Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Florida

  • En af USA's mindst besøgte nationalparker er virkelig et besøg værd

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.16: Jan Kronsell
    Dette rejsetip handler om en af de mindst besøgte nationalparker i USA's 48 sammenhængende stater. Dry Tortugas National Park har kun omkring 60.000 gæster om året.
    Se hele rejsetippet
  • Til træf i Leesburg

    (Bedømt af 1 person)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Havde det været i Danmark, så var dette enorme mc-træf uden tvivl blevet forvist til Lars Tyndskids Mark. Men det er ikke Danmark. Det er Leesburg i Florida, hvor hele midtbyen i forbindelse med afholdelse af ”20TH ANNIVERSARY LEESBURG 2016 BIKEFEST” er forbeholdt bikere og deres mageløse maskiner.
    Se hele rejsetippet
  • Mig & Harley Florida rundt

    (Bedømt af 2 personer)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Vi har hjemsøgt Orlando Premium Outlet og forsynet os med mærkevarer til særdeles attraktive priser. Vi er blevet lænset for masser af dyre dollars i Universal City og Islands of Adventures.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Florida

Rejsetips af samme forfatter

Everglades sumpene. Den bider ikke -sagde han!
Rejsetips indsendt af:
Tillie
Århus
6. maj 2009

Everglades og Naples, Florida, venindetur del 2.

Florida bliver oftest set som et rejsemål for familier, men det kan også blive alletiders tur for 2 eller flere veninder. Shopping, natteliv, parker, strande og oplevelser knytter jer endnu tættere!
Han lurer gør han! En af de mange alligatorer i Everglades
Han lurer gør han! En af de mange alligatorer i Everglades

Tamiami Trail

Efter vel-overstået valg og med ny præsident i landet gik turen nu på 5. dagen fra Key West til Naples over Tamiami Trail (hedder vejen) og Everglades. Vi valgte at køre af Tamiami Trail da det er en sjov tur med hensyn til at se lidt mere af det mindre turistede Fla. (hvis der findes noget sådant), samt med håbet om at se alligatorer på vejen.

Vi blev ikke skuffede! De lå og slangede sig langs vejen mange steder og der var da også skilte hvor man kunne se at man kunne risikere at støde på en puma. Det gjorde vi dog ikke. Øv! Der er masser af lange, tørre strækninger og her kan man se at hele Florida er bygget på en sump. Og man oplever en virkelig "roadtrip" fornemmelse da en del af strækningerne er virkelig lange og lige og blot er en lang vej med noget varme-dis i horisonten.

Tamiami Trail er meeget lang og der kan være langt mellem byerne, så hovedreglen er at hvis du kun har ca. halvt fyldt tank når du er i en by, så er det bare om at fylde op. Og husk VAND og snacks til turen, samt køre-pude og solbriller. Og vær klar med kameraet når I ser et eller andet spændende, veninden og jeg var f.eks. rigtigt kede af at vi ikke fik taget billeder af hverken alligatorer i vejkanten, langbenede fugle eller puma-skilte. Husk også at I kommer til at køre i indianer-reservater og at der her altså gælder anden lovgivning end i resten af USA. Ikke at jeg nogensinde har hørt om nogen der har oplevet noget som helst andet end venlighed, men i princippet så kan de bestemme selv, så det gælder om at være respektfuld og følge reglerne (men det gør det vel uanset hvor man er). Det er overvejende Seminole-stammen man ser der dominerer området vistnok hedder denne del af stammen Miccosukee. De er meget venlige og ernærer sig som hovedregel af turister og sumpbåde langs Tamiami trail og længere oppe af kasinoer så vidt vi kunne se.

Der er masser af udbydere af sumpbåde-ture undervejs (ikke alle "native-americans", som I må huske at sige på amerikansk. *s*), og det kan igen her godt betale sig at vælge nogle mindre udbydere. Vi valgte simpelthen at drøne derudaf og vælge på vejen. Det kræver lidt is i maven at passere den første klynge af udbydere af sumpbåds-ture, men det var det værd. Efter en lang strækning vindtør, tom vej, kom vi til endnu en samling af udbydere.
Sumpbåd agter med super guide
Sumpbåd agter med super guide

Everglades med sumpbåd og indianere

Jeg valgte en lille udbyder, med stamme-farver malet på et lille skur. Jeg ville godt sikre mig at det var en indianer der ejede stedet. Argumentet for at vælge de større skulle være at de har meget mere indgående viden om Everglades og vildtlivet og økologien.

Vores unge kaptajn kunne dog fortælle alt hvad der var interessant at få at vide om Everglades, samtidig med at han kunne fortælle en masse om indianernes oprindelige kultur og bosættelse i sumpen. En venlig kvinde tog imod vores rystende billige 10 dollars og så var vi ellers afsted.

Turen bød både på et møde med "Jack the alligator", vaskebjørne, en mokkasinslange, masser af fugleliv og facts om sumpen, samt et vue over en gammel indianer-landsby. I gamle dage svømmede mændene simpelthen ud i sumpene og dræbte alligatorer og andet "mad" med knive og andet småtteri (!!) mellem alle de farlige dyr og kom så hjem med bytte til stammen. Rimeligt hårdføre forfædre de havde sig der!

