Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Find Distinguished Inns i

Distinguished Inns - Washington State

Distinguished Inns i Washington State

Distinguished Inns i Washington State
Nedenfor er der nogle eksempler på de Distinguished Inns, som I kan bo på i Washington State i det vestlige USA. I alt er der 350 Distinguished Inns over hele USA.

Ring til en af vores rejsespecialister på 70 11 60 11 og få inspiration og hjælp til oplevelser på Distinguished Inns.

Colette's Bed & Breakfast - Romantik og storslået natur

Colette's Bed & Breakfast - Romantik og storslået natur
Colette's Bed & Breakfast er et sandt paradis for romantikere, blomster- og naturelskere. Den lille B&B ligger i de skønneste naturomgivelser, man kan tænke sig, og den mere end 50 år gamle, landskabelige have er helt kapitel for sig.
Her er forkælelse for alle pengene og alle sanser. Lige fra man om morgenen står op til det veltilberedte, overdådige og velduftende morgenbord og til man træder udenfor, hvor alle sanser kommer på overarbejde. Smukt placeret på den 5 ha store grund ligger Colette's Bed & Breakfast placeret mellem de majestætiske Olympic-bjerge og det billedskønne Strait of Juan de Fuca. Dette unikke område er porten til Olympic National Park, den vidunderlige kystlinje med den kraftige brænding, de velplejede strande og en udsigt, der kan tage pusten fra enhver. For ikke at tale om den farverige og frodige have, der er kendt og rost viden om. Et helt lille paradis i sig selv, som kalder på ro og fordybelse.
 
  • 5 store, romantiske luksussuiter med pejs, jacuzzi og panoramaudsigt over havet. 
  • Daglig flerretters gourmetmorgenmad kreeret af husets kok, som indtages til den imponerende udsigt over Strait of Juan de Fuca og San Juan Islands.

Pris pr. person i dobbeltværelse fra 147 USD.

Shelburne Inn & China Beach Retreat - historiske omgivelser

Shelburne Inn & China Beach Retreat - historiske omgivelser
Shelburne Inn blev etableret i 1896 og har derfor en lang og sjov historie bag sig, hvor mange gennem tiden har overnattet i de charmerende omgivelser. Oprindelig var her blot tale om en enkelt bygning, men i 1911 besluttede man sig for at udvide ved at flytte bygningen over vejen til en anden bygning, og således blev pladsen udvidet til det dobbelte.
Historien er speciel og det samme er indretningen. Restauranten er smukt indrammet af gamle vinduer med blomsterrige glasmosaikker, og her er fyldt med antikviteter. Restauranten og pubben har ofte levende musik, og det omfattende vinkort med kvalitetsvine har opnået international anerkendelse. Læg dertil en flot omtale i Martha Stewarts Living-magasin og man begynder allerede at glæde sig til et ophold her. Og så er her kun kort afstand til så store naturoplevelser som Stillehavskysten, Cape Disappointment State Park og de to mere end 100 år gamle fyrtårne. De perfekte omgivelser til at samle appetit til en god middag i de hyggeligste rammer.
 
  • 18 store og individuelt indrettede værelser og suiter, heraf flere med egen balkon eller terrasse.
  • Regional gourmetmorgenmad med sæsonens bedste lokale råvarer.
  • Morgenmad, frokost og middag i restauranten og pubben med anerkendte vine, specialøl og spiritus.

Pris pr. person i dobbeltværelse fra 86 USD.

Carson Ridge Luxury Cabins - i skovens dybe, stille ro...

Carson Ridge Luxury Cabins - i skovens dybe, stille ro...
"Most Romantic Inn" og "Best in the West" er blot et par af prædikaterne på Carson Ridge Private Luxury Cabins og det er fuldt fortjent. Her er rig mulighed for at slappe af og lade op i egen privat hytte i de skønneste naturomgivelser.
Privatliv, romantik og store naturoplevelser bør være overskriften på et ophold på Carson Ridge Private Luxury Cabins. Her er 10 luksuriøst indrettede hytter med bl.a. håndskårne senge af det rå tømmer, mini-kitchenette, tv, højt til loftet og tilsvarende store panoramavinduer med udsigt til den spektakulære Columbia River Gorge. Læg dertil egen privat terrasse, mulighed for at nyde et glas champagne foran den knitrende ild i pejsen, en tur i spaen, en gang massage, en spadseretur i den landskabelige have eller en tur til et af områdets mange vandfald og idyllen er fuldkommen.
 
  • 10 dejlige hytter i en skøn kombination af rustik indretning og moderne faciliteter.
  • Stort morgenmadsudvalg af bl.a. varme retter som fx crème brulee french toast og oste- og tomatquiche samt lettere retter som hjemmelavet granola, friskbagt brød og årstidens frugt
  • Rig mulighed for udendørs aktiviteter hele året.

Pris pr. person i dobbeltværelse fra 141 USD.

Ring og få hjælp til at planlægge jeres ferie på Distinguished Inns

Ring til vores rejsespecialister på 70 11 60 11 og få inspiration og hjælp til oplevelser på Distinguished Inns.

Gå til forsiden for Distinguished Inns
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.