Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Florida

  • En af USA's mindst besøgte nationalparker er virkelig et besøg værd

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.16: Jan Kronsell
    Dette rejsetip handler om en af de mindst besøgte nationalparker i USA's 48 sammenhængende stater. Dry Tortugas National Park har kun omkring 60.000 gæster om året.
    Se hele rejsetippet
  • Til træf i Leesburg

    (Bedømt af 1 person)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Havde det været i Danmark, så var dette enorme mc-træf uden tvivl blevet forvist til Lars Tyndskids Mark. Men det er ikke Danmark. Det er Leesburg i Florida, hvor hele midtbyen i forbindelse med afholdelse af ”20TH ANNIVERSARY LEESBURG 2016 BIKEFEST” er forbeholdt bikere og deres mageløse maskiner.
    Se hele rejsetippet
  • Mig & Harley Florida rundt

    (Bedømt af 2 personer)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Vi har hjemsøgt Orlando Premium Outlet og forsynet os med mærkevarer til særdeles attraktive priser. Vi er blevet lænset for masser af dyre dollars i Universal City og Islands of Adventures.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Florida

Florida: Forget Disney - Go north!
Rejsetips indsendt af:
Lisbeth Torp Ernst
Faaborg, Fyn
12. aug. 2010

Florida: Forget Disney - Go north!

Det nord-østlige Florida rummer store oplevelser og skøn natur,- og har masser at byde på. Vi valgte at gå udenfor de hårdttrampede turist-stier, og det fortrød vi ikke!

Summer Holiday for everyone

Alle med børn i teenage-alderen vil vide, at det kan være en udfordring at rejse med store børn/unge, der står på kanten af voksenlivet, og nok vil rejse med mor og far, meeen absolut også har en mening om rejsemål, oplevelser og sengetider (for slet ikke at tale om, hvornår man står op i sin ferie!) Kodeordene for succes, når hele familien skal nyde ferien og samles om oplevelser, er for os: Flot natur, anderledes aktiviteter og lokal mad.

Kan man få alle tre ting i nord-øst Florida? Ja, og mere til!

Amelia Island – Home of the Pirates

Denne lille ø ligger ud for Floridas kyst i Atlanterhavet meget tæt på grænsen til Georgia. Den er forbundet med fastlandet med 2 broer, men har absolut sin egen identitet som ø trods den nære tilknytning til Fernandina Beach, som området hedder.

Oprindelig var øen hjemholdssted for pirater, der kontrollerede og plyndrede fragtskibe, der skulle gennem St Marys River og videre til Georgia eller Floridas fastland.
For turister og andre barnlige sjæle har øen valgt at lade dette tema fylde en del, og man kan få alt fra almindelig souvenir-gejl til særlige sejlture i området, hvor pirattemaet er gennemgående. Amelia Island har gennem tiden fra de første europæere trådte jorden for næsten 500 år siden ført en omtumlet tilværelse under mange nationers flag. Det var en vigtig indfaldsvej for europæerne til fastlandet og værd at beskytte. Et levn fra denne omtumlede tid kan ses på det meget velbevarede Fort Clinch med store kanoner og høje borgmure, der nu er et spændende museum på nordspidsen af øen. Rigtige sydstatssoldater med blankpolerede geværer, går rundt på fortet og svarer på spørgsmål på ”gammelt sprog”, som var tiden skruet 400 år tilbage.
Se fortet fra vandsiden på en spændende 2 timers sejltur udgående fra havnen for enden af Center Street, hvor målet er...:

