks - se San Francisco oppefra

Skal man se byen lidt fra oven, kan en tur ud på ”Twin Peaks” varmt anbefales. Man må heller ikke snyde sig selv for en tur på Lombard Street. Gaden er beliggende på Russian Hill. På en strækning af blot 400 meter, har gaden 8 hårnålesving. San Francisco har kun en svaghed – den går i blodet.

Vi kørte nordpå ud af San Francisco. På denne måde fik vi også lejlighed til at krydse Golden Gate Bridge på fire hjul. Vort mål var nu at komme østpå, så vi drejede fra mod Bay Bridge. Undervejs passerede vi et andet ”berømt” fængsel, nemlig San Quentin. Fængslet ”åbnede” i 1852, og det har sin egen dødsgang. Det er slet og ret et forfærdeligt sted. Johnny Cash gav en berømt koncert i fængslet tilbage i 1969. ”San Quentin, I Hate Every Inch Of You” – en sangtekst kan vist ikke beskrive stedet mere præcist.
USS Hornet - et af USA´s mest berømte hangarskibe
USS Hornet - et af USA´s mest berømte hangarskibe

Alameda - hjemhavn for USS Hornet

Næste destination var Alameda. Det sted havde vi læst om i en brochure, vi havde fundet på et af de hoteller, hvor vi havde overnattet. Jeg havde aldrig hørt om stedet før. Det er beliggende lige overfor San Francisco – og stedets mest berømte attraktion er hangarskibet USS Hornet – og dette var selve målet for vort besøg. Skibet har i dag status som museum – og det er i sandhed et besøg værd. USS Hornet er 266 meter langt, har en rækkevidde på 37.000 kilometer, har plads til 100 jagerfly og kan sejle med en topfart af cirka 61 kilometer i timen. Selv en nørdet gennemgang af skibets motorer var spændende; men nok mest fordi, at man på denne måde får set noget af det indvendige af denne unikke ”sejlende verden”. Flere skibe har båret navnet ”USS Hornet”. Dette blev færdigbygget i 1943 og blev sat ind i Stillehavskrigen i det sidste år af den 2. Verdenskrig. Skibet var ”skyldig” i nedskydningen af mere end 1.200 fjendtlige fly. Siden har skibet blandt andet deltaget i Korea krigen. Og i 1969 blev ”Apollo 11 Kapslen” med ”verdens første mand på Månen” Neil Armstrong og hans kolleger Edwin Aldrin og Michael Collins samlet op af Stillehavet af netop USS Hornet. USS Hornet ”gik på pension” i 1970, og har siden 1998 været tilgængeligt for offentligheden. Det er en gigantisk oplevelse at stå på broen og kigge ud over dette mægtige skib – eller endnu mere at stå på skibets dæk og forestille sig, hvordan jagerne har landet og lettet – skibet på det nærmeste emmer af historie!
Yosemite - "hjem" for nogle af Verdens største vandfald
Yosemite - "hjem" for nogle af Verdens største vandfald

Yosemite - en af Verdens smukkeste Nationalparker

Næste mål var ”Yosemite National Park”. Turen dertil blev lidt af en oplevelse i sig selv, da vi drejede forkert ”et eller andet sted”. GPS´en havde fået et flip – eller vi havde tastet noget forkert. På et tidspunkt måtte vi erkende, at der nok var ”et eller andet galt”. Jeg gik ind til en købmand i en lille by og spurgte om vej. Han faldt næsten død om af grin – vi var kørt mere end 100 kilometer i den forkerte retning. Irriterende – men jeg må indrømme, at jeg også havde svært ved ikke at trække på smilebåndet. ”Shit happens” når man er på ferie – sådan er det bare. Vi vendte om og kørte mod Yosemite, som er beliggende i Sierra Nevada bjergkæden. Parken dækker et område på lidt over 3.000 kvadratkilometer. Yosemite besøges årligt af 3,7 millioner mennesker, og den kom på UNESCO´s verdensarvliste i 1984. Tre af Verdens 10 største vandfald findes i Yosemite – blandt dem det berømte ”Bridalveil Fall” (eller ”Brudesløret” på dansk). Yosemite er et eldorado for naturelskere – og for klatrere. En af Verdens stejleste klipper – den 910 meter høje ”El Capitan” – findes nemlig også i Yosemite. Og den klippe er der mange klatrere, som bare må prøve kræfter med. Alle os andre kan bare nyde Parken i fulde åndedrag – Yosemite er med garanti blandt Verdens smukkeste Nationalparker.
Sierra Nevada bjergene en dag i Maj - vi var heldige med, at bjergpassene var åbne
Sierra Nevada bjergene en dag i Maj - vi var heldige med, at bjergpassene var åbne

