Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Florida

  • En af USA's mindst besøgte nationalparker er virkelig et besøg værd

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.16: Jan Kronsell
    Dette rejsetip handler om en af de mindst besøgte nationalparker i USA's 48 sammenhængende stater. Dry Tortugas National Park har kun omkring 60.000 gæster om året.
    Se hele rejsetippet
  • Til træf i Leesburg

    (Bedømt af 1 person)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Havde det været i Danmark, så var dette enorme mc-træf uden tvivl blevet forvist til Lars Tyndskids Mark. Men det er ikke Danmark. Det er Leesburg i Florida, hvor hele midtbyen i forbindelse med afholdelse af ”20TH ANNIVERSARY LEESBURG 2016 BIKEFEST” er forbeholdt bikere og deres mageløse maskiner.
    Se hele rejsetippet
  • Mig & Harley Florida rundt

    (Bedømt af 2 personer)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Vi har hjemsøgt Orlando Premium Outlet og forsynet os med mærkevarer til særdeles attraktive priser. Vi er blevet lænset for masser af dyre dollars i Universal City og Islands of Adventures.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Florida

Bilrundrejse i Florida
Rejsetips indsendt af:
Svar på spørgsmål til ovenstående anbefalinger.
Lyngby
4. april 2012

Bilrundrejse i Florida

At køre bil i USA er en fornøjelse fordi der oftest er rigtig gode veje i uendeligheder, masser af plads, brede vejbaner og store parkeringspladser, og ikke mindst sætter man selv sin dagsorden.
Følgende anbefalinger er baseret på mere end 6 måneders samlet rundrejse i bil i Florida fordelt på 5 ferieture; sidst fra marts 2012.

• Afstande: 1 mil = 1,609344 km

• Benzin pris: Omregning fra benzinpris per gallon til pris per liter= US benzinpris/0,379 (marts 2012 er ca. pris per liter DKK 11)

• Lejebil: I Florida er billeje billig, og det kan det bedst betale sig at bestille bil og fuld forsikring hjemmefra; oftest spares 25% ved billeje og 50% på forsikringen ved bestilling hjemmefra. Jeg anbefaler at man bestiller en hvid/ sølvfarvet ikke rygerbil. Oftest kan det ikke garanteres, men det er en god idé at liste det i kommentarfeltet. Den hvide farve på bilen kan gøre 10-15 graders forskel, når man stiger ind efter en parkering pga. den meget varme sol tæt på ækvator. I mindre biler med bagageklap skal man ved udleveringen passe på og checke, om den faktisk er monteret i bilen, da bagagen ikke er forsikret mod tyveri, hvis bagagen er umiddelbar synlig.

• Navigering: Invester i et rigtig godt vejkort eller en GPS. Det er dyrebare feriedage, og det skaber kun irritation at køre forkert og spilde tid. Turistkort og kort udleveret af biludlejningsfirmaerne er for udetaljerede og uanvendelige til bilkørsel.

• Tankopfyldning. Undlad at køre bilens benzinbeholdning i bund; måske undtaget til sidst inden aflevering hvis lejeaftalen er således. Dels kan der være langt imellem tankstationer, dels anvendes en del benzin til aircondition anlægget, og det er svært for en dansker at beregne hvor meget, og dels er distancer vanskeligere at estimere, fordi man som uvant kører forkert eller ikke kan komme over i den vejside hvor tankstationen ligger uden at køre et par mil mere i hver retning.

• Hastigheder: Selvom der findes vejledende hastighedsbegrænsninger ift. bykørsel, landevej og motorvej er det bedst at følge vejskiltene overalt, da hastighederne aldrig er konstante. Hastigheder overholdes generelt.

• Højre sving: Med mindre det er specifikt skiltet imod, må man dreje til højre for rødt lys efter at have stoppet helt op og orienteret sig. Men check skiltningen, for der er kameraer, der blitzer, hvis man overser skiltet.
• Fodgængere: Selvom der er grøn gå-mand skal fodgængere passe på, for bilister er vant til at de har fortrinsret. Indimellem skiltes direkte, at fodgængeren har fortrinsret, men bilister overser alligevel denne skiltning dagligt. Florida har modsat de fleste andre steder i USA en del fortove; især pga. de mange turister. Cykelstier er også under etablering flere steder.

• Skiltning: Florida er rigtig godt skiltet overalt; måske den bedste skiltning i hele verdenen.

