Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Udvalgte oplevelser i det østlige USA

Vores egne USA-specialister har udvalgt steder i det østlige USA, som er værd at lægge vejen forbi.

Sjov for børn

"Sugar Shark" i staten New York ellerNew England
  1. Besøg Ben & Jerrys første Ice Cream Factory i Waterbury i Vermont, hvor historien om Ben & Jerry, der lærte at lave is på et brevkursus startede. Se også Flavor Graveyard på bakken bag fabrikken, hvor de udgåede smagsvarianter som Holy Cannoli er begravet.
     
  2. Ærkeamerikansk sport - tag børnene med ind og se en NHL ishockeykamp, en NFL fodbold eller en NBA basketballkamp. Her er en intens stemning og sporten suppleres af underholdende konkurrencer, cheerleaders og ikke mindst de klassiske omvandrende popcornsælger.
     
  3. Besøg et “Sugar Shack” i staten New York eller New England i marts/april, når der tappes ahornsaft. Der ligger mange sugar shacks langs landevejene, så stop og smag pandekager med frisk ahornsirup og lav jeres egne slikkepinde. Og husk at I godt kan besøge mere end et!
     
  4. Besøg M&M’s® World på Broadway i New York - tæt på Time Square. Her er et chokolademekka i flere etager med alt inden for M&M’s® verden. gå på oplevelse blandt håndklæder, sengetøj, krus, t-shirts, caps og legetøj - og så naturligvis M&M’s i alle størrelser og farver.

Forkæl jer selv

Bond Street Perfume
  1. Verdens største station Grand Central midt i New York. Kombiner stationens storslåede arkitektur med et eksklusivt måltid på Grand Central Oyster Bar. Og er I ikke til østers, så har Meyer åbnet både restauranten Agern og en deli med ”Danish Dogs”.
     
  2. Tag ud på en vingård ved Niagara Falls og smag jer gennem hvidvin, rødvin og den helt specielle Icewine. Druerne håndplukkes, når temperaturen falder til -8, presses med det samme, og så har man en rigtig vinperle. Husk at gøre plads i kufferten til et par smagsprøver.
     
  3. Fisken eller hummeren er så frisk, at den næsten spræller på tallerkenen, når den indtages i New England. Og den smager allerbedst, når den serveres på terrassen til en af de mange restauranter, der ligger med udsigt over Atlanterhavet.
     
  4. Bond Street Perfume’s duftkollektion er bygget op om New York med navne som Park Avenue og Chinatown. Besøg butikken i 9 Bond Street i New York’s NoHo distrikt - North of Houston Street - en oplevelse for lugtesansen.

Naturoplevelser

Kanotur i New England
  1. Se Brooklyn i øjenhøjde fra en cykel, så I kan komme hurtigt rundt og stoppe, hvor I har lyst. Og når I bliver sultne, så stil op i køen til Grimaldi, der laver rigtig gode pizzaer. Med i turen får I det imponerende syn af Manhattans skyline, når I kører over East River på Brooklyn Bridge.
     
  2. Tag ud på landet omkring Lancaster, hvor Amish-folket bor. Oplev en af deres besøgsgårde og se, hvordan de driver landbrug som i gamle dage eller tag en tur med en Amish-hestevogn og hør om deres livsstil fortalt af en Amish beboer.
     
  3. Skøn løbetur rundt i Central Park Tag løbesko og tøj med i bagagen og start dagens oplevelser i det grønne. Her er I sikre på at møde andre morgenfriske newyorkere og sammen med dem opleve, hvad den grønne oase betyder for byen og dens livsstil.
     
  4. En hvalsafari ud for New Englands kyst er en fascinerende oplevelse. Området i det nordøstlige hjørne af USA havde i mange år hvalfangst som et af deres vigtigste erhverv, og i Nantucket kan I på Whaling Museum høre hele historien om hvalfangst og dens betydning for New England.
     
  5. Nyd en kanotur og følg med strømmen ned ad det lokale vandløb i New England. Tiden og kanoen bare driver afsted, mens I  flyder under de mange overdækkede broer - og det bedste er, at I på bedste amerikanske vis bliver samlet op og kørt tilbage til udgangspunktet sammen med kanoen.
     
  6. Se Washington D.C. blomstre om foråret, når de japanske kirsebærtræer står i blomst. Så er byen som en stor, lyserød sky, og et af  de bedste steder at nyde foråret og farverne, er området omkring Washington Monument.
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/norge/krydstogt/liste/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.