Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Find Distinguished Inns i

Distinguished Inns - Maine

Distinguished Inns i Maine

Distinguished Inns i Maine
Nedenfor er der nogle eksempler på de Distinguished Inns, som I kan bo på i Maine. I alt er der 350 Distinguished Inns over hele USA.

Ring til en af vores rejsespecialister på 70 11 60 11 og få inspiration og hjælp til oplevelser på Distinguished Inns.

Blair Hill Inn - Ægte luksus og gæstfrihed

Blair Hill Inn - Ægte luksus og gæstfrihed

Det eksklusive Blair Hill Inn troner majestætisk mod den blå himmel i det, der tidligere var en stor ejendom på ikke mindre end 810 hektar og ligger smukt placeret med en imponerende udsigt over Moosehead Lake og de omgivende bjerge, lige så langt øjet rækker.

Blair Hill Inn er opført i 1891 oven på tykke stenmure og troner stolt over det omgivende landskab i den prægtige park, der er som skabt til ro og fred i de karakteristiske Adirondack havestole med den storslåede udsigt over Moosehead Lake. Her er fortidens elegance smukt afstemt med nutidens design som et gennemgående træk i alle de store, lyse og nænsomt restaurerede værelser. Utallige vinduer lukker om aftenen den svale brise ind, og sammen med den smukke cocktail lounge og den charmerende veranda er der skabt de perfekte rammer om afslutningen på endnu en dag i det skønne Maine.

  • 8 elegante luksusværelser med friske blomster og kaminer
  • Imponerende udsigt over Moosehead Lake fra alle værelser
  • Storslået gourmetmorgenmad
  • Kreativ 5-retters middag med råvarer fra egen have og drivhus og fra Maines bedste gårde og fiskere
  • Om sommeren tilberedes maden på en brændefyret Aztec-grill, der er køkkenets varemærke

Pris pr. værelse pr. nat fra 325 USD 

Ullikana & A Yellow House - Førsteklasses udsigt

Ullikana & A Yellow House - Førsteklasses udsigt

Ullikana ligger lidt tilbagetrukket og er et utrolig romantisk fristed med udsigt over havnen og søsterhotellet A Yellow House, der blot ligger få skridt derfra. Både Ullikana og A Yellow House er to af nogle ganske få tilbageværende oprindelige bindingsværkshuse fra 1800-tallets Bar Harbor.

Ullikana ligger kun få minutters gang fra centrum af byen og er med sin placering et perfekt åndehul fra hverdagens stress og jag, og hvor I vil nyde stor gæstfrihed. Her kan I sidde i fred og ro i den hyggelige have eller på terrassen, nyde en kop kaffe og se på livet i havnen og hummerbådene komme ind fra fiskeri. Det er også på terrassen, at den overdådige morgenmad serveres. Både Ullikana & A Yellow House er historiske steder og begge har gjort meget ud af deres interiør med kunst som en vigtig del.

  • 16 dejlige værelser med privat bad, enkelte med pejs og andre med veranda med udsigt over havnen
  • Morgenmad serveret i skønne omgivelser på terrassen med udsigt over havnen
  • Eftermiddagslækkerier på terrassen

Pris pr. værelse pr. nat fra 195 USD 

Inn at Bay Ledge - The Eden of New England

Inn at Bay Ledge - The Eden of New England

Med de tårnhøje fyrretræer som baggrundskulisse klynger Inn at Bay Ledge sig i bogstaveligste forstand til klipperne på Mt. Desert Island, også kaldet "The Eden of New England", og så er der under 10 m til klippekanten!

Til gengæld har alle værelser udsigt over bugten, og udsigten over Frenchman Bay er uovertruffen! I kan også nyde udsigten og den spektakulære kystlinje fra den pragtfulde veranda med komfortable kurvemøbler. Og hvis I kan løsrive jer fra dette vidunderlige scenarie, er det muligt at tage en dukkert i poolen, slappe af i en hængekøje eller tage en vandretur langs den private strand. Inn at Bay Ledge er bygget i 1900-tallet og udstråler en charmerende og landlig atmosfære. Alle værelser er smukt indrettet med antikviteter, det fineste sengelinned og gode senge. Her er desuden et skønt ildsted flankeret af franske døre med panoramaudsigt over Frenchman Bay. Tættere på naturen kan man ikke bo.

  • 8 smagfuldt indrettede værelser med udsigt over Frenchman Bay
  • Overdådig gourmetmorgenmad serveres daglig i spisestuen med udsigt over bugten
  • Eftermiddagste og forfriskninger på verandaen

Pris pr. værelse pr. nat fra 175 USD 

Inn at Sunrise Point - Luksus ved havet

Inn at Sunrise Point - Luksus ved havet

Inn at Sunrise Point ligger utrolig naturskønt og ugenert i vandkanten med en spektakulær udsigt over havet og tilbyder sine gæster al den luksus, man kan forestille sig. Forkælelsen er absolut i højsædet og så ligger den skønne by Camden blot fem minutter herfra.

