Turprogram i kort udgave

  • Dag for dag
  • Dag 1-2: Washington D.C.
  • Dag 3: Washington D.C. – Philadelphia (218 km)
  • Dag 4: Philadelphia – Bucks County – Lancaster County (118 km)
  • Dag 5: Lancaster – Gettysburg (118 km)
  • Dag 6: Gettysburg – Baltimore – Annapolis (131 km)
  • Dag 7: Annapolis – Washington D.C. (173 km)

Prisen på rundrejsen inkluderer

  • 6 nætters hotelophold
  • Lokale skatter
  • Personlig rejsehåndbog på dansk
Prisen inkluderer ikke
  • Flybilletter
  • Billeje

Hos os får I jeres helt personlige rejsehåndbog

FDM travel anbefaler også

Læs mere om

Capital Impressions

7 dages kør-selv-rundrejse i det østlige USA

Tilbring et par dage i den amerikanske hovedstad Washington D.C. med Det Hvide Hus og Capitol Hill, inden I kører mod Philadelphia med den berømte Liberty Bell, Lancaster County med Amish-landsbyerne og Gettysburg, hvor det blodigste slag i Den Amerikanske Borgerkrig fandt sted. I skal også besøge Baltimore og den smukke havneby Annapolis, inden I vender tilbage og afslutter rundrejsen i Washington D.C.

Turen er vores forslag til en kør-selv-rundrejse, hvor der er masser af spændende oplevelser undervejs. Vi kan naturligvis tilpasse turen efter jeres ønsker og behov, så I får netop den skræddersyede tur, der passer til jer.
Fra 595 USD

pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter.

Capital Impressions

Dag for dag
Dag for dag
Washington Monument
Dag 1-2: Washington D.C.
Dag 3: Washington D.C. – Philadelphia, Pennsylvania (218 km)
Dag 4: Philadelphia – Bucks County – Lancaster County, Pennsylvania (118 km)
Dag 5: Lancaster – Gettysburg, Pennsylvania (118 km)
Dag 6: Gettysburg – Baltimore – Annapolis, Maryland (131 km)
Dag 7: Annapolis – Washington D.C. (173 km)
Dag 1-2
Dag 1-2

Washington D.C.

The White House
Washington D.C. bugner af verdensberømte monumenter og bygninger, så det er bare at starte fra en ende af. Klassikere som Det Hvide Hus, Capitol med Senatet og Repræsentaternes Hus og den amerikanske højesteret på Capitol Hill bør naturligvis være på programmet. Hertil kommer de mange monumenter som det 169 meter høje Washington Monument og Lincoln Memorial. Det førstnævnte kan I faktisk komme op i takket være en indvendig elevator. I bør dog booke billet hjemmefra.

Når I står på den brede boulevard The Mall med udsigt til magtens vælde, kan I næsten mærke gåsehuden. Men det er også lidt meningen. Washington D.C. og The Mall er bl.a. bygget for at skabe respekt for det amerikanske demokrati og dets mange institutioner. Langs The Mall ligger der også en række museer i absolut verdensklasse som fx National Air and Space Museum og National Gallery of Art for de kunstinteresserede.

Der er vel at mærke gratis adgang til de fleste museer i Washington D.C., så her rækker feriebudgettet lidt længere. I må heller ikke gå glip af et besøg på det berømte Vietnam Veterans Memorial med navnene på alle de 58.272 soldater, der faldt under den 20 år lange krig fra 1955-1975. Har I tid, så læg også vejen forbi Arlington kirkegården, hvor John F. Kennedy ligger begravet – og hvor der brænder en evig flamme ved hans grav. Washington D.C. rummer rigeligt med oplevelser til to dage.
Dag 3
Dag 3

Washington D.C. – Philadelphia (218 km)

Fra Washington D.C. går det mod nordøst og Philadelphia, der er lidt overset af europæiske turister. For amerikanerne betyder den tidligere hovedstad imidlertid en hel del, da det var her, frihedsklokken ringede frihedsbudskabet ind i 1776, da USA løsrev sig fra Storbritannien.

