Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Florida

  • Til træf i Leesburg

    (Bedømt af 1 person)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Havde det været i Danmark, så var dette enorme mc-træf uden tvivl blevet forvist til Lars Tyndskids Mark. Men det er ikke Danmark. Det er Leesburg i Florida, hvor hele midtbyen i forbindelse med afholdelse af ”20TH ANNIVERSARY LEESBURG 2016 BIKEFEST” er forbeholdt bikere og deres mageløse maskiner.
    Se hele rejsetippet
  • Mig & Harley Florida rundt

    (Bedømt af 2 personer)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Vi har hjemsøgt Orlando Premium Outlet og forsynet os med mærkevarer til særdeles attraktive priser. Vi er blevet lænset for masser af dyre dollars i Universal City og Islands of Adventures.
    Se hele rejsetippet
  • Captive Island

    (Bedømt af 3 personer)
    23.01.15: karina
    Vi tog i uge 41+42+43 i 2014 til Florida med vores 2 børn på 9 og 12 år. Vi havde hjemmefra planlagt 1 uge i Orlando med besøg i 3 parker - hvilket var rigeligt - også videre til Fort Myers - Key Largo - Key West og afslutning i Fort Laurderdale/ Miami.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Florida

Rejsetips af samme forfatter

En af USA's mindst besøgte nationalparker er virkelig et besøg værd
Rejsetips indsendt af:
Brøndby
27. juli 2016

En af USA's mindst besøgte nationalparker er virkelig et besøg værd

Dette rejsetip handler om en af de mindst besøgte nationalparker i USA's 48 sammenhængende stater. Dry Tortugas National Park har kun omkring 60.000 gæster om året.
Når parken ikke er specielt besøgt, skyldes det ikke, at den ikke er interessant, men dens noget afsides beliggenhed, og dermed den noget dyre transport til stedet.
Fort Jefferson er omgivet af en voldgrav på alle sider.
Fort Jefferson er omgivet af en voldgrav på alle sider.

Om nationalparken

Dry Tortugas National Park består mest af vand! Nationalparken ligger i Den Mexicanske Golf ca. 110 km vest for Key West i Florida. Ud over vandområdet omfatter nationalparken en øgruppe bestående af syv større øer og nogle mindre banker. Kun Garden Key er åben for offentligheden, de øvrige øer kan/må ikke besøges. Navnet, Tortugas, blev givet af spanierne, da de opdagede øerne, på grund af de mange havskildpadder, de fandt her. De fleste er dog forsvundet i dag, primært på grund af jagt. "Dry" kom til senere for at fortælle søfolk, at der ikke var ferskvand på øerne. Amerikanerne anlagde Fort Jefferson på Garden Island i 1847, og selv om fortet aldrig kom i brug og aldrig blev færdiggjort, er det med sine 16 millioner sten, den største murstensbygning på den vestlige halvkugle. Fortet dækker størstedelen af øen, som måtte udvides for at give plads til fortet.
Færgen i havn på Dry Tortugas. Bagved anes National Park Services forsyningsskib.
Færgen i havn på Dry Tortugas. Bagved anes National Park Services forsyningsskib.

Besøg i nationalparken med båd

Hvis man vil besøge nationalparken, er der tre muligheder for at komme derud. Den dyreste er, at man chartrer en båd, og lader sig sejle til Garden Island. Her er der flere forskellige muligheder til mange forskellige priser, så her må man selv undersøge, hvad man er interesseret i (og har råd til).
Den anden er, at man tager den officielle "færge" fra Key West. Denne ejes og drives af et privat selskab. Skal man med færgen, skal man møde i havnen i Key West kl. 7.00 lokal tid. Færgen afgår kl. 8, og man ankommer til Garden Island ca. 10.15. Kl. 15.00 returnerer færgen og man er tilbage i Key West ca. kl. 17.15. Mellem 11.00 og 13.00 serveres der frokost, som er inkluderet i prisen, og også morgenmad er inkluderet. Med i prisen er også en 45 minutter lang, guidet tur på Fort Jefferson. Selv om der er plads til 250 på færgen, så bestil billet i god tid.
Dry Tortugas National Park Ferry
300 Grinnell Street, Key West, Florida
Pris: $ 175 for voksne, 165 for seniorer (62 og ældre) og 125 for børn mellem 4 og 16.
https://www.drytortugas.com/rates-reservations
Flyet på vej mod land. Når det er helt inde kan man gå tørskoet fra borde.
Flyet på vej mod land. Når det er helt inde kan man gå tørskoet fra borde.