På vej igennem Sierra Nevada bjergene

Turen gik videre igennem Sierra Nevada bjergkæden, som strækker sig cirka 650 kilometer fra nord mod syd. Sierra Nevada ”huser” også et af USA´s højeste bjerge, det 4.400 meter høje ”Mount Whitney”. Vi var i slutningen af Maj måned, og der lå masser af sne i bjergene. Vi var heldige – bjergpassene var åbne. Undervejs fik vi endnu et bevis på, at alt i USA bare er større. Vi fandt nogle grankogler, som var dobbelt så store som en almindelig Cola dåse.
Bjergsø i Sierra Nevada bjergene - søen havde en kystlinje på 300 kilometer
Bjergsø i Sierra Nevada bjergene - søen havde en kystlinje på 300 kilometer

Til byfest i Bishop

Målet var nu den gamle guldgraver- og spøgelsesby Bodie. Undervejs tog vi en overnatning i den lille by Bishop. Her var der vild aktivitet – der var byfest. Det var de årlige ”Happy Mule Days”, der fandt sted – en kæmpe begivenhed på disse kanter. Det hang sikkert lidt sammen med, at så fik man sig LIDT øl og lidt socialt samvær – og det er jo ikke så ringe endda. Om aftenen gik vi ind for at smage lidt på humlen. Jeg kom til at sidde ved siden af en rigtig flink gut ved navn Henry. Henry havde store hinkestensbriller – og mit engelske var måske ikke helt så skarpt endnu. Henry var nemlig blevet fuldt overbevist om, at vi var kommet helt fra Danmark udelukkende for at opleve ”Happy Mule Days” – se det var stort. Som en sidebemærkning skal det lige siges, at Henry fortalte, at campingpladsen dette år var flyttet ind midt i byen. Sidste år havde der været LIDT problemer med spritkørsel. Når jeg så på Henry, var jeg klar over, at LIDT vist var en anelse underdrevet.
Bodie - forladt af alt og alle
Bodie - forladt af alt og alle

Bodie - en vaskeægte spøgelsesby

Vi ankom til Bodie uden at vide, at der kun var et kvarter til lukketid. Men parkbetjentene på stedet var mere end venlige – de sagde ”tag blot den tid, I skal bruge”. Vi var i Bodie i en times tid – det samme var et andet par. Så vi fire mennesker gik alene rundt i denne Gudsforladte spøgelsesby, som er beliggende i cirka 2.500 meters højde. ”Byen” har et årligt besøgstal på godt 200.000 gæster. Bodie er en vaskeægte guldgraverby, som fik sin storhedstid efter et massivt guldfund i 1876. Befolkningstallet nåede op omkring 10.000. Der var masser af barer, hoteller og letlevende damer – og der blev begået minimum et mord dagligt. Så der var nok at se til – for sheriffen og bedemanden. En skønne dag blev byen bare forladt. ”Lige efter morgenmaden rejste folk sig bare og drog af sted” – sådan virker det. På et tidspunkt var der godt 2.000 bygninger i Bodie.
Death Valley - miles and miles of heat, dust and loneliness
Death Valley - miles and miles of heat, dust and loneliness

Death Valley - et af de varmeste steder på Kloden

Næste destination var ”Death Valley”. Death Valley er beliggende i Mojave Ørkenen i grænseområdet ind mod Nevada. Det er et område, der dækker det, der svarer til en tredjedel af Danmark. Death Valley er Verdens næst varmeste sted med en højeste temperatur målt til 56,8 grad – kun i et område af den libyske ørken i Sahara er der målt højere temperaturer end dette. Death Valley er samtidigt det lavest beliggende sted på Kloden. Bunden af dalen, saltsøen Badwater, ligger 86 meter under havoverfladen – og hernede har man konstrueret en 18 hullers golfbane – komplet med rigtig græs og det hele. Dette sker kun i USA! For hvem i alverden går ud og spiller golf i 50 graders varme? Man møder nogle få turister i ”Dødens Dal”, som primært bebos af klapperslanger og hvad der ellers trives i dette golde område. Som parentes bemærket bor der 42 mennesker fast i Death Valley – de må have et massivt forbrug af solcreme.
Las Vegas - millionær på en dag eller blanket af på et minut
Las Vegas - millionær på en dag eller blanket af på et minut

