Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om St Croix

Læs mere om rejser til St Croix

Skønne St. John
Rejsetips indsendt af:
Joan Jensen
Viby J
14. maj 2009

Historie, oplevelser og afslapning

Mit rejsetips handler om 17 dages rundrejse på de gamle Dansk Vestindiske Øer. Historie, masser af dejlige oplevelser og plads til afslapning.
Det Gule Fort i Christiansted
Det Gule Fort i Christiansted

En gammel drøm blev opfyldt

Vi havde i mange år drømt om at komme til de gamle Damsk Vestindiske Øer, dels for at høre mere af historien derfra og dels for at opleve skønheden på øerne. Alle vore drømme blev opfyldt.

Vi startede rejsen fra København til London og videre til Miami, hvor vi havde en overnatning. Derfra videre til St. Croix hvor vi boede i Christiansted 5 døgn. Hotellet lå dejligt ved vandet og vi havde en flot udsigt til Det Gule Fort og vi så nisserne (ja, grin bare, men det er vi sikker på vi gjorde).

Det er en dejlig rolig og afslappet lille by at være i. Folk er fantastisk flinke og rare. Her tager man det med ro og nyder solen, varmen, vandet (meget vandet) og de smukke omgivelser. Et must er en sejltur til verdens eneste undervandsnaturpark ved Buck Island. Fantastisk sted for snorkling.

Det var 1. gang vi snorklede og oplevelsen var fantastisk. Fisk og koreller i alle mulige farver, blæksprutter som helt ugernerte svømmede rundt under os og friheden! Bag revet hvor vi svømmede var vandet omkring 5 - 6 m dybt. På den anden side af revet direkte 4000 m - det var utroligt og også lidt skræmmende, så vi kom hurtigt tilbage til sikkerheden bag revet, men oplevelsen blev vi helt høje af. Turen foregik på katemaranen Daydremer, hvilken dejlig båd, men vi skulle opleve en endnu dejligere båd. En aften tog vi på en solnedgangstur med en af de største katemaraner i Caribien, nemlig, Jolly Mon. Aldrig før har vi oplevet noget så skønt og så var vi kun 20 personer ombord - inkl. personalet på 6 personer. Fantastisk tur og en fantastisk solnedgang. Selvfølgelig med det vi kunne drikke af lokal rom. Og den er god for ikke at sige, at det er det bedste rom vi har fået længe.

Vi besøgte selvfølgelig også alle de historiske steder på øen og fik (vi havde købt en guide) den barske historie fortalt og fik en del at tænke over. Hvordan kunne vi???
Efter 5 dage gik turen til St. Thomas og St. John.
Lindberg Bay - morgen, middag og aftenbadning
Lindberg Bay - morgen, middag og aftenbadning

St. Thomas - her leves livet

Hotellet lå helt ud til Lindberg Bay. Vi skulle gå 10 m fra værelset til 27 gr. varmt vand, hvilket vi gjorde hver morgen kl. ca. 6.15. Kunne bare ikke sove længere i disse fantastiske omgivelser. Vi måtte have det hele med også selv om det betød vi skulle stå tidligt op. Glemte jeg at nævne at vi havde vores søn og svigerdatte med? De stod ligeså tidligt op, som vi gjorde.

De lokale motionerede i vandet om morgenen, hvilket gav os en god chanche til at høre hvordan de oplevede danskernes besidelse af øerne. Vi fik den besked, at vi aldrig skulle have solgt øerne til USA og at vi solgte dem alt for billigt. Tænk hvis dette paradis stadig var dansk? Nå, men vi havde igen købt guide på St. Thomas og han var fantastisk. Vi havde ham i 1 hel dag + 2 halve dage og han viste os øen fra både den pæne og knap så pæne del. Han fortalte selvfølgelig også øens historie og den blev serveret råt for usødet.

Historien er barsk. Læs blot Tage Hansens bøger om historien og man græmmes. Ikke kun græmmes. Vi havde tårer i øjnene og det har bidt sig fast.

Men så er det jo godt at der var så mange muligheder for at fortrænge historien og nyde landskabet, vandet, maden og rommen.
Fik jeg nævnt at vi snorklede og snorklede og snork...................... Hvor var det dog skønt.
Smukke, smukke St. John
Smukke, smukke St. John

St. John - paradis

Den hele dag vi havde hyret vore guide tog vi til St. John. Paradis. En skøn, frodig, grøn og uturistet ø. Der var så fantastisk og hvis vi kommer derover igen, skal vi bo nogle dage der. Øen er ubeskrivelig smuk og store dele af øen er heldigvis fredet og der er store restrek-tioner vedr. hvor mange turister der må komme og der bygges ikke mange huse og hoteller. Heldigvis. Der er så mange pragtfulde små bugter hvor man kan svømme, snorkle og dykke. De har nogle af verdens fineste strande med hvidt koralsand. Er selvfølgelig også på de andre øer, men her er det helt utroligt. Virkeligt helt ubeskriveligt.
Vi håber at gense øerne og håbet at andre også har mulighed for det. Det er virkelig fantastisk. Rigtig god tur til jer der får muligheden - nyd det - det gjorde vi alle fire i fulde drag.

Seværdigheder
Bountystrande

Kommentarer til rejsetips om St Croix

"Once in a lifetime"

05/01 2012 janet dileng
Ville have givet 5 stjerner, men fik kun 1 frem. Sorry! Skal afsted i marts 1 uge St. Croix - 1 uge St. Thomas + 1 dag St. Thomas. Igen, hvor finder man en guide + pris. Har du gode råd til lokale spisesteder? (afsides). Har tænkt på at leje bil, men?.
Rejsefeberen har meldt sig. Dette er bare min drømmerejse og som du også beskriver det, tror jeg ikke, man skuffes.
Hvis du skriver din adresse til mig, skal jeg gerne sende et postkort. Det smager da lidt af fugl. Håber du har nogle gode råd.

M.v.h. Janet D.

vi skal til øerne til februar

18/10 2011 Anni G
hvad koster det at leje en guide på øerne?

Dansk Guide

03/07 2011 Vivi
Hej.
Jeg ved jo der bor danskere derned.
Har du erfaring med, om man kan hyre en dansk guide dernede?
VH Vivi
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Dansk Vestindien

Hoteller på St Croix, Dansk Vestindien
Rejser til Dansk Vestindien
Denne side er udskrevet d. 3. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.