Besøg i nationalparken med fly

Den sidste mulighed er at flyve ud til øen med et amfibiefly, der afgår fra lufthavnen i Key West. Starten foregår på hjul, og landingen på pontoner, og omvendt, når man skal hjem. Det var den løsning, vi valgte primært på grund af tiden. Her har man mulighed for at vælge en hel- eller havldagstur, og vi valgte den førstnævnte mulighed. En halvdagstur varer ca. 4 timer mens en heldagstur varer omkring 6½ time.
Halvdagsturene afgår kl. 8, 10, 12 og 14. Heldagsture kl. 8 eller 10. Selskabet udleverer en køleboks med drikkevarer, som man kan nyde under opholdet. Det er vigtigt, at man er ved flyet, når det skal hjem, da senere fly normalt vil være fuldt bookede (der er kun plads til 10 i hvert fly), så også her er det vigtigt at bestille udturen i god tid. Vi bestilte i januar til en flyvetur i juli.
Vi valgte den tidligste tur, og skulle møde en halv time før afgang, altså 7.30. Vi boede ikke langt fra lufthavnen, så der var ikke ret langt at køre, men bor man længere væk, skal man
Køre i god tid, da der var en del trafik, selv på denne tid. Det er nemt at finde selskabet inde i lufthavnen, og man får en detaljeret vejledning. På turen flyver man forholdsvis lavt, så vi havde gode muligheder for at se såvel skibsvrag som skildpadder, hajer, rokker og delfiner undervejs. Desværre gjorde solreflekser i vandet det næsten umuligt at tage billeder ag dyrelivet, men der var mange andre ting at tage billeder af., så husk kameraet. Kl. 11.00 fløj vi tilbage til Key West.
Key West Seaplane Adventures
Key West International Airport, Route A1A, Key West, Florida
Pris: $ 317 for voksne og $ 254 for børn mellem 2 og 12 for en halvdagstur. $ 555 for voksne og $ 444 for børn for en heldagstur.
http://keywestseaplanecharters.com/Rates/
Pragtfregatful i flugt over øen.
Pragtfregatful i flugt over øen.

Hvad foretager man sig på øen

Jeg skal måske lige nævne, at uanset transportmetode, skal der lægges $ 10 til, for adgang til nationalparken, med mindre man har et årskort til USA's nationalparker. Dette beløb afregnes med transportøren, og flyselskabet ville kun modtage kontanter, hvilket vi var blevet gjort opmærksom på, da vi bestilte. Da vi landede (i to fly) var færgen endnu undervejs, så de første 1½ time havde vi tyve mennesker øen helt for os selv.
En rundtur på Fort Jefferson må være et must. Uanset om man er på en guidet tur eller går rundt selv. Efter den amerikanske borgerkrig blev fortet brugt som fængsel for de, der blev forbundet med mordet på præsident Lincoln. Mest kendt af de disse var lægen Samuel Mudd, der havde sat John Wilkes Booths brækkede ben sammen, da han flygtede efter mordet. Mudds celle kan stadig ses. Fra fortets "tag" er der en glimrende udsigt over de andre øer i øgruppen, og man kan også se i ind i det område, som er udlagt som fuglereservat, og derfor lukket for offentligheden. De fugle, vi så flest af, var ud over måger, pelikaner og fregatfugle. Man skal i øvrigt passe på ikke at komme for tæt på bygningens kant, da der ikke er rækværk.
Ellers kan man bade og/eller snorkle. Både færge- og flyselskab udlåner gratis snorkeludstyr. Der er tre primære snorkelområder, som anbefales til henholdsvis begyndere, øvede og avancerede, men ingen holder øje med, hvor man snorkler, så det er på eget ansvar. Der er ingen livreddere eller lignende. Der bor kun 8 park rangers på øen, og de har andre opgaver. Der kan være hajer, så man skal være opmærksom, når man er i vandet. I det område, vi var i, var der ingen fare, men i et af de andre områder, blev der under vores besøg spottet en 2½ m lang hammerhaj, men den opførte sig pænt og ingen kom noget til.
Striberne er ikke bølger, men klitter under havoverfladen.
Striberne er ikke bølger, men klitter under havoverfladen.

Vær opmærksom på...

At der ikke kan købes mad- eller drikkevarer på øen. Man skal altså have alt med selv, med mindre man er med færgen, hvor der er bar. Der er to herre- og to dametoiletter på øen, men disse er aflåst, når færgen er i havn, hvor alle så skal benytte toiletterne ombord. Medbring også badetøj/håndklæder og måske skiftetøj. Der er to omklædningsrum, hvor man kan skifte tøj. Da vi besøgte øen, var der selv om formiddagen et UV-index på 10, så solbeskyttelse er et must. Der er som nævnt ikke ferskvand på øen, så man kan ikke få så meget som en enkelt tår vand, hvis man ikke selv har noget De rangere, der bor på øen, laver selv deres ferskvand fra havvand ved hjælp af en såkaldt ferskvandsgenerator, ligesom de laver strøm med en el-generator. Mad og andre forsyninger bliver sejlet ud en gang om ugen. Af og til taget et fly pizza med til de, der bor på øen. Rangernes boligområde, som er indrettet i det gamle fort, er lukket for uvedkommende, og det bør man respektere.

Seværdigheder
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Florida

Florida
Rejser til Florida
Denne side er udskrevet d. 4. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/spanien/mallorca/palma-de-mallorca/rural-puig-de-ros-dalt.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.