Las Vegas - drømmenes by

Fra ”Dødens Dal” gik turen videre ind i Nevada, hvor målet var spillebyen over alle spillebyer Las Vegas. Las Vegas fik sit fodfæste i 1931 – da blev spil legaliseret i Nevada. I midten af 1940´erne åbnede gangsteren Bugsy Siegel ”Flamingo Hotel” – og i midten af 1950´erne åbnede så byens hovedstrøg, det godt 7 kilometer lange ”The Strip”. På The Strip ligger i dag 19 af Verdens 25 største hoteller. Ved byens spilleborde spilles der nærmest med livet som indsats. Formuer skifter ejermænd hver eneste dag. Og i det lange løb er der kun én vinder – kasinoet. Men stedet har alt det, der skal til for at lyse nattehimlen op i lys lue. Byen besøges hvert år af 37 millioner gæster. Selve byen Las Vegas har godt 500.000 indbyggere. Vi gik på ”kasino crawling”. Vi ville opleve de 10 største kasinoer – uden at spille så meget som en dollar op. Det lykkedes – og sikken en dag – fyldt med oplevelser.
The Strip - livet leves først for alvor, når natten falder på og neonlysene tændes
The Strip - livet leves først for alvor, når natten falder på og neonlysene tændes

Las Vegas - "kasino crawling" er en stærkt vanedannende disciplin

Når man træder ind på et kasino, er det første, der falder i ens øjne, at alt dagslys er lukket ude. Der er ingen ure – der er ingen, som skal vide, hvad klokken er slået. Herinde i mørket, står tiden stille. Alle kasinoerne er bygget op omkring et tema. Eksempelvis er ”The Venetian” fra 1999 bygget op omkring temaet Venedig. Kasinoet er komplet med kanaler, gondolsejlads og en flot kopi af Markuspladsen – på første sal vel at mærke. Et andet berømt kasino er Bellagio fra 1998 – opkaldt efter den smukke by ved Como Søen i Italien. Udenfor Bellagio er der faktisk en lille kopi af byen, som kasinoet er opkaldt efter. Samtidig er der bygget et kæmpe springvand. Vandet har sin helt egen koreografi, som kommer til udtryk til musik af blandt andre Andrea Bocelli. Selv om det er aldrig så kunstigt, er det alligevel utrolig smukt. Som en parentes bemærket, huser Bellagio også godt 4.000 hotelværelser. Det, vi efterfølgende ærgrede os mest over vedrørende besøget i Las Vegas, var, at vi ikke ofrede et par billetter på en koncert med den legendariske Tony Bennett. Der er altid nogle store kunstnernavne i byen. Bare tre uger, før vi ankom, spillede Fleetwood Mac på MGM Hotel Der er hele tre ting at sige om byen Las Vegas: Den skal opleves, den skal opleves, og den skal opleves!
Hoover Dam - parkér bilen i p-huset og gå en tur ud på dæmningen
Hoover Dam - parkér bilen i p-huset og gå en tur ud på dæmningen

Hoover Dam

Nu gik turen videre over Hoover Dam og mod Grand Canyon. Hoover Dam er beliggende på grænsen mellem Nevada og Arizona. Dæmningen, som stod færdig i 1936, forsyner blandt andet Las Vegas med strøm. Hoover Dam, som er opkaldt efter præsident Herbert Hoover, er 221 meter høj og 379 meter lang. Bagved Hoover Dam ligger Lake Mead, som er en af de største kunstige søer i Verden. Lake Mead dækker et område på næsten 700 kvadratkilometer.
1600 meter lodret ned - IKKE skubbe
1600 meter lodret ned - IKKE skubbe

Grand Canyon - et af Verdens smukkeste naturområder

Efter besøget på Hoover Dam gik turen videre ind i Arizona, hvor målet var Grand Canyon. Køreturen dertil er helt speciel. Lige så stille klatrer man opad landevejen uden egentligt at opdage det. Ingen serpentiner sving – bare en lang, lige landevej midt igennem intetheden. Og pludseligt er man der bare, og man ser, at Grand Canyon er som en kæmpe revne i kloden. ”Stil dig helt ud på kanten og kig 1.600 meter lige lukt ned i dybet”. Dernede bugter Colorado floden sig i de stråler af solskin, som trods alt finder vej ned til kløftens bund. Det er et smukt syn. Grand Canyon er 446 kilometer lang og op til 26 kilometer bred. Mange kalder Grand Canyon for Verdens smukkeste stykke natur. Jeg er tilbøjelig til at give dem ret.
Grand Canyon - måske det mest fascinerende sted, jeg i mit liv har set
Grand Canyon - måske det mest fascinerende sted, jeg i mit liv har set

