Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Californien

Læs mere om rejser til Californien

Vores USA-tur
Rejsetips indsendt af:
Allan Tolvard Pedersen
Grindsted
27. maj 2013

Vores USA-tur

Efter måneders planlægning af vores USA-tur, ligger turen nu fast.
Med hjælp fra bl.a. FDM-Travel, forskellige blogs om USA-rejser, GoogleMaps mv. har vi nu planlagt hele vores tur.
Vi har valgt at booke stort set alle overnatningssteder hjemmefra, fordi overnatninger i nationalparkerne skal bookes i mange måneder forud, og derved er datoerne for hvornår vi skal nå dertil, fastsat på forhånd.
Første hotelovernatning
Første hotelovernatning

Afrejsen

Endelig kom dagen, hvor vi tog afsted kl. 01.30 fra Grindsted, via Vejle til Kastrup.
Derefter SAS til London.
Der var kun lige nok tid i både Kastrup og London, til at finde vores fly, så shopping må vente til i USA.
Flyturen gik fint. Vi fik lidt dårlige pladser midt i flyet og på 3 forskellige rækker.
Børnene tog turen rigtig godt, men vi var alle enige om at 11,5 time i et fly, er MEGET.
Der er fordele, i at rejse med børn i USA, fordi vi blev lukket specielt igennem ved ESTA-sikkerhedstjekket i LAX, så det tog kun 5 minutter.
Nu sidder vi på lufthavnshotellet, hvor vi skal have første overnatning, inden vi i morgen skal hente vores autocamper.
Afhentning af autocamper

Afhentning af autocamper

Med lidt jetlag i kroppen stod vi op til vores første dag i USA.
Sofie havde mest jetlag, så hun stod op kl. 2.30 og tog Allan med som supporter.
Formiddagen gik med morgenmad og en lille gåtur i LA ved lufthavnen.
Kl. 12 tog vi med en Van-taxi, ud til Carson for at afhente vores autocamper (herover hedder det en motorhome.).
Kl. 14.00 var vi klar til at køre til første stop, nemlig Walmark, hvor det første indkøb skulle hentes. 25 gange større end Rema1000 i Grinsted, men dog ikke 10 gange større end Bilka, som vi ellers havde fået varslet.
Los Angeles er stor. Og når man skal ud af byen i myldretiden, er den RIGTIG stor. Kø, kø og atter kø. Allan hader storbyer........
Efter 6 timer (planlagt til 2,5 timer) ankom vi til et kæmpe outletcenter, hvor vi fik taget nogle hurtige beslutninger om nogle Nike-sko og Vans.
Kl. 21.30 ankom vi til første campingplads. Heldigt da de tilfældigvis lukkede kl. 21.45.
Hurtig udpakning og på hovedet i seng.
Næste morgen stod vi op til en skyfri himmel og omkring 22 grader.
Senere gik vi i deres pool og spa, hvor der var et fantastisk pool-område og spa-bassiner med 48 grader varmt vand. Ikke så sært at det hedder Desert Hot Springs. Lufttemperaturen var nu også over 35 grader.
Kl. 11.30 kørte vi videre til Joshua Tree Nationel Park. Det var en NP, som ikke mange havde skrevet om på internettet, men bestemt et besøg værd.
Vi gik en tur i område Hidden Valley, som både havde de berømte Joshua-træer, men også flotte klippe-formationer.
Derefter tog vi på vores turs længste køretur på ca. 4,5 time til Kingman. Turen gik godt, og stemningen blev høj da vi stødte på en vej hvor vi kørte over det første Route66-skilt på vejen.
Vi ankom til KOA-campingpladsen kl. 17.30 og vi fik lavet en god tortelinni-pastaret.
I morgen går turen til Grand Canyon, men med et smut forbi det sted på route66, hvor Radiator Springs (i CARS-tegnefilmen) skulle ligge..... "Bumle" skulle antageligt stadig være i området.... Marcus glæder sig......
Vi fandt Bumle
Vi fandt Bumle

Route 66 og Grand Canyon

Onsdag gik køreturen via Route66.
Det første stop på en historiske rute blev Hackberry, som er en nedlagt tankstation, som nu er lavet om til et Route66-butik og har mange gamle biler ude foran.
Marcus sad foran i autocamperen, og pludselig råbte han "BUMLE".
Bumle holdte i vejenkanten sammen med brandbilen og politibilen (fra Cars-tegnefilmene).

