Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Canada og USA på egen hånd.
Rejsetips indsendt af:
Bente Grønholt
Næstved
2. dec. 2008

Canada og USA på egen hånd.

Mit rejsetips handler om vores 4 mdr.´s rundrejse i Canada og USA, hvor vi blev hjulpet godt på vej af det lokale FDM-travel. Ikke mindst afslutningen på Hawaii.
Heldig opgradering til en stor Jeep...
Heldig opgradering til en stor Jeep...

Planlægning af 4 mdr´s rejse.

Orlov fra arbejde sikrede os muligheden for at realisere en drøm om at rejse rundt i Canada og USA i 4 mdr. Vores ønsker til turen var mange, men da vi aldrig tidligere har prøvet noget "så stort", ville vi gerne have lidt styr på rejsen inden afrejse. Vi benyttede vores lokale FDM-travel, Næstved, og fik en helt fantastisk hjælp. Først var der billeje på 100 dage, som vi p.g.a. bestillingstidspunktet fik til en god pris og fik planlagt turen, så vi undgik envejsgebyr, selvom vi var nødt til at leje to forskellige biler pga. leje-længden.
Dernæst hjalp de os med rimelige flybiletter via Delta Airlines samt hotelovernatning i Seattle: Ramada Inn downtown, der lå perfekt i gåafstand til det meste...
Sidst men ikke mindst, var de fulde med inspiration til vores ophold på Hawaii, anbefalede og bookede vores hoteller der, ud fra deres respons fra andre kunder.
Vi følte os i den grad hjulpet godt på vej og nød desuden sikkerheden i at have en kontakt, hvis der skulle opstå relaterede problemer undervejs.
Udsigt fra Space Needle.
Udsigt fra Space Needle.

Spis til tops!

4 mdr. på farten giver unægtelig utrolig mange skønne oplevelser og det kan være svært at "pille nogle ud". Alle der har muligheden for det og lysten til det, burde absolut gøre det...!! Vi kørte ialt omk. 24.000 km.
Imidlertid er en af vores anbefalinger: Spis til tops! Og med det mener vi, at det er alletiders at spise aftensmaden i de restaurenter som findes i flere byers "vartegn". Maden er ikke nødvendigvis så dyr og da entreén er inkluderet ved spisning, så er det, det hele værd. Det er simpelthen fantastisk at sidde der og rotere langsomt, se byen og de smukke omgiveler, mens dagens sidste solstråler når frem, natten falder på og lysene tændes. I øvrigt kan jeg oplyse, at min mand ellers lider lidt af højdeskræk, men oplevelsen overvandt dette... :-)
I Seattle var det Space Needle, som ligger i gåafstand fra tidligere nævnte hotel.
Sejltur til Vancouver Island
Sejltur til Vancouver Island

Tag til Vancouver Island!

Syd for Vancover sejler en færge til Vancouver Island. Det er en absolut smuk sejltur på 1t.35min. Overnatning havde vi ikke booket og det viste sig, at meget var optaget. Imidlertid var vi heldige at få plads på et "Travellers Inn", som godt nok lå lidt i udkanten af Victorias centrum, men til gengæld var det en god pris og der var til og med "shuttlebus" til centrum.

Et "must" hvis man kommer dertil er bestemt "The Butchart Gardens", en over 100 år gammel, meget smuk botanisk have - selv i regnvejr... Som en der boende New Zealander sagde: "Haven burde være et af verdens vidundere"!
Haven ligger tæt på Victoria.
Vi oplevede mange bjørne
Vi oplevede mange bjørne

Vi tager ikke hjem, før vi har set bjørne…

I Canada var et af vore "must" Banff og Jasper National Parks og vi "ville" simpelthen opleve bjørne i det fri… Turen til Banff fra Vancouver lagde vi over Revelstoke og Golden på anbefaling og det er absolut en meget smuk, storslået og bjergtagende tur…!! I Revelstoke overnattede vi på "7 acre B & B" (booket på nettet!), hvilket var en meget dejlig oplevelse! Parret det har stedet er fantastisk søde og meget gæstfrie, stedet pænt og rent, omgivelserne perfekte med bjergene i baghaven… og så ikke mindst en dejlig oplevelse om morgenen, hvor fruen i huset, iklædt hvidt forklæde, storsmilende, glad og snakkende – for det at drive B&B er hendes "ønskeliv", serverer den dejligste morgenmad med hjemmebagt m.v.

Sæt god tid af til at være i disse nationalparker, for det er helt fantastisk – både natur og dyreliv. Vær opmærksom ved kørsel på "Bow Valley Parkway" samt "Icefields Parkway", naturen er "evig skøn" og ubeskrivelig smuk og pludselig ser man dyrelivet, incl. de for os højt ønskede bjørne, nærmest lige i vejkanten…!! Og vi fik heldigvis set mange bjørne, både voksne og unger
Stemningen er afslappet og solnedgangen smuk
Stemningen er afslappet og solnedgangen smuk

Afslapning på Hawaii

Efter 3½ mdr. på farten, glædede vi os til Hawaii, hvor vi gennem FDM-travel og på deres anbefalinger, havde booket vores hoteller på 3 af øerne. Selvfølgelig skulle vi se "Pearl Habour" og det sætter bestemt tingene lidt i perspektiv… Sidste del af ferien havde vi på Maui, hvilket vi virkelig nød. Hotellet vi havde fået anbefalet: "Outrigger Napili Shrs", var meget charmerede, med en dejlig lejlighed med havudsigt, rolige omgivelser med et charmerende grønt område ned til poolen, hvor der er en dejlig morgen- og frokost restaurent.

En lille sti fører de få meter ned til en skøn strand, hvor det er fantastisk at snorkle og hvor de grønne havskilpadder også befinder sig. Om aftenen kan man sidde ved pool´en med sine egne drinks og se solen gå ned i al dens glans… - Det perfekte sted for afslapning og en virkelg god afslutning på 4 måneder fyldt med enorme indtryk!!
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.