Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Chicago

Læs mere om rejser til Chicago

Chicago med børn
Rejsetips indsendt af:
Bo Axelsen
København
2. juli 2009

Chicago med børn

Chicago er ikke kun for voksne der vil shoppe og spise på spændende restauranter og gå på museer. Chicago er også et sjovt og spændende rejsemål for børnefamilier.

Navy Pier er selvfølgelig oplagt for familier med børn. (Læs mere om Navy Pier i nogle af de andre rejsetips om Chicago.) Men der er meget andet for børn (og deres forældre).

Crown Fountain

Crown Fountain (se topbillede) er et videoskulpturspringvand i Millennium Park. Det består af to tårne som "spytter" med vand. Mellem tårnene er der en slags bassin. Det er tilladt at soppe, og vi brugte mange timer der på den varme sommerdag. Læs mere på en.wikipedia.org/wiki/Crown_Fountain

The Bean

Vi spejlede os i den store bønneformede skulptur The Bean (også kaldet Cloud Gate) i Millennium Park. Dejligt at man kan se på skulpturer uden at være bange for om børnene må røre og løbe rundt. http://en.wikipedia.org/wiki/Cloud_Gate

Millennium Park

I Millennium Park sker der i det hele taget meget om sommeren. Vi hørte musik ved Jay Pritzker Pavilion. Og hyggelig livejazz lidt senere, også tæt på Jay Pritzker Pavilion. Vi kølede os ned med smoothies fra en nærliggende Jampajuice. Der er masser af steder tæt på Millennium Park hvor man kan købe en sandwich eller pizza som man kan tage med hen i parken.
Skyskraberne set fra Oak Street Beach.
Skyskraberne set fra Oak Street Beach.

Strand

Chicago er en fantastisk blanding af skyskrabere og kultur og seværdigheder - og strand. Strand lige midt i storbyen. Vi var både på en god strand ved Olive Park, tæt på Navy Pier, og på en større lidt længere oppe ad lakeshoren (Oak Street Beach). Læs mere på http://www.chicagoparkdistrict.com/resources/beaches/

Og meget meget mere

Og så er der alt det vi ikke nåede: Lincoln Park Zoo, sejltur på Chicago River og søen osv. osv.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Chicago

Hoteller i Chicago
Rejser til Chicago
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/kroatien/split/skoenne-kroatien.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.