På Inn at Sunrise Point sover I roligt i den friske havluft til akkompagnement af de blide bølgeskvulp uden for jeres vindue. I vågner til den smukke solopgang over Penobscot Bay, før I indtager den pragtfulde morgenmad, der serveres i de solbeskinnede lokaler med udsigt over vandet. Senere kan I slappe af i det flotte bibliotek med et godt glas vin og se måneskinnet over bugten. Inn at Sunrise Point er en smukt restaureret Maine sommerbolig, hvor I kan vælge mellem at bo i de smagfuldt indrettede værelser i hovedbygningen, i en af de romantiske luksushytter i vandkanten eller i den store suite i højde med trækronerne. Uanset hvad I vælger, er her alt for den kvalitetsbevidste rejsende - romantik, luksus og elegance.

  • 9 luksusværelser og hytter med havudsigt, kamin, gratis internet m.m. og egen veranda
  • Overdådig 3-retters morgenmad bestående af lokale Maine-specialiteter serveret i smukke omgivelser og med udsigt over bugten
  • Eftermiddagsforfriskninger
  • Bar
  • Finere restauranter og god lokal seafood i nærheden

Pris pr. værelse pr. nat fra 320 USD 

Hawthorne Inn - tidløs og afslappet elegance

Hawthorne Inn
Hawthorne Inn
Camden er en lille perle uden lige på Maines østkyst, smukt beliggende i en naturskøn vig, der om sommeren blomstrer op med et fantastisk maritimt liv.

Hawthorne Inn er bygget i den charmerende victorianske stil i 1894 og udstråler en tidløs og afslappet elegance med dets majestætiske tårnværelse og den smukke have med udsigt til byens lille havn. Både Hawthorne Inn og Camden er noget helt særligt om sommeren, hvor byen vågner op af vinterens tornerosesøvn og byder sine gæster velkommen. Mange bruger Hawthorne Inn som base for udflugter til bl.a. Boston, Salem og Plymouth og de nærliggende strande, men her lægges i høj grad også op til ren afslapning, romantik og forkælelse uden hverdagens stress og jag.
 
  • 9 romantiske og individuelt indrettede værelser med en nænsom blanding af traditionel indretning og moderne bekvemmeligheder.
  • Flere værelser har himmelseng, jacuzzi, gaspejs og egen veranda eller terrasse med udsigt til havnen i vinterhalvåret.
  • 2-retters morgenmadsbuffet bestående af frisk frugt, pandekager og andre lune retter ledsaget af dampende varm kaffe serveres daglig på terrassen om sommeren og i den solrige spisestue eller det hyggelige bibliotek om vinteren.
  • Frugt, vand, kaffe, te og varm kakao står til gæsternes rådighed hele dagen.

Pris pr. værelse. pr. nat fra 130 USD

Dockside Guest Quarters - Det maritime og autentiske Maine

Dockside Guest Quarters - Det maritime og autentiske Maine

The Dockside er et helt specielt sted, som på fornemmeste vis indfanger essensen af Maines Atlanterhavskyst med naturlig skønhed, overvældende gæstfrihed, storslået udsigt og mulighed for både afslapning og aktiviteter. Midt i al denne herlighed ligger Dockside Guest Quarters i første række mod havet.

Dockside Guest Quarters ligger helt unikt placeret på en privat halvø med udsigt over York Harbor og Atlanterhavet. Hovedbygningen, en klassisk New England-bolig, er smukt indrettet med antikviteter og maritim kunst. Rundt om bygningen er der en stor veranda, der indbyder til afslapning i den karakteristiske gyngestol med en god kop kaffe, mens man nyder den storslåede udsigt over havneområdet. Indkvartering kan ske i flere forskellige bygninger ud over hovedbygningen langs havet i forskellige værelsestyper. Alle er smagfuldt og individuelt indrettet med panoramaudsigt over havet og egen terrasse. Her er rig mulighed for aktiviteter - her er uberørte strande, gode vandrestier, golf, bådudlejning, kunstgallerier og antikvitetsforretninger.

  • 25 maritimt indrettede værelser med panoramaudsigt over Atlanterhavet
  • Morgenmad i naturskønne omgivelser
  • Frokost eller middag på verandaen med udsigt over York Harbor - en helt speciel oplevelse med havudsigt fra alle borde
  • Omfattende vinkort
  • Hyggelig bar med mulighed for mindre måltider og drikkevarer

Pris pr. værelse pr. nat fra 148 USD 

Ring og få hjælp til at planlægge jeres ferie på Distinguished Inns

Ring til vores rejsespecialister på 70 11 60 11 og få inspiration og hjælp til oplevelser på Distinguished Inns.

Gå til forsiden for Distinguished Inns
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/frankrig/korsika/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.