Derefter forlod vi Route66, og drog mod Grand Canyon.
Vi havde hørt og læst meget om Grand Canyon, og at man ikke kan beskrive eller fotografere oplevelsen. Det er fuldstændig korrekt.
Det syn over kløften er virkelig ubeskrivelig. Og vores fotos viser kun få procent af oplevelsen.
Det er utroligt at den lille flod (Colorado-floden), som vi kunne ane i bunden af kløften, havde skylden for alt dette.
Vi havde booket en campingplads midt inde i nationalparken. Det var en natur-campingplads uden fast vand, el og kloak.
Wapiti-hjorte gik frit rundt på pladsen, og Allan savnede sin riffel.
Der blev grillet store bøffer og bagefter marsmellos til dessert.
Næste morgen var det kun Cecilie og Allan som trodsede kulden (-1 grad) og blæst, og stod op kl. 5.00 for at se solopgangen over Grand Canyon. En fantastisk, men kold oplevelse.
Marcus i cowboyland
Marcus i cowboyland

Western-land

Torsdag kørte vi mod Monument Valley. Et indianer-ejet område. Marcus var lidt nervøs for at møde indianerne....
Monument Valley er et område i det røde western, hvor kæmpe klippe-skulpturer står plantet midt ude i ingenting. Området er også kendt fra filmoptagelser, som John Wagne-cowboyfilm og Back to the future III.
Vi skulle bo på en campingplads som lå midt inde blandt nogle kæmpe røde klipper.
Det er nok den flotteste udsigt fra en campingplads vi endnu har oplevet. Direkte udsigt til de kendte monument-klipper.
Vi er kommet ind i lidt køligere vejr end først på turen. Om dagen har vi ca. 20-25 grader, men om natten ned til frysepunktet. Dvs. aftenerne er kølige og vi trækker derfor ind i autocamperen, for at spise aftensmad.
Imponerende flotte klippebuer
Imponerende flotte klippebuer

Arches National Park

Så gik morgenturen, gennem klippene i Monument Valley og videre til Moab for til sidst at ankomme til Arches NP.
En national park, som vi først i turplanlægningen havde droppet, men som Cecilie bare ville se.
Cecilies beslutning har vi flere gange i dag takket hende for, fordi det er en FANTASTIK flot park.
Især Delicate Arch, og gåturen dertil var ubeskriveligt. Se fotoet af Sofie ved Delicate Arch.
Solen var hård, og temperaturen var omkring 30 grader.

Efter nogle varme timer, og masser af klippebuer i kameraet, tog vi til KOA-campingpladsen i Moab.
I morgen kører vi tidligt, da vi har presset en ekstra State-park ind i tidsplanen. Nemlig Death Horse Point ved Colorado-floden.
Bryce NP
Bryce NP

Bryce NP og Zion NP

En lille kilometer fra vores campingplads ligger Bryce National park, som er en fantastisk flot park, med masse af klippe-spir.
Vi gik en lang nedtur i klipperne, og havde planlagt at skulle op gennem det stejle "Wall Street".
Med "Wall Street" var lukket fordi der i vinterens løb, var faldet store klippestykker ned i kløften.
Så måtte vi op at nabostien.
Det gik 45 grader op og Allan havde lovet børnene en is hvis de tog hele opstigningen. Men det blev rent faktisk børnene som blev nødt til at love Allan en is, hvis han nåede toppen.....

Efter et par gode gåture, tog vi videre til Zion National park, som var meget anderledes end de tidligere parker.
Først via en stejl nedkørsel, hvor vi måtte eskorteres af Rangers gennem tunnelen, fordi vores autocamper var så stor. Vi kom ned til en meget frodig park, som var i alle forårsfarverne.
Parken er lukket for biler, og man må derfor med shuttlebus ind i parken.
Først så vi et området hvor det regnede fra klipperne, selvom der var næsten skyfrit ved siden af.
Derefter tog vi til River Walk, hvor man går langs Zion River, indtil stien slutter. Herfra kan man gå videre i floden, hvis man har gummistøvler på.
Vi så meget dyreliv. Bl.a. en Mule-deer og en flot Kalkun-kok.
På stien, mødte vi også masser af jordegern (Chipmunk). Sofie var totalt skrækslagen over deres frækheder, og måtte op og bæres af Charlotte.

