Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Californien

Læs mere om rejser til Californien

Rejsetips af samme forfatter

Elsker du hunde? Få hundeoplevelser i USA
Rejsetips indsendt af:
Odense
29. marts 2011

Elsker du hunde? Få hundeoplevelser i USA

Måske kender du følelsen af bare at være vild med hunde??? Dog er der mange hundeelskere, der ikke har mulighed for at holde hund, enten fordi det ikke er tilladt, hvor man bor, eller måske fordi det ville være synd, da man ikke ville have den fornødne tid til at passe den.
Men så kan man jo tage revance, når man skal på ferie!!!

Over alt i verden (Danmark inklusiv) er der mange steder, man kan møde hunde på sin ferie - eller ligefrem tage dem med sig, hvis man er så heldig at have en. Dette rejsetip handler om dejlige hundeoplevelser i USA.
En Bed and Breakfast, hvor man kan overnatte i den store hund :)
En Bed and Breakfast, hvor man kan overnatte i den store hund :)

Dog Bark Park Inn Bed and Breakfast i Cottonville, Idaho

Har du ikke en hund, eller vil du bare gerne have muligheden for at møde en masse af de 4-benede kræ på din rejse i USA, så er det en god idé at finde overnatningssteder, hvor hunde også har lov til at overnatte. Mange ejere er stolte af deres hunde, og deler gerne hundes selskab med dig, hvis du viser interresse. På vores rejser i USA er vi kommet i snak med utallige amerikanere på baggrund af deres dejlige følgesvende. "Sikke en flot hund du har. Hvilken race er det"? Og lige pludselig får man en masse input, man kan bruge på resten af ferien, mens man får lov at klappe en dejlig retreiver.
Cedric og mig
Cedric og mig

Jog-A-Dog Program

Der findes rigtig mange Animal Shelters i USA. Her bliver hunde (og andre husdyr) indleveret, når folk ikke kan have dem mere. Disse hunde venter på nye ejere, men har brug for menneskelig kontakt, indtil de finder en ny familie.

Da min mand og jeg var i Florida stødte vi ganske tilfældigt på et Jog-A-Dog Program nær The Old Seven Mile Bridge. Her snakkede vi med lederen af det lokale Animal Shelter, som hver lørdag drog ud til broen med en masse af de indleverede hunde. Her gik hun rundt og spurgte folk, om ikke de havde lyst til at lufte en af hundene. Vi synes, det var en FANTASTISK god idé, så vi tøvede ikke et sekund, da vi blev spurgt. Herefter blev vi udstyret med hundeposer og hundesnor med den dejligste hund i den anden ende. Havde vi haft muligheden for det, havde vi adopteret Cedric, som "vores" hund hed. Desværre måtte vi på det tidspunkt ikke have hund, hvor vi boede, så vi måtte nøjes med at nyde Cedrics unikke selskab på en fantastisk gåtur på The Old Seven Mile Bridge.
Lady og Vagabonden
Lady og Vagabonden

Forlystelser og kenneler

Hvis man skulle være så heldig at have sin hund med på rejse i USA og samtidig gerne vil opleve forlystelser og turistattraktioner, hvor det ikke er tilladt at tage Trofast med, så fortvivl ikke. Mange attraktioner har deres egne kenneler, hvor hunden kan blive passet og plejet, mens resten af familien kører i rutchebane eller slentre rundt. Dette gælder f.eks Disney World i Florida og Disney land i Californien, utallige vingårde i Califonien og mange andre steder.
Endnu en hund på ladet af en pick-up
Endnu en hund på ladet af en pick-up

Travels with Charlie

John Steinbeck rejste i tidernes morgen USA tyndt med sin hund Charlie. For mange andre amerikanere er køretur med hund også en selvfølge. Derfor kan man møde mange dejlige vovser på ladet at de store pick-ups. Og hvis man er heldig, kan man få lov at tage et billed.
Alaskan huskies
Alaskan huskies

Musher Camp

På vores rejse rundt i Alaska, besøgte vi en musher camp. Mushing er en konkurrencesport i USA, som bliver udøvet i vinterhalvåret, hvor hunde og mennesker i tæt samarbejde kører hundeslæder over store distancer. I sommerhalvåret sender mange slædehundeejere deres hunde på camp i Alaska, hvor de bliver passet, plejet og trænet, mens ejerne passer deres almindelige jobs. Når så vinteren kommer igen og konkurrencerne starter, bliver hunde og ejere forenet igen til endnu en sæson fyldt med udfordringer.

Vores musher camp oplevelse var ovenud positiv. Man kunne se, hundene havde det godt og var glade. Vi fik også en lille slædehundetur, hvor vi hurtigt fonemmede hundenes iver og trækkraft. Da der ikke var noget sne, blev hundene spændt for en vogn med hjul og løb på skovstierne. Efter slædeturen var der fordrag og rundvisning i lejren. Vi fik også lov at nusse et par slædehunde og et par frække hvalpe.
Vores dejlige hunde: Kimba og Kopernikus
Vores dejlige hunde: Kimba og Kopernikus

Sider på nettet

Der findes flere gode sider på nettet, hvor man nemt kan få et overblik over, hvor i USA man kan overnatte med sin hund, og hvilke forlystelsesparker og turistattraktioner, der tillader dem:

www.dogfriendly.com

www.petfriendlytravel.com


Jeg håber, der er nogen derude, der vil blive inspireres af disse måske noget alternative rejsetips.


Go' tur!

Kommentarer til rejsetippet om Californien

Hunde

15/04 2014 Heidi
Tak for tippet. Skønne hunde <3

Jog a dog

05/04 2011 Dennis Christiansen
Tak for tippet. Jeg synes jog a dog programmet lyder som et super koncept - som hel klart bør støttes af os hundeelskere.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Californien

Hoteller i Californien
i Californien
Denne side er udskrevet d. 5. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kina/tilbud-beijing-xian-rundrejse.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.