Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om USA

Læs mere om rejser til USA

Rejsetips af samme forfatter

En perfekt dag på St. Maarten

Caribisk stemning, spareribs på stranden og lavtgående fly

I forbindelse med et krydstogt var jeg fornyligt en enkelt dag på St. Maarten – det var ikke nok – for hold da helt op hvor jeg synes der er dejligt.
When the boat comes in
When the boat comes in

For mange mennesker?

Jeg blev lidt nervøs da vores kaptajn oplyste at vi var 6 skibe der ville lægge til i St. Maarten på samme dag, men det viste sig ikke at være noget problem. Muligvis fordi jeg valgte ikke at følge strømmen, men i stedet på egen hånd at tage ud til en mindre populær strand.
Philipsburg
Philipsburg

Philipsburg

Jeg startede dagen med at tage en taxa ind til hovedstaden på den Hollandske del af øen, Philipsburg. En lille bitte charmerende by med strand promenade, lækker strand og en hyggelig hovedgade (og så er der vist ikke så meget andet). Der var en pragtfuld caribisk stemning, specielt da jeg kom tilbage om eftermiddagen og der var et band der spillede musik ved strandpromenaden.
Mullet bay
Mullet bay

Mullet bay

Jeg var tidligt på den og byen var ikke helt vågen endnu, så jeg besluttede at smutte videre mod en strand. Det var lettere sagt end gjort. Jeg havde bestemt mig for at tage til Mullet bay beach, fordi den så lækker ud og ligger i nærheden af Maho beach (der hvor flyene lander lige hen over stranden). Men taxa chaufførene ville bare ikke køre mig derud. Hvorfor vil du derud? Der er ikke noget toilet! Den blev smadret ved en orkan for 16 år siden! var nogle af deres grunde til at jeg ikke skulle tage derud, men det var sikkert pga manglende returkunder at de ikke gad. Men jeg var stædig og det lykkedes at finde en flink mand der kunne overtales.

Mullet bay beach var vidunderlig. Ikke overfyldt – dejligt caribisk blåt vand (se øverste billede), dog med ganske meget strøm og ganske rigtigt ingen toiletter, men der var kun 10 min gang hen til Maho beach, hvor der er restauranter osv.
Jeg blev på stranden et par timer, spiste en dejlig frokost bestående af grillede spareribs, salat, ris og bønner hos "Rosie’s Snack"– en rigtig nede på jorden strand ”cafe” og så var jeg klar til flyene på Maho Beach

Maho beach

Det var noget af en oplevelse.
Iflg. taxa chaufføren er der mest action om eftermiddagen. Jeg var der en times tid fra kl 13 og så 5 landinger og 2 afgange. Specielt afgangen da en motherfucker af en flyver startede motorerne var vild – folk på stranden blev fuldstændig sandblæst og væltet omkuld. Der er altså kraft i sådan en maskine.

Så var det tilbage til Phillipsburg og lige nappe en kaffe på strandpromenaden inden turen gik tilbage til skuden.

Seværdigheder
Bountystrande

Kommentarer til rejsetippet om USA

St. Maarten er perfekt ...

10/04 2012 Flemming Johannessen
Jo der er ganske dejligt på St. Maarten, men tilråder man bliver i den sydlige hollandske del af øen...
Den nordlige franske del er som i Frankrig, dyrt, arrogante mennesker, dårlig engelsk og kedeligt.
Philipsburg er helt speciel, een af de få byer hvor man kan bade to min. fra hovedgaden :-) Så hvorfor tage til andre strande? Vandet er lækkert, fin udsigt over bugten og til cruise linerne, god stemning.
Når man ankommer med skib, er det hurtigst og billigst at tage med water taxi frem og tilbage til byen, og så får man lidt ekstra sejlads ud af det :-)
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Besøg Ditte Mikkelsens profilside

Læs mere om rejser til New York

Hoteller i USA
Rejser til New York
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.