Efter 2 meget spændende, men også meget forskellige parker, tog vi til vores campingplads, lidt udenfor Zion.
Zion River Resort. Et resort som lå lige ud til Zion River, og vi fik en plads 10 meter fra floden.
Aftenen gik med "store-vaskedag" og mad på grillen.

I morgen går turen til Las Vegas.
Vi har snakket om at sætte hele autocamperen på rød. Hvis vi vinder, bliver vi nok i USA nogle flere uger, måske forever. Hvis det bliver sort, håber vi at I derhjemme, vil forstå flaskeposten "Send flere penge.....".
Viva Las Vegas og outletcentre

Viva Las Vegas og outletcentre

Las Vegas - byen som aldrig sover.
Da vi kørte ind over statsgrænsen til først Arizona og få kilometer efter Nevada, skulle vores ure igen stilles en time tilbage pga. tidszonerne. Pigerne tænkte med det samme "Yes, en time mere til shopping". Det var nemlig turens anden shoppedag.
Vi tilbragte ca. 6 timer i det kæmpe store outletcenter Las Vegas Premium Outletcenter .
For Allan og Macus, var det bare noget som skulle overståes, mens det for pigerne var det vildeste mekka. Cecilie mente helt klart at det havde været den bedste dag på turen, mens Allan syntes at det havde været den længste og dyreste dag....
Om aftenen tog vi taxi ind til den ældste bydel Fremont Street, hvor vi startede med at se hotellet Golden Nugget. Derefter gik vi en tur under den overdækkede gade Fremont Street, hvor overdækningen er en kæmpe fladskærm som viser forskellige shows. Denne aften var temaet Bon Jovi. Lyden var vildt højt, og det var ikke et sted som Marcus kunne holde ud at være ret længe, så vi tog en hurtig aftensmad og kørte tilbage til campingpladsen Oasis RV-resort.
I morgen tager vi en formiddags-afslapning ved poolen, inden det om eftermiddagen og aftenen går mod The Strip.
Ski midt i maj-måned
Ski midt i maj-måned

Mammoth Mountain og skiløb i maj-måned

Marcus blev vækket med morgensang og FaceTime fra Danmark.
Hans gaver var et stort USA-flag, en LasVegas-spillemaskine og en IPod.
Efter morgenmaden tog vi ind i byen for at købe lidt skitøj. Det blev til skitøj fra en genbrugsbutik, da vi kun skulle bruge det i 2 dage. Eller rettere kun i en dag, da vi nemlig lidt senere fik at vide at det ikke kunne betale sig at tage op på ski denne dag, fordi lifterne allerede lukker 14.30. I foråret er det meningen at man står på ski om formiddagen og spiller golf om eftermiddagen.
I genbrugsbutikken fik vi faktisk 2 par skihandsker som vi tager med hjem, og et par Spyder skibukser til Sofie for i alt 40$ (230kr).
Vi fik tjekket ind på vores hotel, eller rettere bjerghytte. Den hytte vi havde bestilt hjemmefra, blev kasseret af Charlotte fordi den var for stor og luksuriøs. Den var i 3 etager og ca. 140 m2.
Vi fandt en lidt mindre lige ved siden af den udendørs spa. Spaen var rigtig varm og god, og med udkig til de sneklædte bjerge. Temperaturen ved hytten var ca. 20 grader.
Om aftenen fejrede vi Marcus's fødselsdag, med en stor SkyLander-kage.

Næste morgen tog vi op i skiområdet tidligt og stod på ski til kl. 13, hvorefter Marcus fik lov til at skifte ski ud med snowboard. Han blev rigtig god til det, blot på halvanden time.
Skiområdet var super fedt, selvom kun 1/10 del af området var åbent. Alligevel var det åbnede område ca. på størrelse med Hemsedal. Det er det bedste skiområdet vi nogensinde har været i.
Her er kun stolelifter og gondoler. Amerikanere gider ikke slæbe/T-lifter.
Vi havde stortset skyfrit og ca. 15-25 graders varme..
En super skidag, hvor vi efter liftene lukkede tog ind til byen for at få en is, og senere op til hytten i den udendørs spa.
I morgen går turen over bjergpasset, som heldigvis åbnede i dag (det sparer os for ca. 450 km. kørsel). Næste stop Yosemite og Allan's fødselsdag.
Blandt bjørne og bjergløver