Køreturen rundt om Grand Canyon

Vi var kørt fra Las Vegas til Grand Canyon. Undervejs kørte vi godt 300 kilometer igennem Utah – på den strækning mødte vi kun to politibiler – ellers var alt fuldstændigt øde. Vindheksene fløj gennem luften, ørkensandet var knastørt og solen bragede ned fra en skyfri himmel. Ude i det fjerne kunne vi se nogle små huse med bliktage – og biler parkeret udenfor. Jo, der bor også mennesker ude i ødemarken. Vi kørte kløften rundt – og tilbage til Las Vegas, hvor vi havde vort hotelværelse. Det blev alt i alt til en køretur på 1.100 kilometer – på en dag. Endnu en af dagens store oplevelser var, da vi ved 2-tiden om natten kom kørende på motorvejen – og spottede Las Vegas. Byen var som et stort oplyst kvadrat – og vi kunne med al sin tydelighed se The Strip.
Colorado Floden snor sig nede på bunden af Grand Canyon
Colorado Floden snor sig nede på bunden af Grand Canyon

Hvad man også kan komme ud for som turist

Undervejs på turen fra Grand Canyon og tilbage til Las Vegas stod jeg og tankede bilen ”out in the middle of nowhere”. Tankstationen lå helt øde – og der var ikke et menneske i sigte. Den varme sommervind, solen fra en skyfri himmel, ødemarken, stilheden – fantastisk. Så skete der lige pludseligt noget. Fra det ene hus, der lå overfor tankstationen, kom en endog meget suspekt udseende person ud af døren. Han styrede direkte over mod mig – hjertet slog lige et par slag over. Det lignede optakten til et overfald – det er svært at skjule, at man er turist. Men gutten med det vind- og vejrbidte ansigt kom helt hen til mig, rullede det ene ærme op og viste mig to ure, han havde til salg. Jeg sagde pænt nej tak til at indgå en handel – jeg havde slemt på fornemmelsen, at urene var lige så varme, som solen der skinnede ned i ørkensandet. Gutten luskede af lige så stille, som han var dukket op.
På vej igennem Mojave Ørkenen på en varm dag i Maj
På vej igennem Mojave Ørkenen på en varm dag i Maj

Fra Las Vegas til LA - lidt om Californien og lidt om LA

Vi fandt ud af, at vi havde gjort noget rigtig dumt. Vi havde overnattet i Las Vegas fra torsdag til søndag. Det betød, at vi nu skulle køre ud af byen samtidig med et ”hav” af andre turister. Vi skulle videre til Los Angeles – og det skulle alle de andre tilsyneladende også. Den køretur, som er på godt 300 kilometer, tog mere end 7 timer – igennem Mojave Ørkenen i tæt på 40 graders varme. Hurra for aircondition.

Californien er den største delstat i USA – det er samtidigt USA´s tredjestørste landområde efter Alaska og Texas. Californien er næsten 10 gange så stor som Danmark – og staten har godt 37 millioner indbyggere. Var Californien et ”land” ville staten have Verdens 8. største økonomi.

Vi kørte videre mod Californiens største by, Los Angeles. ”Englenes By” eller ”The Big Orange”, som LA også kaldes er faktisk mere end en by – det er et landområde, som dækker et areal på størrelse med Sjælland. I hele området bor omkring 18 millioner mennesker. Selve Los Angeles by har omkring 4 millioner indbyggere.
The Bowl - alle, der er "noget ved musikken", har spillet her
The Bowl - alle, der er "noget ved musikken", har spillet her

Hollywood Bowl i LA - et af Verdens mest berømte koncertsteder

Vi havde tre dage i byen, inden vi skulle hjem til Danmark. Den første dag tog vi på en sightseeingtur. Det er en god (omend dyr) måde at opleve en by på. Man får en masse nyttig information samtidig med, at man ser nogle af byens største attraktioner. Vi så blandt andet et af Verdens mest berømte koncertsteder, Hollywood Bowl. Hollywood Bowl åbnede i 1929 – og har plads til godt 18.000 gæster. Når man ser stedet tomt, virker det utroligt slidt.
Michael jackson´s stjerne på Walk of Fame
Michael jackson´s stjerne på Walk of Fame

