Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Californien

Læs mere om rejser til Californien

Californien, Nevada & Arizona - Stanford University
Rejsetips indsendt af:
Janni
Djursland
25. feb. 2012

Californien, Nevada & Arizona - Stanford University

Min kæreste og jeg besøgte de 3 stater Californien, Nevada og Arizona i sommeren 2011. Jeg vil gerne videregive et par tips fra turen, som I andre forhåbentlig kan gøre brug af i Jeres planlægning.
50 minutters kørsel fra San Francisco ligger et af USA´s førende universiteter Stanford University, som er et besøg, hvad enten man er 22 eller 62 år.
Det var første stop på vores 22 dage lange rejse rundt i Californien, og en fanstastisk oplevelse at skyde ferien i gang med.
Selve Campus området er enormt, og det kan derfor anbefales, at man starter ud ved The Hoover Tower, der er et 89 meter højt tårn, hvorfra der er en fantastisk udsigt over hele univeristetes område. Tårnet rummer desuden et museum. Pris 2 dollars pr. voksen.
Universitetet er bygget i spansk stil med smukke buede hvælvinger. Tagene er røde efter ønske fra Mrs. Stanford, der mente, at hendes søn, der døde i en alt for tidlig alder, så altid ville kunne se Stanford fra Himlen.
Universitetets kirke Memorial Church fra 1903 er også et besøg værd. Den smukke udsmykning inde i kirken er overvældende, og hvis man er heldig kan man deltage i en "messe".
Hele campus oser af historie, og arkitekturen er en sand oplevelse i sig selv. Man kan også få guidede ture rundt, hvis man ønsker det.
Husk at betale for parkering i en af de opstillede automater (fungerer ligesom herhjemme, hvor man putter penge i, og ud kommer en billet, der skal placeres i forruden.)
Udsigt fra The Falls
Udsigt fra The Falls

Palm Springs

I min generation husker vi stedet som det, hvor de unge fra BH 90210, altid fejrede deres Spring Break. Byen er helt fantastisk hyggelig, og der er mange gode restauranter og butikker. Vi vil anbefale restauranten The Falls, hvor vi fik de lækreste steaks man overhovedet kan drømme om. Stemingen på restauranten er god, og sidder man ude, kan man nyde den livlige summen fra de andre omkringliggende restauranter og barer. Vi var der i juli og varmen var massiv ca. 38 grader. Det var fint for os, da vi elsker varme, men jeg kender en børnefamilie, der kørte derfra igen og mod det noget køligere LA, da de syntes det var for varmt for børnene. Vi havde desværre kun booket en enkelt nat i Palm Spring, men en anden gang vil vi helt sikkert være der 2 eller 3 dage.
Husk morgenmad på Ruby´s!
The Falls: 155 South Palm Canyon Drive (tæt på The Covension center)
Ruby´s diner: ligger lige under The Falls.
Venice Beach
Venice Beach

Venice Beach og UCLA

I Los Angeles besøgte vi endnu et anerkendt Universitet, nemlig UCLA. Det var ganske anerledes i arkitekturen end Stanford, men absolut et besøg værd. Det ligger på Sunset Boulevard på vejen mod Santa Monica og Venice Beach, hvor jeg personligt gerne ville have brugt længere tid.
Vi havde 3 dage i Los Angeles, og kunne godt have brugt et par dage mere. LA er en gigantisk by, der er bundet sammen af et massivt vejnet. Det er min oplevelse, at en bil er et must, og med en GPS kommer man faktisk nemt omkring.
Venice beach er et helt fantastisk kulturelt sted, hvor gadegøglere og gadehandlere holder til. Stranden er lækker, og som taget ud af Baywatch.
Den spanske mission
Den spanske mission

Santa Barbara

Santa Barbara minder meget om Palm Springs. Da vi besøgte byen var det varmt, og vi hyggede os ved den skønne sandstrand, hvor der er mulighed for at dyrke vandsport. Det er også muligt at leje cykler, så man i eget tempo kan cruise ned ad strandpromenaden.
Byens hovedgade State Street er pakket med smukke bygninger og butikker, hvor man rigtig kan få shoppet. Det er også her man finder lækre restauranter, fx. Andersen´s, der også har eget bageri.
Vi vil gerne anbefale et besøg i den spanske mission, og på det historiske rådhus. Begge er placeret midt i byen. Jeg tror vi gav 5 $ pr. person for at kunne gå rundt og se de historiske bygninger, og det gav os en rigitg god indsigt i spaniernes store indlydelse på grundlæggelsen og udviklingen af Californien. Man kan også få guidede ture.
Santa Barbara Mission: 2201 Laguna Street
Andersen´s: 1106 State Street
San Francisco