Uanset om man vælger at bestille tur hjemmefra på nettet eller vælger at snuppe én på vejen skal man være ved stederne mellem klokken 10 og ca. 16. Og der er ikke nogen idé i at vælge en tur fra Miami hvis man ikke har Miami som hoveddestination da man så skal køres frem og tilbage, for så selv at køre opad igen hvis man sigter efter nordligere himmelstrøg (Orlando, Naples, Ft. Myers, Cape Coral, St. Petersburg osv). Som en pudsig anekdote kan nævnes at faderen til vor unge kaptajn faktisk kunne huske mig fra da jeg var 8 (nu er jeg 28) år gammel!

Vi havde åbenbart dengang valgt samme udbyder, og han kunne huske både min familie og jeg indgående! Kom ikke og sig at der ikke er noget om indianer-mystikken. Hehe. Alt i alt var det en fabelagtig oplevelse, og Everglades SKAL ses når man er i Florida. Det er simpelthen en oplevelse for sig. Og er man oven i købet så heldige som vi var, ja så kan man få en hel tu-guide og sumpbåd for sig selv og akn få lov at gå i land ved en indianer-landsby og se dyrene der. Dette skyldes nok hovedsageligt at vi kom udenfor sæsonen (november måned).

Spørg endelig indianerne om deres historie, de fortæller gerne og spis endelig noget af den lokale mad der også findes langs Tamiami Trail mellem alle sumpbåds-udbyderne. Det er ikke fantastisk mad, men det er solidt og så har man prøvet det!
Ingen fotos af Naples, så I får i stedet et mere fra Everglades Her af vaskebjørn ved indianerhytter
Ingen fotos af Naples, så I får i stedet et mere fra Everglades Her af vaskebjørn ved indianerhytter

Naples

Efter den lange tørre køretur og den gode oplevelse i sumpene smuttede vi videre opad mod Naples hvor vi skulle overnatte inden turen gik til Orlando. Naples er en meget smuk by, men også lidt pudsig.

Nu fik vi ikke set så meget af byen da det blot var en overnatning oven på en lang køretur, men det umiddelbare indtryk vi mange gamle, rige mennesker. Altså nordamerikanere der havde masser af penge og nu havde trukket sig tilbage til Naples hvor de fortsatte den livsstil de var vant til, blandet med absolut top-golf-muligheder og store indkøbscentre med masser af varer.

Shop ikke i Naples, det kan ikke betale sig, det er en del billigere i både Miami og, især, i Orlando. Vi boede på "Golfcoast Inn Naples" som var et lækkert og rart hotel, men efter at have oplevet Key West og Miami virkede det ikke så imponerende (se veninderejse del 1. "Miami og Key West"). Det var dog lækkert og med helt utroligt god og skæg betjening og pool. Dagen var nu en anelse for kold til at vi ville hoppe i pølen, så det blev blot til lidt kig på byen, som i øvrigt er meget ren og velholdt og mange steder bærer tydeligt præg af førnævnte indbyggere.

Butikkerne er smukke bygninger med tunge, velholdte sten og marmor/guld-facader, indkøbscentrene er holdt i hvide/beige og sølv farver og byen giver i det hele taget indtryk af rig, bleg, gammel mand og kone der stemmer republikansk og godt kan li' golf. Naples har vist en park eller to og har også et fugle-kigger-reservat og en zoo, men det er vist også det mest ophidsende byen kan opbyde. Hotellerne er ikke så dyre i mellem-klassen (nok af samme grund) så det er et glimrende sted at overnatte når nu man skal fra Key West/Miami over Everglades til Orlando som vi skulle.

Herefter blev kursen sat mod Orlando, rejsetips gives senere herom. :0)
Så tæt på kom vi. Hun var lidt mindre bange end jeg! :0)
Så tæt på kom vi. Hun var lidt mindre bange end jeg! :0)

Seværdigheder
Nationalparker

Kommentarer til rejsetips om Florida

stamme-farver malet på et lille skur

06/03 2016 Katja
Vi ønsker bestemt at benytte samme udbyder, og støtte indianerne.
Du nævner at skuret er malet med stamme-farver, hvor mange både er det , og kan man komme på forskellige ture ?

Jeg ser frem til at høre fra dig, har du et navn på jeres guide, og skal vi viderebringe en hilsen ? vi ankommer den 17.3.16

Dette er en barne drøm, så jeg håber at vores oplevelse bliver lige så unik som jeres.

Mvh
Katja

Everglades

16/11 2010 Anne Rasmussen
Jeg har samme spørgsmål :o)

Everglades

12/07 2010 Joan
Hej. Vil blot spørge om dem i var ude at sejle med i sumpen havde et firma eller det var mere eller mindre privat. Vi er ude efter en IKKE-turistet tur, og meget gerne med en masse info om indianere. Kan man booke hjemmefra, og i så fald kan du give mig et link? Kh Joan
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Florida

Florida
Rejser til Florida
Denne side er udskrevet d. 10. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/italien/rom/empire-palace.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.