På rundtur i Los Angeles

Turen gik videre til Farmer´s Market, som åbnede i 1934. Stedet huser mere end 100 restauranter samt et stort grønt-, kød- og ostemarked. Et rigtigt spændende sted at gå rundt og ose. Turen gik videre til Hollywood og ”Walk Of Fame”, ”Kodak Theatre” og ”Grauman´s Chinese Theatre” – disse tre steder ligger side om side, om man så må sige. ”Walk Of Fame” er stjernernes eget fortov. Den første, som fik sin stjerne, var skuespilleren Joanne Woodward (som var gift med kollegaen Paul Newman). Det skete i 1960 – og siden er godt 2.000 mere kommet til. Kodak Theatre er stedet, hvor de årlige Oscars uddeles. Stedet åbnede i 2001 og fungerer til dagligt som – teater.

Grauman´s Chinese Theatre er stedet, hvor de største Hollywood produktioner får deres premiere. Det åbnede i 1927. Foran Grauman´s har en række af Hollywoods største navne sat deres hånd- og fodaftryk samt signatur i cementen.
Rodeo Drive - man spørger ikke om priser - man nøjes med chocket
Rodeo Drive - man spørger ikke om priser - man nøjes med chocket

Los Angeles - i den dyre ende af byen

Turen gik videre mod et af Verdens dyreste handelsstrøg, Rodeo Drive i Beverly Hills. Det er et af den slags steder, hvor der ikke står priser på varerne – kunderne spørger alligevel aldrig om den slags småting. Det er kun de allerdyreste mærkevareforretninger (deriblandt danske B&O), som finder vej til denne så berømte adresse. Lige i området ligger også ”Beverly Wilshire Hotel”, som er berømt fra filmen ”Pretty Woman”.
Gene Hackman´s residens i Beverly Hills
Gene Hackman´s residens i Beverly Hills

Los Angeles - Home of The Stars

Dagen efter sightseeingturen tog vi på en ny byrundtur. Denne gang drejede det sig om ”Home Of The Stars”. Her bliver man kørt på en guidet rundtur i Beverly Hills og får udpeget, hvor de største af stjernerne har deres domicil. Vor guide fortalte, at man ALDRIG kom på en sådan rundtur, uden at møde en af berømthederne. Men denne dag var tilsyneladende undtagelsen – vi mødte aldrig en eneste kendis. Til gengæld fortalte guiden den ene røverhistorie efter den anden – stort set ikke en eneste af indbyggerne i Beverly Hills gik ram forbi – det var en utroligt underholdende eftermiddag.
Universal Studios - der er film set-ups overalt
Universal Studios - der er film set-ups overalt

Universal Studios - en oplevelse for alle

Den sidste dag i Californien skulle foregå i Universal Studios – en af LA´s mange store temaparker. Kan man lide film eller ej – det er nærmest ligegyldigt. Universal Studios er for store og små – det er en oplevelse for livet. Vi mødte op en halv time før parken åbnede. Vi fik vore billetter og stillede os op som de første ved indgangsportalen. Et godt tip er at checke VIP-billetter på ”nettet”. Disse billetter er ikke ret meget dyrere end de almindelige billetter – men de giver bl.a. ret til at ”springe køer over” samt en ekstra rundvisning i filmstudierne. Når først porten åbnes, gælder det sådan set kun om en ting – at komme ned i den anden ende af Parken til ”Studio Tours”. Det er en guidet bustur rundt i Universals filmstudier og kulisser – og det er simpelthen en oplevelse af dimensioner. Man kører forbi Norman Bates Motel (fra Hitchcock´s Psycho), man kommer til Amity island og oplever Jaws (Dødens Gab) på nærmeste hold, man oplever et jordskælv i New Yorks undergrund og meget, meget mere. Det skal bare opleves.
Næsten face to face med Michael Jackson - så bliver det ikke meget større
Næsten face to face med Michael Jackson - så bliver det ikke meget større