Blandt bjørne og bjergløver

Efter en morgen med fødselsdagssang for Allan (40 år), gik turen videre via Tioga-passet hvor sneen stod højt langs vejens sider.
Yosemite var utroligt stort og frodigt, og med rigtig mange vandfald.
Men desværre havde vi nok været i for mange nationalparker de seneste 2 uger, så vi var mættet af indtryk.
Vi tog derfor ned til vores campingplads som lå lige inden udkørslen til parken.
En skovcampingplads, hvor rangeren på pladsen advarede os meget om mountain lions som var blevet set i området for nyligt. Sofie har dog mest bange for de mange jordegern.
Da vi ankom, fik vi en seddel, hvor der stod at vi nu var i Bear-country, og alt vores mad skulle anbringes i en speciel bjørnesikker kasse. Sedlen skulle underskrives, og hvis vi ikke overholdt reglerne, ville vi få en bøde på op til 25.000 kr.
Næste morgen gik vi en tur i skoven, men desværre uden bjørne eller løver i kikkerten.
Vi tog derfor videre til San Francisco, hvor vi sad i 40 min. kø over broen, og ankom til rv-pladsen som lå ved byen berømte stadion Candlestick, som er hjemmebane for SF 49'ers (amerikansk fodbold).
Her sætter vi autocamperen, og tager i morgen ind til downtown, hvor vi har booket en hotelovernatning.
Cykeltur over Golden Gate Bridge
Cykeltur over Golden Gate Bridge

San Francisco og Golden Gate Bridge

Vi har fundet ud af, at det er vanskeligt, at få en taxa til 5 personer i San Francisco. Vi har forsøgt 2 gange og begge gange uden held.
Først fra campingpladsen hvor vi ventede 1,5 time, hvorefter campingfattteren fik shufflebussen til at kører os ind til byen.
Anden gang var fra vores hotel i dag og hjem til campingpladsen, hvor vi ventede 1 time, hvorefter en privatchaffør for en kineser forbarmede sig over os, og kørte os i hans lille limousine.
Vi overnattede som sagt på et hotel inde i byen, hvor vi nød godt af poolen med udsigt over downtown.
Det område som vi boede i, var meget præet af hjemløse, og vi var meget overrasket over ALLE de hjemløse og underlige mennesker.
Efter kort tid fandt vi ud af at tage rundt med de offentlige sporvogne.
Første tur gik til Fisherman's Wharf, som er en lang mole ( pier 39) med souvenirbutikker og gøgl.
Det er også her søløverne holder til.
Vi var ikke særligt imponeret af stedet, og gik derfra efter at have fået en dyr og dårlig pizza.
Herefter skulle de berømte cable-cars afprøves.
Om aftenen gik vi ud og spiste og shoppede i byen. Da vi gik hjem efter mørkets frembrud, fik vi igen set og blev advaret om de mange hjemløse. Børnene holdt os hårdt i hænderne....

Dagen efter stod den på en cykeltur fra midtbyen, gennem Golden Gate Park og videre over Golden Gate Bridge. Det var skyfrit, men blæsende, så det blev lidt koldt.
I Napa-dalen, cyklede vi ned til byen Sausalito, som var en lille fiskeriby, hvor vi fik en god frokost.
Herfra tog vi færgen hjem til San Francisco, og forbi Alcatraz.
Det var en rigtig god cykeltur, hvor vi fik set en helt anden side af San Francisco.

I morgen går turen fra San Francisco til Big Sur via highway1.
Store træer og Stillehavet.

Store træer og Stillehavet.

Vi forlod San Francisco, og kørte mod de store træer i Big Basin NP.
Efter en meget lang opkørsel på ca. 14 km. kom vi til parkeringspladsen, hvor vi gik ad de kendte ruter, til de 2000 år gamle Redwood-træer. Det var en stor oplevelse, at se de kæmpe store træer, og hvordan de har overlevet rigtig mange skovbrande.

Herefter kørte vi nordpå via Highway1. Det var en fantatisk flot tur, som bugter sig ind og ud mellem kløfterne, og over mange broer. Der er stort set havudsigt hele vejen.

