Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Find Distinguished Inns i

Distinguished Inns - Californien

Distinguished Inns i Californien

Distinguished Inns i Californien
Nedenfor er et par eksempler på de Distinguished Inns, som I kan bo på i Californien. I alt er der 350 Distinguished Inns over hele USA.

Ring til en af vores rejsespecialister på 70 11 60 11 og få inspiration og hjælp til oplevelser på Distinguished Inns.

Glendeven Inn

Glendeven Inn
Ægte landlig charme i naturskønne omgivelser
Glendeven Inn er indbegrebet af charme, hygge, fred og ro i de mest vidunderlige omgivelser. Den smukke beliggenhed med den skønne blomsterhave, de bølgende enge med græssende lamaer og fritgående høns kombineret med udsigten til Stillehavet kan tage pusten fra enhver.

Stedet emmer af romantik og historie fra en svunden tid og ligger da også kun to minutter syd for den historiske landsby Mendocino. Glendeven blev opført i 1867 og består af flere bygninger i den så hyggelige landlige stil med pejs, og hvor der serveres frisk æg til morgenmaden hver morgen. Her er dejlige, ugenerte terrasser og balkoner med udsigt over den velplejede have, der kan nydes året rundt, og fra Glendeven Inn udgår der flere gode vandrestier til bl.a. de bagvedliggende bjerge, stranden, Stillehavet og den omgivende statspark. Derudover har Glendeven Inn sin egen vandresti til Fern Canyon langs Little River. Rammerne om den romantiske ferie krydret med store naturoplevelser, god mad og ikke mindst de skønneste lokale 45+ vine fås næppe meget bedre.
 
  • 10 dejlige dobbeltværelser og 4 mindre boliger med plads til op til 6 personer
  • 3-retters varm gourmetmorgenmad - inkl. lunt - på værelsethver morgen
  • 4-retters vinmiddag to gange om ugen
  • Kaffe, te og lækkert hjemmebag i loungen hver dag
  • Vin og hors d'oeuvres i Wine Bar(n) hver aften

Pris pr. værelse pr. nat fra 160 USD.

Simpson House Inn - Historisk atmosfære

Simpson House Inn - Historisk atmosfære
Har I altid drømt om at bo som de gjorde i filmen "Borte med Blæsten"? Så skal I unde jer et ophold på det elegante Simpson House Inn i Santa Barbara, der er som taget ud af filmen.

Uanset om I bor i hovedbygningen fra 1874 eller i et af husene i haven, er her store senge, tunge lænestole og smukke, gamle lamper. Og så bor I oven i købet nær Santa Barbaras gamle bydel og kun en kort tur med sporvognen fra havet. Her er rig mulighed for enten at slappe af og nyde det eller udforske det spændende område til fods eller måske med bil og tage en tur i det nærliggende californiske vinområde.
  • Det eneste bed & breakfast, som er tildelt ”5 Diamonds” i USA
  • 15 smukt indrettede værelser med pejs og whirlpool
  • Gourmetmorgenmad på værelset, i haven eller i spisestuen
  • Hver aften buffet med hors d'oeuvres og vine
  • Gratis lån af cykler

Pris pr. værelse pr. nat fra fra 230 USD.

Carter House Inns - Romantik og storslået natur

Carter House Inns - Romantik og storslået natur

Carter House Inns er det nordlige Californiens førende inn og består af tre storslåede victorianske bygninger langs Humbolt Bay i Old Town Eureka. Den smukke beliggenhed, luksuriøse indkvartering og de overdådige middage på stedets Restaurant 301 fås næppe meget bedre.

Et ophold på Carter House Inns er det perfekte udgangspunkt for udflugter til de gigantiske redwoodskove, den forrevne Stillehavskyst, de uberørte strande og alle de andre undere langs det nordlige Californiens Stillehavskyst. De smukke værelser og servicen er uden sammenligning, og det prisvindende køkken arbejder med lokale økologiske produkter, friske krydderurter og grønsager, der høstes daglig fra den omfattende køkkenhave. Her produceres også egen vin under navnet Carter Cellars og Envy-vine med begrænset produktion af bl.a. merlot fra nogle af de ypperste vingårde i Napa. Rammerne er sat for romantikere og vinelskere.

  • 11 charmerende og flot indrettede værelser
  • Restaurant 301 er en af det nordlige Californiens bedste restauranter
  • Overdådig morgenmad
  • Romantisk luksusmiddag med tilhørende udsøgte vine
  • Vinforretning med 3.880 vine og e-vinshop

Pris pr. værelse pr. nat fra 179 USD 

Sea Rock Inn - Panoramaudsigt til Stillehavet

Sea Rock Inn - Panoramaudsigt til Stillehavet

Sea Rock Inn er en af de få inns i Mendocino, der har havudsigt fra alle boliger på bjergsiden. Fra suiten eller hytten kan I opleve den uspolerede skønhed langs Mendocino-kysten med den skønneste panoramaudsigt over Stillehavet og de dramatiske, forrevne klipper i Mendocino Headlands State Park.