Mødet med Michael Jackson - The King of Pop

Efter rundturen gik vi rundt i Parken og oplevede alle de andre attraktioner. På et tidspunkt spurgte min kone: ”Er det ikke ham Michael Jackson, som går der?” – og jo, det var det. Vi havde dermed spottet den superstjerne, som vi ikke så i Beverly Hills dagen før – og samtidig den superstjerne, hvis fodspor vi på en eller anden måde havde fulgt på hele vor tur. Michael Jackson var i Parken med sine tre børn og et mindre hold af livvagter. En af biograferne lukkede for den offentlige forestilling – og holdt kun åben for ”The King Of Pop” og hans gruppe. Vi satte os på en bænk ved biografens udgang. Der gik ikke længe, før vi kunne se, at Michael Jacksons besøg var blevet ”opdaget”. En hel kødrand dukkede op – og det gjorde Kongen af Pop så også lige pludseligt – og vi stod nærmest ansigt til ansigt. En fantastisk afslutning på en fantastisk ferie. Efterfølgende gik vi ind i en souvenirbutik. De fortalte, at de også havde haft besøg af Jackson selskabet. Børnene havde fået lov at rydde hylderne – og imens satte Michael Jackson sin signatur på 200 postkort som efterfølgende blev solgt 10 dollars pr. styk. Pengene blev brugt til at hjælpe ”hårdt belastede børn til en uddannelse”. Jo, der er meget omkring myten Michael Jackson, som vi aldrig har hørt og sikkert aldrig kommer til at høre. Trist at han ikke er mere – det er lidt som i Don McLeans sang ”American Pie” – The Day The Music Died…
Highway 1 byder på en af Verdens smukkeste køreture
Highway 1 byder på en af Verdens smukkeste køreture

Californien - det skønneste sted på Jorden?

Californien byder på alt fra surf, til store byer og monumental skøn natur. Highway 1 mellem Los Angeles og San Francisco er og bliver et must, Death Valley på grænsen ind til Nevada er det goldeste af det golde, Yosemite er måske verdens smukkeste national-park, San Francisco er måske verdens skønneste by – jeg kan blive ved. Lukker man armene op og amerikanerne ind i sit sind, bliver oplevelsen ikke mindre. Amerikanerne er naturligt nysgerrige – og de fortæller gladelig om dem selv og deres liv, hvilket kun gør opholdet endnu bedre. Og så gør det vel heller ikke noget, at Fleetwood Mac, Mamas & Papas og Beach Boys har leveret soundtracket til selveste ”The Sound Of California”…
Lombard Street i San Francisco - det "swinger"
Lombard Street i San Francisco - det "swinger"

Evaluering af ferien til Californien

Evaluering af ferien til Californien:

Godt:
- En hel Verden af gigantiske oplevelser
- Amerikanernes åbenhed
- Naturen
- Prisniveauet (lav dollarkurs)
- Benzin- og hotelpriser
Mindre godt:
- Vær påpasselig i de store byer (specielt LA)
- Billetpriserne i de store temaparker
- Lang flyvetid fra Danmark
- Ellers absolut intet

Stjerner: 7/6 (som det 7-stjernede hotel i Dubai – skalaen er sprængt)

Californien er alt det, man overhovedet kan drømme om. Og som Scott McKenzie synger: ”If You´re Going To San Francisco, Be Sure To Wear Some Flowers In Your Hair”. Selvom håret efterhånden er blevet lidt tyndt i toppen, skal jeg nok få blomsterne til at sidde. Californien er gået i mit blod – fuldstændigt og totalt!

Kommentarer til rejsetippet om Californien

Tak

08/02 2012 Anni Stuart
Meget, meget flot side!!! Og sikken en masse gode tips!! Planlægger en tur derover i september, den er endnu kun på "tegnebrættet", men du fik da lige sat gang i noget. Tak for din fine og humoristiske fortælling :0)

Super godt tips

08/12 2011 Morten Christensen
Tak for de mange gode tips. Jeg skal selv på en tur til Californien med familien her i sommeren 2012. Vi starter i LA og slutter i San Francisco, så det bliver kun den halve tur i forhold til din, så vi får lidt mere tid de forskellige steder :-)
Vi har så også været i Las Vegas og Grand Canyon sidste år - ellers ville dette også være et "must".

Dejlige Californien

07/12 2011 John Persson
Jeg har været stort set de samme steder som dig og deler din begejstring. Næste gang du skal der over, vil jeg anbefale dig at starte i San Francisco og køre sydpå ad Highway 1 så du har Stillehavet til højre for dig. Det skulle efter eksperternes udsagn give den bedste oplevelse kysten. Du kan se min rejsebeskrivelse af min tur, hvis du søger under " Uheld i Arizona ". Tak for din gode og udførlige rejsebeskrivelse. Venlig hilsen John Persson
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Californien

Hoteller i Californien
i Californien
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/canada/calgary/fly/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.