Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Vinområder i det vestlige USA

Det vestlige USA er kendt for sine mange spændende vinområder, så læg vejen forbi et eller flere af de mange wineries og smag vinen, hvor den produceres. Her kan I mærke den omsorg og kærlighed de mange familiedrevne wineries har til vinen, og er det omkring frokosttid kan det kombineres med en picnickurv, så besøget bliver til en rigtig god oplevelse.

1: Russian Valley, Sonoma

Porter Creek i det vestlige USA
Russian Valley i Sonoma er kendt for en flot og varieret produktion af Pinot Noir og Chardonnay. Placeringen tæt på Stillehavet og det bakkede landskab giver mikroklimaer, der giver produktionen fra hvert winery sin egen karakter.

Besøg Porter Creek, der ud over pinot og chardonnay også har en god zinfandel.

2: Santa Ynez Valley, Santa Barbara County

Sunstone Vineyards & Winery
Vindyrkningen her går tilbage til 1800-tallet og de spanske missionærer, men området er i dag mere kendt for Solvang og filmen Sideways. Området emmer af atmosfære med smukt landskab, utallige wineries og gode spisesteder.

Besøg Sunstone Vineyards & Winery, der producerer en forrygende Merlot.

3: Murphys, Calaveras County, Californien

Besøg Four Winds Cellar
Et af de mindre kendte vinområder ligger omkring byen Murphys tæt på Yosemite. Her er der en række mindre og familiedrevne wineries, hvis tastingrooms præger byens hovedgade, men besøg i stedet det lokale winery, da det er her I mærker stoltheden over produktet.

Besøg Four Winds Cellar med en picnickurv og nyd udsigten - og vinene.

4: Walla Walla Valley, Washington

Vinmarker i Californien
Dybt inde i Washington mod grænsen til Oregon og Idaho ligger Walla Walla Valley, et af de nyere vinområder i det vestlige USA. Området har en rig landbrugsproduktion, der for 20 år siden blev udvidet med vinproduktion - specielt med fokus på Cabernet Sauvignon.

Besøg Canoe Ridge Vineyard med tasting room i byens gamle remise.

5: Wilmamette Valley, Oregon

Vinområde i Oregon
Dalen er med 500 wineries det største vinområde i Oregon, og beskyttet af Coastal Range giver det kølige klima de bedste betingelser for Pinot Noir. Området har også en stor osteproduktion, der kan nydes med den lokale vin.

Besøg Red Ridge Winery, der ud over vin også har egen produktion af olivenolie og lavendel.

6: Columbia Gorge, Oregon

WyEast Winery
Langs Columbia River ligger mere end 30 vingårde, der i de smukkeste omgivelser mellem flod og bjerge producerer nogle af de bedste vine fra Oregon. Klimaet langs Columbia River er fra varm, tør ørken i øst til kølig, fugtig i vest og variationen afspejler sig i vinproduktionen.

Besøg WyEast Winery og nyd vinen sammen med den uovertrufne udsigt fra terrassen.
Denne side er udskrevet d. 28. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/toscana/montegonzi-cavriglia/borgo-di-fontebussi-sommerferie.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.