Sea Rock Inn er det perfekte tilflugtssted for jer, der ønsker fred og ro i pagt med naturen. I bor her i noget af det smukkeste natur, man kan forestille sig med højt til himlen og en ubrudt horisont, så langt øjet rækker. I kan strække benene i de farverige haver, krybe sammen ved den knitrende ild eller blot slappe af på jeres private veranda og nyde den vidunderlige solnedgang over Stillehavet. Her er gode vandrestier i nærheden, mulighed for at sejle kajak på havet og floderne, kanosejlads og mange andre udendørs aktiviteter. Vil I slutte dagen af med en gourmetmiddag, er der kun få minutters kørsel til nærmeste restaurant og den charmerende by Mendocino med specialforretninger og attraktioner.

  • 11 fantastisk smukt beliggende suiter og hytter med panoramaudsigt
  • Overdådig morgenmadsbuffet med ny slags quiche hver dag, æg, yoghurt, friskbagt brød, juice, frugt m.m.
  • Efter ankomst mulighed for at slappe af med et godt glas lokal vin

Pris pr. værelse pr. nat fra 179 USD 

Applewood Inn - Middelhavsidyl, god mad og udsøgte vine

Applewood Inn - Middelhavsidyl, god mad og udsøgte vine

Applewood Inn ligger i de skønneste, grønne omgivelser, man kan tænke sig, omgivet af de tårnhøje redwoodtræer lige i hjertet af Sonomas Russian River Valley. Dalen er især kendt for sin vinfremstilling på Pinot Noir og Chardonnay-druer, og vinene kan naturligvis smages i restauranten.

Restauranten på Applewood Inn er prisbelønnet og fik i 2011 tildelt en enkelt stjerne i Michelin. Den romantiske restaurant har derudover en smuk udsigt over gårdhaven og de gigantiske redwoodtræer. Den skønne gårdhave er fyldt med pudsige statuer, krukker og fontæner omgivet af de charmerende bygninger med tegltage i bedste middelhavsstil og villaer med stuk. Sammen med de overdådige frugtplantager og køkkenhaver, der sommeren igennem bidrager til restaurantens varierede menukort, er her skabt en atmosfære af en "Gentleman's Farm". Applewood Inn ligger blot få minutters kørsel fra vingårdene i Napa og Sonoma Valley, Sonomakysten og Armstrong State Redwood Reserve.

  • 19 dejlige værelser med udsigt til de grønne omgivelser
  • Stort morgenbord
  • Prisbelønnet restaurant med en stjerne i Michelin 2011
  • Middelhavs inspirerede middagsretter med tilhørende vine fra Sonoma Valley

Pris pr. værelse pr. nat fra 200 USD 

The Wine Country Inn - Wellness, lækkerier og forkælelse

The Wine Country Inn - Wellness, lækkerier og forkælelse

Familien Smith har i mere end 30 år og tre generationer budt gæster velkommen til dette lille stykke paradis på jord. The Wine Country Inn er en fredelig og skjult oase, naturskønt beliggende lige i hjertet af Napa, Amerikas centrum for udsøgte vine og finere madlavning.

The Wine Country Inn ligger i smukke, grønne omgivelser, og man mødes af varme og hjertelighed lige fra det øjeblik, man træder ind ad døren. Læg dertil duften af nybagt granola eller aften-cookies og rammerne om en uforglemmelig oplevelse er sat. Tilføjer man så yderligere de store, dejlige værelser med antikviteter, panoramaudsigt over vinmarkerne, frodige haver, swimmingpool i solrige omgivelser, varme bade og massage, så forstår man, hvorfor det kan være så svært at tage herfra. Men for de der gør, står personalet gerne til rådighed med gode turforslag. Sidst på dagen mødes alle med værterne og udveksler oplevelser over et godt glas vin og hjemmelavede lækkerier.

  • 29 individuelt og smagfuldt indrettede værelser og luksushytter
  • Gourmetmorgenmad/buffet med forskellige æganretninger, frisk frugt, hjemmelavet granola, nut-breads og den sjove bagel-/vaffelbar
  • Lækkerier efter egen opskrift og gode lokale vine hver eftermiddag
  • Shuttle service til en af egnens 12 gode restauranter

Pris pr. værelse pr. nat fra 340 USD 

Washington Square Inn - Europæisk charme og romantik

Washington Square Inn - Europæisk charme og romantik

Washington Square Inn ligger lige i hjertet af San Franciscos legendariske North Beach og minder i charme og udstråling mest om et lille europæisk hotel. Det pulserende North Beach-kvarter er for nylig kåret blandt de 10 bedste kvarterer i USA, bl.a. på grund af de smukke omgivelser.