Cumberland Island

Denne Bountyø ligger reelt i Georgia, så på sejlturen krydses statsgrænsen mod nord. Øen kan besøges og udforskes både til fods og på cykel, og der findes overnatningsmuligheder lige fra ydmyge naturcamping-områder til øens eneste reelle hus: et luksus-hotel med gourmetrestaurant. Så,- alt efter temperament, magelighed og økonomi,- er der muligheder nok. Vi gik ikke i land, men så øen fra vandsiden. De to guider ombord var meget underholdende, og formåede med en cocktail af spændende detaljer om historie og dyreliv og sjove skrøner og anekdoter at skabe en hyggelig og alligevel intens stemning, der fangede både børn og voksne. På turen oplever man både masser af vilde heste, der er fredede på øen, eksotisk fugleliv og for vores vedkommende det største:,- legesyge delfiner, der kredsede om båden flere gange.
Amelia Island - Downtown

Amelia Island - Downtown

Som så mange andre steder i USA er ”historic site” for en europæer ikke noget, der kan imponere,- men her på Amelia Island har tiden stået stille. De lokale værner om miljøet og både naturen og bylivet er enestående og nærværende.

Her er noget så sjældent som en reel bymidte med huse, butikker, kirker, posthus og en havn, hvor der er plads til både pelikaner, lokale rejefiskerbåde og store lystyachts. Der hersker en skønsom blanding af aktivitet og ro, hvor lokalbefolkningen og turister færdes side om side. Vi er langt fra det hæsblæsende tempo længere sydpå. Her hersker de gamle sydstatsdyder, og mens ungerne fniser af de lokales evige ” Have a nice day, maam” og ”How are you, sir?”, synes vi nu alle, at disse høflige gestus er med til at skabe en god stemning. Øen er på ingen måde overrendt, men har en behagelige laid-back ferie-stemning, hvor der nok er tilbud om spændende oplevelser, men uden at man som gæst føler sig stemplet med TURIST i panden.

Man får let mulighed for at opleve den almindelige amerikaner i sin hverdag, hvilket i sig selv er en oplevelse. Prøv at tage på en ekspedition i det lokale Wallmart, hvor indkøbene foretages i kæmpe-indkøbsvogne i super-supermarkedet og transporteres galant af en serviceassistent ud i kundernes mega-monster-biler!
Amelia Island - Wildlife

Amelia Island - Wildlife

Naturen er- som bylivet – roligt og livgivende. Øen er naturligvis præget af de mange kilometer kystlinie, hvor hele øst-siden har brede hvide sandstrande mod Atlanterhavet, og man har via de utallige små blindgyder, der udgår fra strandvejen gode muligheder for parkering og direkte adgang til havet.

Her er masser af plads til alle, og ingen behøver føle sig klemt mellem solparasoller, strandsælgere eller larmende radioer. Selv i højsæsonen kan man søge mod øde områder og lege Robinson Crusoe. Scenen er sat: Palmer, hvidt sand i store klitter og store brusende bølger, der ruller ind i en evig rytme, og hvis man er heldig (eller ihærdig) dukker måske forstenede hajtænder op blandt skallerne, der skylles op på stranden.
Amelia Island – The Marsh

Amelia Island – The Marsh

Mod vest – mod fastlandet – er kystlinien meget anderledes. Her hersker ”the Marsh”. Tidevandets evige skiften har formet området, der er rigt på dyreliv. Ved lavvande ses østersbanker så langt øjet rækker, og ved højvande dækkes området med vand og giver liv til både fisk, fugle og alligatorer, der kommer tæt på kystens store sivområder. Området er velegnet til kano og kajakture på egen hånd og med guide, og der er rig mulighed for en stor naturoplevelse. Husk solcreme, drikkevand og kikkert/kamera! Som bonus kan man nyde den mest fantastiske solnedgang, når den brændende ildkugle sænker sig over marsklandskabet og skaber et lyshav af gyldne nuancer inden mørket sænker sig fløjlsblødt og cikadernes karakteristiske sang overdøver plaskene fra små fiskehaler,-- eller var det en alligator på jagt?
Florida: Forget Disney - Go north!

