Rejser til Everglades

Bestil din rejse nu

Rejser til Everglades

Alligatorernes paradis

Selvom Florida er mest kendt for sine strande og forlystelsesparker, har solskinsstaten også et eksotisk natur- og dyreliv. Det udfolder sig især i Everglades National Park, som du ikke må snyde dig selv for, når du er i Florida. Godt nok er landskabet i Everglades ikke så spektakulært som i de store nationalparker i det vestlige USA, men til gengæld er dyrelivet unikt med de utallige alligatorer som de mest berømte indbyggere.

Rundt i Everglades

Everglades opleves bedst fra den 75 kilometer lange vej gennem parken, der starter ved byen Florida City syd for Miami. Efter 15 kilometer når du frem til besøgscenteret, hvor du kan købe billetter til parken, der er gyldige i syv dage. Besøgscentret er et godt sted at starte, dels for at få aktuel information om parken og dels for at danne sig et indtryk af Everglades og de forskellige naturområder og faciliteter i parken.

Turen gennem Everglades

Den cirka 60 kilometer lange tur gennem Everglades ud til den lille flække Flamingo, parkens eneste by, er et møde med enorme sumparealer, mangroveskov, nåleskov, tæt regnskov og øde sletter. Naturen i Everglades har mange ansigter, og kigger du godt efter, ligger der garanteret en eller flere dovne alligatorer og lurer lige under vandoverfladen. Der er dog ikke noget at være bange for – så længe du bliver på parkens stier. Andre dyr i Everglades er oddere, søkøer, skildpadder, vaskebjørne og den sjældne Florida-panter. Der er i alt seks rastepladser med tilhørende naturstier langs ruten, inden turen ender i Flamingo. Vejen er blind, så du skal samme vej tilbage. Afsæt det meste af en dag til besøget, hvis du vil yde Everglades retfærdighed.

Andre ruter ind i Everglades

Vil du nøjes med en smagsprøve på Everglades, kan du vælge i stedet at køre vestpå ad US 41 fra Miami. Efter 50 kilometer når du lokaliteten Shark Valley, hvorfra der udgår to timers guidede ture i åbne busser. Foretrækker du selv køre, kan du leje cykler på stedet – rundturen er 24 kilometer lang med gode muligheder for at se alligatorer, fugle og andet dyreliv. Du kan også komme ind i parken vestfra, hvor byen Everglades City er udgangspunkt for ture med båd eller kano.

Har du rejst til Everglades?

Skriv dine rejsetips og vind et rejsegavekort på 5.000 DKK. Læs mere her
Klik her for at skrive dine rejsetips

Læs rejsetips fra Everglades

På oplevelsestur i det skønne Florida

Lejet hus i Orlando med egen pool
(Bedømt af 8 personer)
8 kommentarer
18/07 2010: Pia Hedegaard, Odense
9 skønne dage i lejet hus i Orlando (Kissimmee) og efterfølgende 10 dages rundrejse med overnatning i byerne Sarasota, Naples, Key West og Miami Beach.
Se hele rejsetippet

Kys en alligator i Everglades

Fortryllet eller ej...bare sød
(Bedømt af 1 person)

05/07 2010: Simone Søegaard, Odense
Florida er andet end lækre strande. Tag til Everglades og prøv en propelbåd i selskab med tusinder af alligatorer.Efter turen er der show med alligatorer. Du må bare prøve at kysse en sød lille fyr....
Se hele rejsetippet

14 dage i Florida - gid vi havde 14 dage mere!

Delfiner i Sea World
(Bedømt af 14 personer)
11 kommentarer
02/04 2010: Christian Pedersen, Brøndby Strand
I mit rejsetip vil jeg fortælle lidt om hvordan vi oplevede Florida i 14 dage, med alt fra Temaparker, NBA basket til farlige dyr og rumraketter.
Læs hele rejsetippet
Se alle Everglades rejsetips (8)

Kør-selv rundrejser Everglades

Bookmark    Tip en ven
Tip en ven
   Print
Print
FDM travel er medlem af Danmarks Rejsebureau Forening og Rejsegarantifonden, tilmeldt Pakkerejse-Ankenævnet samt indehaver af IATA-licens.FDM travel information:
Rejseforsikring  Om FDM travel  FAQ  Personoplysninger Rejsebetingelser  Sikker internetbetaling  Pressemeddelelser  fdm.dk  Sitemap
Denne side er udskrevet d. 30. juli 2010 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/everglades/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.