Fra det lille historiske hotel er der en fantastisk udsigt over Coit Tower, Russian Hill, Washington Square Park og Cathedral of Saint Peter & Paul. Og så ligger hotellet blot en kort køretur eller en god gåtur fra nogle af de mest berømte seværdigheder i San Francisco. Læg dertil de romantiske værelser, europæiske antikviteter, tv, lækre badekåber og eget bad. Enkelte værelser har nogle særdeles charmerende karnapper med siddepladser, andre en hyggelig atmosfære med pejs. De perfekte rammer er sat om et uforglemmeligt ophold, hvad enten det drejer sig om forretning eller ferie.

  • 15 romantiske og flot indrettede værelser med eget bad
  • Trådløst internet u/b
  • Den overdådige morgenmad, der enten serveres på værelset eller i lobbyen, består bl.a. af friskpresset juice, frisklavet kaffe, te, muffins, croissanter, bagværk, frisk frugt og yoghurt
  • I weekender desuden røget laks og bagels
  • Eftermiddagste
  • Vin og hors d'oeuvres om eftermiddagen

Pris pr. værelse pr. nat fra 191 USD 

Old Monterey Inn - Engelsk charme og hygge

Old Monterey Inn - Engelsk charme og hygge

Midt i en fantastisk have på en fredelig bjergside i Monterey ligger Old Monterey Inn omgivet af smukke, gamle egetræer. Den charmerende engelske Tudor Inn fra 1929 udstråler ved første øjekast varme og romantik og indtrykket forstærkes kun, når man træder ind ad døren.

På Old Monterey Inn er der kræset om hver en detalje og kvaliteten er i højsædet. Alle værelser har en skøn udsigt over haven og er særdeles flot indrettet i varme farver med kvalitetsmøbler og romantiske senge. Også forkælelsen er i højsædet, hvor den daglige gourmetmorgenmad serveres på sengen, hvis man ønsker det, i den dejlige spisestue eller, hvis vejret tillader, i den blomsterrige have. Old Monterey Inn har af flere ansete magasiner fået megen ros for deres høje service og kvalitet, så ethvert ophold her er en oplevelse i sig selv.

  • 10 værelser af forskellig størrelse med kamin, spa, bad og aircondition, enkelte med terrasser
  • Stor daglig gourmetmorgenmad
  • Vin og hors d'oeuvres om aftenen
  • Portvin og frisk frugt

Pris pr. værelse pr. nat fra 219 USD  

The Inn on First - Fantastisk morgenmad som ingen andre steder

The Inn on First - Fantastisk morgenmad som ingen andre steder

Denne historiske inn ligger centralt placeret i downtown Napa, blot få minutters gang fra butikker, vingårde og fantastiske restauranter. Her er dejlige, store værelser, en skøn have og en unik og kreativ hjemmelavet morgenmad, der hele tiden skifter, så man aldrig vil opleve at få det samme to dage i træk.

Værelserne på The Inn on First er individuelt indrettet og har internet, kamin, jacuzzi og eget bad. Morgenmaden her er det centrale omdrejningspunkt. Køkkenchefen har lagt sig i selen og serverer den ene unikke og kreativt fremstillede morgenmad efter den anden med sine mere end 100 morgenmadsopskrifter. Og der er flere på vej… Morgenmaden er bestemt utraditionel og byder bl.a. på morgenmadslasagne, omelet corn dogs, hjemmelavede nudler med pocherede æg, velsmagende suppe med prosciutto og løgdampede boller! Så er man glad for god og veltillavet morgenmad, er dette lige stedet!

  • 10 rummelige værelser med bl.a. jacuzzi og kamin
  • Spændende, moderne californisk morgenmad
  • 2-retters morgenmad, den ene bestående af hjemmelavet granola, hjemmelavet bagværk, økologisk frugt, bær og yoghurt. Den anden er en uforudsigelig, unik og finurlig kreation, der gør, at gæsterne vender tilbage igen og igen.

Pris pr. værelse pr. nat fra 200 USD 

Dunbar House - Romantik i historiske omgivelser

Dunbar House - Romantik i historiske omgivelser

At træde ind ad døren til Dunbar House er som at rejse tilbage i tiden. Dunbar House stammer fra 1880, hvor husene var smukt indrettet i en afslappende elegance. I denne tidsløse elegance fra en svunden tid ånder alt fred og idyl - de perfekte omgivelser for en afstressende ferie.