• Vejnavne: Som overalt i USA er de fleste gader/ veje enten syd-nord eller øst-vest gående. Syd-nord hedder avenues og øst-vest hedder streets og er nummererede i rækkefølge. Derudover findes der en hovedvej/gade som kan være en slags nr. 0. Øst herfor vil således være East 1st Street og vest herfor West 1st Street. Og tilsvarende south/ north for avenues. Således fremkommer ”SE 17st” = South East 17th Street. Husnumre følger hvor man er ift. street/ avenue niveau. Er man ved hus 2555 SE 17 Avenue, og der herefter kommer en 26 street på tværs førend næste hus, der findes på 17 Avenue, hopper husnumret til 2605 selvom de to huse er næsten naboer på samme vej. Større gader har udover et nummer også et navn, som i Europa; nogle vejkort anvender kun den ene af betegnelserne, mens den anden måske er på vejskiltet i virkeligheden, hvilket af og til forvirrer. De veje der går på skrå har kun et vejnavn. I Florida opereres også med trecifrede rutenumre svarende til Europaveje. Når man kører ad motorvejen ligger rutenumrene ikke altid i rækkefølge. Afkørsler er nummererede i rækkefølge, men anvendes sjældent i daglig tale. Lægger man hele denne forklaring sammen kan en almindelig adresse således hedde ”14155 SE 23 St Flagler Dr 983”

• Udkørsel fra Miami lufthavn kan være meget forvirrende; her opereres både med farver og tal 1-6 udover almindelige vejnavne og numre. Reelt er det ligegyldigt hvilken vej man kommer ud, for man kan hurtigt skifte retning ved første eller anden afkørsel eller ved kryds.

• Overvågning: Floridas veje er næsten alle videoovervåget på alle distancer. Der fotooptages fra mange vinkler i forbindelse med forbudsskilte; dvs. at man bliver blitzet, hvis man laver et U-drejning et ulovligt sted med bøde til følge, selvom man blot ville over vejen et øde sted f.eks. til en tankstation på den anden side. Det betyder også, at hvis man stopper lovligt et ugeneret sted, går der kun få sekunder førend der er en politi- eller sikkerhedsbil, som spørger om alt er OK.

• Vejskat: De fleste strækninger på motorveje og på omfartsveje i og omkring de større byer er belagt med vejskat. Vejskatten kan undgås, men det kræver dels planlægningstid og dels rigtig meget ekstra køretid, da man i så fald må holde for mange lyskryds. Det kan f.eks. tage 2 timer at krydse Miami fra syd til nord på lokalveje. Man kan sammen med udlejningsbilen købe et Sun-pass – at sammenligne med en dansk bro-bizz, hvor man opkræves et startgebyr og betaler restancen efterfølgende ved aflevering af bilen. Sun-pass er ifølge forespørgsel ved udlejningsbureauet samlet lidt dyrere, men giver en fleksibilitet idet der findes afkørsler, f.eks. i vest Miami, man kun kan benytte med Sun-pass og desuden vejbaner, som man kun må bruge med et Sun-pass. Undertegnede har valgt ikke at køre med Sun-pass. Hyppigst opkræves der skat for hver kort distance per gang ca. $0,75 - $1,5. Hav derfor $30 med i $1 sedler til den første uge og $20 i $1 per efterfølgende ferieuge. Næsten alle opkrævningssteder kan veksle, men bagvedkørende biler kan blive irriterede over den ekstra ventetid. Man skal direkte bede om kvittering hver gang for at få en udleveret manuelt. ”Turnpike” er en ren betalingsmotorvej fra nord til syd Florida; her findes et billetsystem til vejskatopkrævning, hvor man på nogle længere distancer betaler samlet. Turen fra Orlando til Miami koster på ”Turnpike” i vejskat ca. $20 enkelt vej.

• Transporttid: Generelt skal du beregne lidt længere tid end angivet i diverse online guider dels fordi du er uøvet billist i Florida, dels fordi det tager tid at parkere, og dels fordi der kan være langt fra parkeringspladsen til selve indgangen (i Disney kan der f.eks. være ½ time fra P til parkindgang). OBS: Google maps og andre vejvisere angiver transporttiden fra Miami til Key West til godt 3 timer. Jeg har selv kørt turen 4 gange hver vej og også spurgt bekendte i Florida, og det er selv ved natkørsel nær umuligt på den tid pga. de mange lyskryds. Turen tager nærmere 4½-7 timer, hvor trafikken er tungest i fredagsdøgnet mellem Miami til og med Islamorada (upper Key).