Sidst på eftermiddagen ankom vi til natur-campingpladsen Kirk Creek, hvor vi skulle overnatte.
Det var en campingplads som lå på vestsiden af highway1. Dvs. helt ud på skrænten mod Stillehavet.
Der var en skøn sti ned til havet, som gik gennem en nærmest jungle-lignende kløft.
Vi havde ca. 220graders udsigt over havet og de flotte klipper fra vores plads på campingpladsen.
Vi grillede og så en fantatisk flot solnedgang.

I morgen går turen mod Malibu Beach.
Universal Studio
Universal Studio

Hollywood og Universal Studio

Vi kørte tidligt fra Malibu, for at komme til Universal Studio som nogle af de første.
Vi havde hørt, at man skulle komme tidligt for ikke, at komme til at stå i timelange køer ved aktiviteterne. Men enten var vi heldige, eller fordi det var en fredag, for der var næsten ingen mennesker, og vi kunne stort set gå ind til alle aktiviteter uden at stå i kø.
Det var en super dag med rigtig mange 3D-rutsjebaner, KingKong4D, vandspajsk og fotos sammen med Sherk, vampyrer m.fl.

Efter en lang dag, tog vi til vores hotel som kun lå 1 km fra parken.

Dagen efter, tog vi ind og gik på Walk on Fame, hvor vi ledte efter berømthederne på de stjerneformene fliser på gaden.
Det blev også til fotos af det kendte Hollywood-skilt, hvorefter køreturen gik via Venice-Beach og videre mod San Diego.

I San Diego ankom vi til den hidtil bedste og største campingplads som vi har været på.
Vi fik en plads lige ved poolen og legepladsen.
Campingpladsen ligger lige ned til bugten og har en rigtig fin sandstrand.
Søndagen går med afslapning ved poolen og i morgen mandag tager vi i Seaworld.

Vi vil nok forsøge at få en ekstra overnatning her på pladsen, istedet for den planlagte sidste overnatning i LA.
Foto laver med Seaworld´s app
Foto laver med Seaworld´s app

San Diego og Seaworld

Vi tog tidligt til Seaworld som kun lå 10 min. fra Campland on the Bay.
Der var flere mennesker end i Universal Studio, men ikke så mange, at vi skulle stå i kø ved aktiviteterne.
Første aktivitet var en vandrutsjebane, hvor vi blev mindet om hvorfor det hedder Seaworld. Vi blev plaskvåde, fra top, til tå og helt ind i undertøjet.
Efter en tørremaskine og lidt soltørring, gik vi videre til andre aktiviteter, spækhuggershow, dyreshow, delfinshow m.v.
Vi fik også en anden vandrutsjebanetur, hvor vi blev drivvåde.
Det var en super god park, hvor vi fik set rigtig mange dyr og prøvet mange rutsjebaner.

Klokken 18, tog vi tilbage til campingpladsen, hvor A,C,S og M badede, mens Charlotte lavede pandekager og pakkede lidt i kufferterne. Jo, for vores fantastiske rejse er ved at være slut.
I morgen er vores sidste dag på campingpladsen, hvor vi bare skal slappe af ved poolen.
Vi har alle været lidt kede af at turen "allerede" er slut, og ville ønske at vi kunne blive lidt længere.
Limousinetur til lufthavnen
Limousinetur til lufthavnen

Hjemrejse

Så er turen desværre slut for denne gang.

Vi fik afleveret autocamperen, og der kom en limo og kørte os til lufthavnen.

Super tur, som vi gerne gør om. Næste tur bliver dog nok til et andet område/land for at opleve noget andet.

I kan se mere om vores tur på vores blog:

http://usa-tur2013.blogspot.dk/

Kommentarer til rejsetippet om Californien

Super beskrivelse

23/10 2014 Randi Michelsen
Spændende og god beskrivelse. Er selv ved at planlægge en lignende tur, og der er dejlig meget inspiration at hente. Vil give 5 stjerner, men den sendte kun et, ved ikke hvorfor.

Super beskrivelse

25/05 2014 Maj-Brit Vad Steffensen
Tak for en levende og meget inspirerende rejsetip
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Californien

Hoteller i Californien
i Californien
Denne side er udskrevet d. 9. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/florida/florida-orlando-med-tema-parker.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.