Overalt på øen ses de typiske sydstats-scenarier. Velholdte træhuse med verandaer og gyngestole, hvorfra der holdes øje med forbipasserende og ingen går af vejen for en høflig hilsen: ” How are you doing?” Ventilatoren i loftet summer stille og lyden blander sig med den evige raslen og puslen fra travle egern, der piler rundt i trækronerne, der majestætisk folder sig ud og skaber kølig skygge. Træerne har den særegne sydstats-profil med hængende ”spanish moss” overalt. Smukt, svalende og særegent!
Uden mad og drikke…

Uden mad og drikke…

Spisesteder er der nok af, for enhver smag og økonomi. 2 steder skal dog fremhæves, hvis man vil spise ”the american way” og nyde godt af øboernes gæstfrihed og ligefremme imødekommenhed: ”The Surf”, en udendørs-restaurant/bar, hvor folk mødes i uhøjtideligt, festligt lag. Kom bare i bikinitop og shorts og med saltvand i håret, og nyd en dejlig cajun inspireret menu til tonerne af den lokale sing-a-long kunstner, der hurtigt får fyldt det minimale dansegulv til inciterende keyboard-rytmer. ”T-Rays”, en gammel tankstation, hvor benzinstanderne og gamle oliedunke støver til, og hvor selve butikken nu er omdannet til en morgenmads- og frokost-spisested. Det lille lokale er fyldt med mennesker, og gamle borde og stole er placeret på enhver ledig gulvplads i skøn umage forvirring. Her hersker det traditionelle sydstatskøkken med æg, bacon, majsgrød og tykke, sirupsglinsende pandekager,- og alt sammen i rigelige mængder. Glem alt om helsekost og kolesteroltal her.

Kom igen næste dag til frokost og prøv den hjemmelavede hamburger ´n fries, det fås ikke bedre nogen steder. Stedet er familieejet, og alle tre generationer er i gang fra morgenstunden. Yngste datter betjener kassen og tager imod bestillinger, faderen står i køkkenet og tryller den skønneste mad frem, mens bedstefaderen, der kender alle, cirkulerer blandt bordene og skaber humør og stemning med sin åbne og positive snak.

Hot –Hot – Hot

Vælger man at tage til Florida i sommerferien som os, er temperaturerne nok høje for en forfrossen nordbo, men takket være air condition i både huse, forretninger og biler, kan man sagtens få en masse ud af udendørslivet. Regn dog ikke med, at I kan klare flere timer i træk, og tempoet skal absolut ned i takt med, at temperaturen stiger. Sørg for at have rigelig med drikkevand med jer overalt. Gør som de lokale: Søg ly for middagssolen, og nyd de lidt køligere morgen- og aftentimer. Vi var i området i juli måned, og temperaturen var gennemsnitlig mellem 35 og 40 gr C. Dertil kommer den meget høje luftfugtighed, som kan være overvældende for ikke lokale. Amelia Island er stedet, hvor Miami-folket og det øvrige sydlige Florida tager på sommerferie, når varmen bliver for meget. Her er også varmt, men slet ikke så fugtigt som sydpå, og så er der en konstant brise enten fra Atlanterhavet eller fra kystlinien mellem fastland og øen.

Så, hvad venter I på? Go north!

Kommentarer til rejsetips om Florida

Amelia

20/08 2010 Todd
Great place to visit!

Amelia Island

19/08 2010 Jeff Kennard
Jeg har vaeret paa alle stederne og jeg kunne ikke have udtrykt det bedre. Go Amelia Island

Saa, hvad venter I paa? Go North!

19/08 2010 Karin
Vaelgig godt skrevet . You have to go to this place! Amelia Island "perlen" i nord Florida

Ja det ligner

18/08 2010 Janne
at jeg kun hargivet tippet en halv stjerne --- det var ikke meningen - det skull have haft fuldt hus :-) Tak for fiffet skrevet i et skønt og flydende sprog. Jeg er ihvertfald blevet klogere
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Florida

Florida
Rejser til Florida
Denne side er udskrevet d. 8. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.