• Car-pooling: På større hovedveje findes 1-2 venstrebaner markeret med et ”ruder” symbol. Her må man kun køre hvis der er to eller flere personer i bilen. Disse vejbaner kan nogle steder tillige være belagt med en ekstra vejskat, som kun kan betales med et ”sun-pass” – se under vejskat. Reserverede vejbaner er altid markeret, men det sker på forskellig vis ved skiltning, pæle, knopper i vejen, dobbelt optrækninger mv. En strækning kan udmærket have yderste venstre bane godt afmærket til car-pooling med pæle, mens næst yderste vejbane kun er markeret ved skilte og f.eks. kun gælder for visse perioder af dagen, typisk i myldretiden.

• Vejrlig: Under voldsomme troperegnskyl og orkanvindstød er det normalt at køre ud i vejsiden og helt stoppe; også på motorveje, selvom der står standsning forbudt.

• Strandkørsel. Enkelte strande må man køre på, men check skiltningen for periode, det kan afhænge af tider på dagen til hele årstider.

• Aflevering af bil i Miami: Beregn mindst ½ time ekstra til aflevering af lejebil i Miami lufthavn dels pga. distancen mellem afleveringscenter og selve lufthavnen inklusiv obligatorisk metro-tur, dels pga. en ”de-tour” som har eksisteret de sidste 2½ år i forbindelse med en pågående omfattende omstrukturering af trafik i og omkring lufthavnen.

• Attraktioner: Afhænger af præferencer. Vi er en teenagefamilie og har besøgt de fleste attraktioner i staten. Disse er foretrukne af teenagere: Discovery Cove i Orlando, Universal Studio parks, Disney parks (undtaget Animal Kingdom og Down Town), Kennedy Space Center ved Cape Canaveral, Bush Gardens i Tampa og Jet boat tur i Everglades. Disse er foretrukne af forældre: Discovery Cove i Orlando, Salvador Dali Museum i St. Petersburg, Art Deco guidet tur i Miami Beach, Fairchild Tropical Botanical Gardens og Old Cutlar Road vejen dertil syd for Miami, køretur igennem Redlands vest for Homestead især langs Coconut Palm Drive/ SW 248 St., White Hall i West Palm Beach, Epcot i Orlando. Sekundære præferencer for os alle: Daytona Beach, Butterfly World i Ft. Lauderdale, Vizcaya Museum i Miami, Hemingways hus i Key West.

• Kuponer. USA er et kupon land, og det kan i høj grad betale sig at gøre sit hjemarbejde. Ofte er der for en familie på fire personer DKK 100-150 at spare på entré udgift per attraktion. Check kuponer hjemmefra i DK og print ud – nogle steder findes en tilsvarende sms-kupon på smart-phone. Ved attraktionerne og på Turnpike’s tankstationer findes kuponhæfter, som giver rabat. Disney arbejder kun yderst sjældent med rabatter andet end ved ”multiple days tickets”. Discovery Cove skal som regel bestilles hjemmefra i god tid.

• Spisesteder: Er uendelige men vores tre favoritter er 1) Whole Foods supermarked kæden som ligger i de fleste byer (check online) og primært er et kæmpe helsekost/ økologisk luksus supermarked med yderligere store buffeter af kolde og varme simreretter til alle fødevarepræferencer/ allergier og som man kan tage med eller spise inden/udenfor; en person bliver mæt for DKK 50-60 per måltid, der ville tage 3-5 timer selv at forberede. 2) Sparkey’s Landing på Key Colony – ud for Key Marathon og indbegrebet af amerikansk ”slow life” mad af fineste råvarer (fisk&kød) til medium priser serveret på vandet med levende musik torsdag – søndag, især torsdagenes ”prime rib” evt. med en hummer (surf´n turf) kan anbefales. 3) Ceviche Tapas Bar (brug hellere deres tapas café på hjørnet end selve hovedrestauranten), 10 Beach Drive, St. Petersburg i kort gåafstand fra Salvador Dali museet, lidt dyrere men fantastisk spansk tapas restaurant med mere end 100 forskellige tapas til både frokost og aften.

God rejse.

