Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Byways and Highways i det østlige USA

Er du frisk på eventyr, så drej af og kør ned ad de små Byways. De bringer dig gennem noget af det østlige USA´s smukkeste natur,  hyggelige småbyer og historiske perler. Vi har valgt en række Byways, der hver for sig sikrer jer ekstra oplevelser undervejs.

Under hver Byways kan du se vores forslag til de kør-selv-rundrejser, hvor du kan tage en afstikker til en af de nævnte Byways. Det kan være en god ide at forlænge de nævnte kør-selv-rundrejser med 1 dag eller 2, hvis du skal have mest mulig ud af de ekstra oplevelser.

6 udvalgte Byways & Highways i det østlige USA

1: Old Kings Highway, Cape Cod, Massachusetts

Cape Cod i Massachusetts
De hundrede år gamle træhuse stråler om kap med hinanden langs ”indersiden” af Cape Cod bugten på vej ud mod selve Cape Cod. Highway 6A, den gamle hovedvej langs kysten, snor sig gennem små byer og samfund, der ligger som historiske perler på en snor langs Old King’s Highway.
Længde: 55 km

Kør-selv-rundrejser:
New Englands Best
New England Explorer


Billeje:
Lej en bil i Massachusetts

2: Mohawk Towpath Byway, New York State

Oplev de smukke landskaber i New York State
Følg Mohawk-floden gennem den centrale del af New York State, den eneste vandvej på tværs af Appalachian Mountains. Forlængelsen vestpå er den berømte Lake Erie Canal, den menneskeskabte kanal, hvor heste tidligere trak skibe gennem kanalens sluser. Historiske byer, frodig natur og lækre skove.

Kør-selv-rundrejse:
Eastern Triangle

Billeje:
Lej en bil i New York State

3: Great Lakes Seaway Trail, Ohio / Pennsylvania / New York State

Lake Eire er gigantisk
Der er storslået udsigt over Lake Erie stort set hele vejen fra Cleveland i Ohio op gennem Pennsylvania til Buffalo ved Niagara Falls i New York State. Vælger I turen langs kysten, bliver I belønnet med hyggelige småbyer med "havudsigt", fyrtårne og måske endda sejlskibe, der vugger blidt på gigantiske Lake Erie.
Længde: 305 km

Kør-selv-rundrejse:
Eastern Triangle

Billeje:
Lej en bil i Ohio, Pennsylvania eller New York State

4: Mohawk Trail, Massachusetts

Mohawk Trail i Massachusetts
Massachusetts’ Highway 2 i det nordvestlige hjørne af staten byder især om efteråret på helt fantastiske farver, når træerne falmer. Men Highway 2 er også resten af året en lækkerbisken med smukke udsigter, hyggelige småbyer med klassisk amerikansk road side-kultur plus flere kunstmuseer.
Længde: 100 km

Kør-selv-rundrejser:
New Englands Best
New England Explorer
New England for livsnydere


Billeje:
Lej en bil i Massachusetts

5: Harriet Tubman Underground Railway, Maryland

Kør igennem de smukke, gamle byer i Maryland
Begrebet “Underground Railway” skal ikke tages bogstaveligt, men er en reference til det netværk af gennemsteder, flygtende slaver brugte for at slippe fri fra deres ejere, inden slaveriet blev ophævet efter den amerikanske borgerkrig i 1865. En historisk tur gennem smukke landskaber og gamle byer.

Kør-selv-rundrejse:
Around the Nations Capital

Billeje:
Lej en bil i Maryland

6: Jacob’s Ladder Trail, Massachusetts

Jacob’s Ladder Trail i Massachusetts
Følger I den gamle U.S. 20 gennem det vestlige Massachusetts vest for storbyen Springfield, kan I se frem til et møde med karakteristiske klipper, store skove, søer og vandfald samt en landevej, der snor sig gennem det kuperede landskab, tilsat hyggelige småbyer med klassisk New England-charme.
Længde: 53 km

Kør-selv-rundrejser:
New England Explorer
New England for livsnydere

Billeje:
Lej en bil i Massachusetts
Denne side er udskrevet d. 7. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/forfatter/troels-vedel-broendby.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.