Netop frihedsklokken, der hænger i Liberty Bell Pavilion, skal man naturligvis se. Overfor ligger Independence Hall, hvor Thomas Jefferson den 4. juli 1776 underskrev Uafhængighedserklæringen. Philly, som amerikanerne kærligt kalder Philadelphia, har også en af USA’s bedste zoologiske haver med 1.300 dyr, der hvert år besøges af mere end 1,2 millioner.
Dag 4
Dag 4

Philadelphia – Bucks County – Lancaster County (118 km)

Amish-folket i marken
Fra Philadelphia går turen videre til Bucks County, hvor I kan besøge Washington Crossing Historical Park, som ligger smukt ned til Delawarefloden. Og på vej mod Lancaster County ligger de kendte Amish-byer, hvor tiden længe har stået stille. Lancaster-området er netop kendt for sin store koncentration af Amish-folk, der i store træk
Amish-folket
Amish-folket
har fravalgt moderne bekvemmeligheder og stadig lever, som man gjorde det i 1800-tallet. Af samme grund vil I sikkert støde på hestevogne med Amish-folk bag tømmerne. Også deres klædedragter ligner noget, der er hentet på et frilandsmuseum.

Mange Amish-borgere er forholdsvis sky og bryder sig ikke om den store opmærksomhed fra de mange turister, så I skal tænke jer om, inden I skyder løs med kameraet – selvom motivet kan være meget fristende. Der findes dog flere besøgsgårde i Lancaster County, hvor I kan opleve Amish-traditionerne og købe fremragende landbrugsprodukter fremavlet af de lokale Amish-folk. Filmen ”Vidnet” med Harrison Ford fra 1985 er i øvrigt stadig en rigtig fin introduktion til Amish-kulturen og traditionerne.
Dag 5
Dag 5

Lancaster – Gettysburg (118 km)

Gettysburg
I dag står også i historiens tegn, men der venter jer to meget forskellige oplevelser – den ene ganske velsmagende. Hershey-chokoladebaren var tilbage i 50’erne et ikon på den amerikanske kultur, og Hershey-fabrikkerne eksisterer stadig i bedste velgående. Nu er fabrikken så blevet suppleret med en forlystelsespark med rutsjebaner og andre forlystelser – naturligvis tilsat rigeligt med smagsprøver og mulighed for at købe fabrikkens produkter. Så hvis I har en sød tand, så læg vejen forbi Hershey Park – i byen Hershey såmænd.

Fra chokoladehistorie går det videre og tilbage i historien til Den Amerikanske Borgerkrig. Gettysburg National Military Park er stedet, hvor det blodigste slag i borgerkrigen fandt sted med 51.000 ofre på blot tre dage i løbet af sommeren 1863. Et besøgscenter på stedet fortæller om kronologien i det blodige slag og den historiske baggrund for, hvorfor netop slaget ved Gettysburg blev så blodigt. Hvis tiden tillader det, kan I også besøge Gettysburg Museum of the Civil War.
Dag 6
Dag 6

Gettysburg – Baltimore – Annapolis (131 km)

Thomas Point Light, Annapolis
Baltimore er ligesom Philadelphia fyldt med historie og historiske seværdigheder – ikke mindst det amerikanske krigsskib USS Constellation, der var den amerikanske flådes sidste sejlskib. Baltimore har også ubåden Torsk fra 2. verdenskrig liggende ved kajen. Fra Baltimore kører I videre til Annapolis, der er hovedstaden i Maryland. Annapolis er en smuk, historisk havneby, der ligger ud til Cheasepake Bay, og er hjemsted for et af den amerikanske flådes store akademier. Det var bl.a. her, at man holdt en stor fredskonference mellem israelere og palestinensere i 2007. Oplandet omkring Annapolis er ganske smukt med bl.a. på flere karakteristiske fyrtårne.
Dag 7
Dag 7

Annapolis – Washington D.C. (173 km)

Washington Monument
Sidste del af turen bringer jer retur til Washington D.C. og giver jer måske mulighed for at udforske lidt mere af Washington D.C., inden I slutter rundrejsen. Et alternativ til en bytur inde i centrum kunne være en shoppingtur i et af de store butikscentre eller et Leesburg Corner Premium Outlet på vej til lufthavnen.

Start nu! Det er let at bestille Capital Impressions


7 dages kør-selv-rundrejse i det østlige USA
Fra 595 USD

Prisen er pr. person i dobbeltværelse i 6 nætter.

Rejseperiode:
1. april - 31. oktober 2017

Standard, fra 595 USD
pr. person i dobbeltværelse

Superior, fra 843 USD
pr. person i dobbeltværelse

+ børn: Overnatning for 2 børn under 16 år uden ekstra opredning er inkluderet.

Startdag:
Daglig

Varighed:
7 dage/6 nætter

Længde:
758 km

Udvalgte kør-selv-rundrejser i USA

Kontakt os nedenfor eller
eller se åbningstider og adresser på vores rejsebureauer her.

Bestil på: 70 11 60 11

Du er også velkommen i vores rejsebureauer.
Se åbningstider og adresser her.

Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/gardasoeen/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.