Kommentarer til rejsetippet om Florida

Sparetips

17/09 2012 Svar på spørgsmål til ovenstående anbefalinger.
Det kræver lidt tid at spare, men det kan betale sig.

•Google det I gerne vil se/ opleve og "coupon" eller "discount".
•Check: Retailmenot.com (selv om kuponerne her tit slår fejl/ er udløbet, har jeg i løbet af de sidste år sparet mange tuinder af kroner fra denne side; sidst i august 35% på det mest populære show i Paris, Frankrig)
•Check hjemmesiden for det sted I vil opleve, ofte findes der min. $2 per person discount på museer/ oplevelser. Skal printes hjemmefra.
•Meld Jer ind i Groupon.com og skriv Miami/ Orlando osv. så I dagligt får de lokales egne tilbud inden Jeres afrejse. I kan bruge hotellet adresse som hjem addresse.
•Stop på motorvejs benzin stationer og hent alle kuponerne, som står i kæmpe reoler/ racks.
•I supermarkeder ligger gratis kupon magaziner/ aviser.
•Hvis I kender nogle lokale i Florida/ Georgia, så har de helt andre meget billige priser til de store parker i Florida; de skal bare bestille billetterne for Jer og få dem tilsendt til sig selv
•Bestil/ betal indgangen hjemmefra DK giver ofte en del rabat og sparer for de værste køer. Man printer en kvittering hjemme og scanner den ved indgangen og maskinen printer billetterne til Jer.
•Spørg i receptionen om de kan anbefale et sted, hvor der er gode tilbud/ rabat, hvis man siger man kommer fra dem.
•Spørg biludlejningsstedet, om de har nogle kuponer/ discount prisaftaler
•Køb en hotelpakke der inkluderer adgangs billetter, men check først om det er billigere at købe hver for sig - disse pakker er ikke altid billigere end løssalg - nogle gange dyrere.
•Når I køber noget i et supermarked eller tøjbutik kan kvitterngen ofte anvendes til 10-30% rabat på det næste køb, så det kan betale sig at købe det billigeste alene først og så stå i kø igen og få rabat% på alt det øvrige.
•Lær hvor det er billigst at shoppe: Populære nyudgivelser af bøger er billigst i Wallmart med ca. 20%, brug det ugentlige katalog for supermarkedet ligesom i DK, Macy's er ofte markant billigere end mange andre stormagainer med samme brands, de største outlet malls (de små er ofte spild af tid/ "outlet" bruges for at tiltrække turister til de små steder)
•Shop online hjemmefra og få det sendt til hotellet i Florida
•Spis Jer mæt i buffeten/ salater på kæderestauranter; f.eks. Sizzler med 50 forkellige ting
•Køb en kæmpe pakke ½l flaskevand i et stort supermarked ved ankomst - de koster omkring 1kr. stykket her, men kan let koste 20kr. diverse steder man kommer frem.


God rejse.

Kuponer?

16/09 2012 Hannah
Super gode tips :-)
Du skriver "Check kuponer hjemmefra i DK og print ud"
men hvor finder jeg de kuponer? :-)
Vh Hannah

Hoteller

08/08 2012 Lis Jacobsen
Dejlige rejsetips!

Har du nogle hoteller du kan anbefale? Vi er lidt i tvivl om vi skal bo på et af hotellerne tilknyttet Universal Studios eller vælge noget andet?

Ønsker også meget gerne anbefalinger af andre hoteller bed&breakfast i hele Florida.

PFT :-)

Super!

10/05 2012 camilla
Jeg ville blot skrive tak!
Sikke et forarbejde du har sparet mig inden vores tur d. 6/6-12.
Jeg finder specielt dine tips og info omkring bilkørsel og dertil hørende emner meget brugbare.
Jeg glæder mig endnu mere efter at have læst alt dette.
Camilla, Valby

Angående omregning benzin

10/04 2012 Jens Bjargum
Lige en kommentar angående omregning af benzinpriser. Du skriver at man skal dividere med 0,379 for at omregne til literpris. Men det er 3,79 man skal dividere med, for at omregne fra $/gallon til $/liter.

Og så selvom benzinpriserne er steget en del i USA de senere år, så koster en liter altså stadig kun ca. 6 kroner og ikke 11 kroner som du skriver.

Men ellers mange gode tips.
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Florida

Florida
Rejser til Florida
Denne side er udskrevet d. 2. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/skriv-rejsetips/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.