Dunbar House ligger blot to timers kørsel øst for San Francisco i dejlige, grønne omgivelser mellem Lake Tahoe og Yosemite for foden af Sierra bjergkæden. Her er der ikke meget, der har ændret sig siden guldgravertiden, og krydser man broen over Murphys Creek, er her både restauranter, gallerier, vingårde, teater og andre aktiviteter. Den smukke, velplejede historiske rosenhave er sammen med de andre omgivende haver ganske enkelt juvelen i dette lille stykke paradis. Her er fontæner i frodige, grønne omgivelser - omkranset af det hvidmalede stakit og ikke mindst de mange ugenerte hyggekroge. En oplagt mulighed for en afslappende eftermiddag med sin yndlingsbog eller til at tage en velfortjent lur i en af de skønne hængekøjer.

  • 5 pragtfulde værelser med tv/dvd-afspiller, køleskab, kamin, aircondition og egen terrasse
  • Vin og lækkerier på værelset daglig
  • Gourmetmorgenmad og egen specialristet kaffe serveret i enten den hyggelige spisestue ved ilden eller i den smukke, gamle have
  • Daglig friskbagte cookies og andet hjemmebag, varm kakao, Rosemary Lemonade og specialiteten - den hjemmelavede Mustard Sage Country Sausage

Pris pr. værelse pr. nat fra 199 USD 

McCaffrey House - Charmerende mountain lodge

McCaffrey House - Charmerende mountain lodge

Den hyggeligste, lille mountain lodge midt ude i vildnisset... McCaffrey House er en romantisk og fortryllende mountain lodge, smukt beliggende i en stille skovlysning i High Sierra nær Yosemite National Park. Det ideelle udgangspunkt for fred og ro i harmoni med naturen.
 
McCaffrey House er bygget af det nuværende værtspar, Stephanie og Michael McCaffrey, med det ene for øje at skabe et fristed, der på fornemmeste vis forener luksus, komfort og moderne bekvemmeligheder. Her er store og smagfuldt indrettede fællesarealer med en imponerende samling møbler og kunst, som Stephanie og Michael har bragt med hjem fra deres mange rejser. Her er kræset for det hele. Værelserne er flot indrettet og har bl.a. brændeovn, tv, cd-afspiller, gratis internet, bad og ikke mindst de skønneste håndlavede quilttæpper, fremstillet af Amishfolk. Hele denne idyl ligger smukt omkranset af skoven, hvortil man har en pragtfuld udsigt fra alle værelser.

  • 8 romantiske værelser med bl.a. brændeovn
  • Overdådig landlig morgenmad med frisklavet kaffe, frisk frugt, juice, kartofler, muffins, scones, æg, quiche og meget mere
  • Om sommeren serveres morgenmaden på den dejlige terrasse, der omgiver lodgen
  • Gratis internet og parkering

Pris pr. værelse pr. nat fra 169 USD

Inn at Occidental - a hidden treasure

Inn at Occidental
En skjult skat, der blot venter på at blive udforsket. Inn at Occidental er indbegrebet af romantik, forkælelse og wellnes for krop og sjæl.
Inn at Occidental
Occidental stammer fra 1849 og hed oprindelig "Howard's Station" efter en kriminel dansk sømand, der gemte sig i området efter at have stjålet en militærbåd. I 1876 fik byen dens nuværende navn, og i dag ånder alt igen fred og ro. Og fred og ro er der også på det smukt beliggende og historiske Inn at Occidental med den romantiske have og den klassiske amerikanske veranda med hvide kurvemøbler. Det ideelle udgangspunkt for besøg på områdets mange vingårde og store naturoplevelser, som hver aften rundes af ved ildens knitren i kaminen med et godt glas vin og velsmagende hjemmebag.
 
  • 17 smukt indrettede og charmerende temaværelser og suiter – de fleste med stor whirlpool eller jacuzzi, kamin og egen terrasse eller balkon.
  • Dagen starter i vinkælderens spiselokale med frisklavet kaffe efter gæsternes smag, gourmetmorgenmad, hjemmebag, frisk frugt fra lokalområdet og forskellige lune retter efter kokkens valg - 
  • ...og sluttes hver aften af i dagligstuen med lokale vine, oste og friskbagte cookies efter en oplevelsesrig dag.

Pris pr. værelse pr. nat fra 259 USD.

Ring og få hjælp til at planlægge jeres ferie på Distinguished Inns

Ring til vores rejsespecialister på 70 11 60 11 og få inspiration og hjælp til oplevelser på Distinguished Inns.

Gå til forsiden for Distinguished Inns
Denne side er udskrevet d. 29. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.