San Francisco

San Francisco er en Perle af en storby at være. Modsat Los Angeles er SF nem at komme rundt i på gåben eller med off. transport som fx sporvogne.
Vi boede i gåafstand til Fisherman´s Wharf, der summer af liv all the time. Det er også herfra at færgen til Alcatraz sejler. Vi vil anbefale, at man bestiller billetter hjemmefra, så man er sikker på, ikke at gå glip af den fantastiske oplevelse det er at besøge den gamle fængselsø. En audioguidet tur på øen, fører dig tilbage til dengang fængslet var i brug, og gennem høretelefonerne strømmer historier fortalt af tidligere fanger og personale på stedet.
På Fisherman´s Wharf finder I også Rainforest Café der bare SKAL opleves. Super stemning og fede effekter på denne junglerestaurant begejstrer store som små, og så fik vi tilmed noget lækkert at spise. Vi besøgte også Rainforest caféen tidligere på turen, nemlig da vi var i Las Vegas.
Fishermans Wharf er også stedet, hvor man kan leje cykler, hvilket vi gjorde den dag vi ville udforske Golden Gate Bridge. Butikken sørger for I bliver udstyrret med tilpassede cykler, hjelme og kort, og så er det ellers bare med at komme derud af. Fantastisk oplevelse at cykle langs havet og over broen. Sæt god tid af til denne oplevelse, så I har tid til at gøre stop og nyde de mange fantastiske udsigter, der er.

Rainforest Café: 145 Jefferson Street Ste 400,
Fisherman´s Wharf
Blazing Saddles Tours and Activities: 721 Beach Street
Vores lejede bil
Vores lejede bil

Gode råd!

En GPS er guld værd.

Køb en køletaske i et supermarked og fyld den hver dag med is fra hotellerne (gratis). På den måde kan i medbringe lidt mad og drikkevarer på Jeres ture.

For at få set og oplevet så meget som muligt, kan det være en stor fordel at planlægge turen nøje hjemmefra. Det sparer tid, og forhindrer stress.

På nettet findes masser af Coupons, der giver rabat til attraktioner.

Outlets er et besøg værd. Her finder man alle de store mærker til billige penge. Kan anbefale Gilroy Premium Outlets
681 Leavesley Road
Gilroy, CA 95020

Medbring fx Turen går til... synes den var inspirerende at have med, selvom vi havde planlagt det meste hjemmefra.

Vær obs på at det kan være en god idé at få slået Jeres mobiler over på det netværk Jeres telefonselskab hjemmefra samarbejder med, når i kører rundt i de forskellige områder. Tjek med Jeres teleselskab hjemmefra, hvad de anbefaler.

Skal i besøge Universal Studios (selvfølgelig skal I det) vil jeg anbefale, at man invisterer i Front Line Pass. De er lidt dyrere, men tilgengæld slipper I for at stå i kø, og sikrer at I får set og prøvet alt det I ønsker. Det er alle pengene værd!

Bo centralt, også selvom I har bil.

Lad Jer ikke lokke af de mange opgraderinger, man konstant bliver tilbudt. I længden bliver det til mange dollars, og dermed en væsentlig dyrere tur.

Vi var afsted fra 11/7-11 - 2/8-11.
2 voksne i lejet bil (undtagen SF) kørte 3000 km.
Rute: San Francisco - Yosemite - Mammoth Lakes - Death Valley - Las Vegas - Grand Canyon - Prescott - Palm Springs - Los Angeles - Santa Barbara - san Simeon - Monterey - San Francisco.

Penge brugt i alt inkl. fly, hoteller, billeje, mad, attraktioner, lommepenge = 62.000 kr.

Kommentarer til rejsetippet om Californien

God beskrivelse

27/02 2012 Mona
Hej Janni. Dejlig beskrivelse af en helt sikkert lige så dejlig ferie. Vi har Palm Springs til gode, men ellers har vi været de samme steder som du så godt beskriver. 5 stjerner herfra. Og så fandt jeg dit foto af lejebilen iøjenfaldende. Vi havde nemlig én magen til i august 2011 fra New York til Toronto. :-)
Venlig hilsen Mona
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Californien

Hoteller i Californien
i Californien
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.