Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 15.000 kr.

Skriv rejsetips på FDM-travel.dk

Flere rejsetips om Florida

  • En af USA's mindst besøgte nationalparker er virkelig et besøg værd

    (Bedømt af 1 person)
    27.07.16: Jan Kronsell
    Dette rejsetip handler om en af de mindst besøgte nationalparker i USA's 48 sammenhængende stater. Dry Tortugas National Park har kun omkring 60.000 gæster om året.
    Se hele rejsetippet
  • Til træf i Leesburg

    (Bedømt af 1 person)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Havde det været i Danmark, så var dette enorme mc-træf uden tvivl blevet forvist til Lars Tyndskids Mark. Men det er ikke Danmark. Det er Leesburg i Florida, hvor hele midtbyen i forbindelse med afholdelse af ”20TH ANNIVERSARY LEESBURG 2016 BIKEFEST” er forbeholdt bikere og deres mageløse maskiner.
    Se hele rejsetippet
  • Mig & Harley Florida rundt

    (Bedømt af 2 personer)
    22.06.16: Sven-Erik Nielsen
    Vi har hjemsøgt Orlando Premium Outlet og forsynet os med mærkevarer til særdeles attraktive priser. Vi er blevet lænset for masser af dyre dollars i Universal City og Islands of Adventures.
    Se hele rejsetippet

Læs mere om rejser til Florida

Rejsetips af samme forfatter

Florida. - Billig og nem frokost på turen.
Rejsetips indsendt af:
Skagen
9. juni 2012

Florida. - Billig og nem frokost på turen.

Er i på "kør selv ferie", så er et godt råd at købe en køletaske i et supermarked. Det er en dejlig nem og billig måde at indtage sin frokost på køreturen.
På alle hoteller, er det muligt at få isterninger. Så fyldte vi bare nogen frostposer med is. Lagde dem i bunden af vores flamingo køletaske, og købte noget toastbrød, pålæg og salat. Og samtidig var der altid kolde drikkevarer.
Det gjorde faktisk vores tur mere hyggelig. Vi nød vores små "pitstop"
Svømme med delfiner i Discovery.
Svømme med delfiner i Discovery.

Orlando

Vi startede vores 3 ugers rundrejse i Orlando. Og når man siger Orlando, siger man også mange forlystelser for børn og barnlige sjæle.
Det som fangede os mest er Discovery Cove. En park hvor man kan svømme med delfiner, bade med rokker (stingray), dykke i koralrev og gå i et fugleområde hvor de fløj frit omkring.
Vi havde bestilt billetter hjemmefra. og vi fandt ud af at det var en rigtig god ide, for at undgå de mange lange køer der er foran indgangen til alle forlystelser. Man sparer også en del penge ved at købe billetter hjemmefra, og samtidig kan man også rende ind i ekstre goder.
Billetten til Discovery Cove var godt nok lidt dyr, men når indgangen er betalt, er alt mad og drikke gratis. Og det viste sig at være alle pengene værd.
Vi startede i parken kl 10:00 og blev der til kl 18:00, da parken lukkede. Tiden fløj bare afsted.
Prisen i 2007 var 279 USD for indgang og svømme med delfiner. Men kun 179 USD hvis man ikke ville svømme med delfiner.
Da vi bestilte billetterne hjemmefra, fik vi gratis billetter til Sea World oveni hatten.
Den oplyste kuppel i Epcot.
Den oplyste kuppel i Epcot.

Epcot Centeret.

Alle parkerne er meget store derover, så man skal afsætte minimum 1 hel dag pr. park. Ellers får man ikke det optimale ud af det.
Et godt tip er at starte i parkerne med at gå modsatte vej end alle andre turister gør. Hvis alle andre går til venstre, så gå til højre for indgangen. På den måde undgår man mange af de køer der er ved forlystelserne.
Selvfølgelig er der mange forskellige forlystelser i Orlando.
Vi var i Epcot centeret, hvilket også var en stor oplevelse.
Vi havde en ung dreng med på 12 år, så Epcot var et bedre valg for os, end Disney World ville være.
I Epcot er der også mange forlystelser, men til det lidt mere unge publikum end for mindre børn.
Epcot Centeret er bygget op med forlystelser på den ene side af søen og på den anden side er der bygget et "world showcase", som er en tro kopi af 11 forskellige lande. Man kan sejle fra Epcot`s forlystelser til det land man vil starte med at besøge, og så ellers gå fra land til land.
Hele dagen sluttede af med et KÆMPE fyrværkeri. Meget betagende syn.
Billede taget fra vores hotel.
Billede taget fra vores hotel.

Fort Meyers.

Derefter kørte vi imod Fort Meyers, hvilket er et meget smukt sted.
Vi kørte en tur ud til Sansibel Island, som er meget populært for de mange farvestrålende strandskaller.
Det at bade i den mexicanske golf var altså en dejlig oplevelse. Vandet var super godt og en utrolig ren strand, hvor man nemt kunne få øje på de flotte strandskaller.
Inden vi kørte tilbage til hotellet, var vi ude og se hvor Harrison Ford og Thomas Edison havde sommerhuse ved siden af hinanden.
Airboat.
Airboat.

Everglades.

Så gik turen imod Key West. På køreturen dertil kørte vi igennem Everglades, hvor vi selvfølgelig havde planlagt en tur i airboat, hvilket var en kæmpe oplevelse.
Vi satte os godt tilrette i båden, uden at vide hvor stor fart vi pludselig fik på. Hold da op, hvor gik det stærkt. Vi susede afsted hen over stepperne med meget høj fart og vores "driver" drejede skarpt, så vandet sprøjtede ind over os. Det var virkelig sjovt.
Da vi kom i land var vi inde på farmen, hvor vi fik lov til at holde en lille alligator. Det var meget underligt, for vi troede den var ru at røre ved, men den var faktisk utrolig blød.
Den indgangsbillet var overraskende billig. I 2007 kostede det kun 19 USD for at komme ind og se en farm med alligator og så den super sjove tur i airboat. Det MÅ simpelthen bare prøves. Men der købte vi ikke billetter hjemmefra. Der findes så mange forskellige steder på vejen igennem Everglades. Så det er bedre at købe billetter, der hvor man nu har lyst til at gøre et stop.
Et andet tip er også at i receptionen på næsten alle hoteller, er der en hel væg af brochurer, med reklamer på de forskellige atraktioner. Og de annoncerer typisk med rabat. Der er jo mange om budet derover.
glasbundsbåden.
glasbundsbåden.

Key West.

Så fortsatte vi videre imod Key West...over 42 broer, som forbinder øerne sammen, ud til Key West. De første stykker var meget betagende, men i længden var det trivielt. Men selvom turen over alle broerne var langsommelig, så er der "guld" for enden af vejen.
Sikke dog en dejlig afslappet stemning der er på Kay West. Stemningen er mere cubansk end amerikansk. For Key West ligger tættere på Cuba end på Amerikas fastland.
Vi var ude og sejle i en glasbundsbåd, hvor der var de smukkeste farvestrålende fisk i koralrevet.
Miami Beach
Miami Beach

Miami

På turen tilbage imod vores udgangspunkt, var vi også i Miami.
Det var dog noget skuffende for os. Men det var nok mest fordi vi var uheldige med hotellet. Det var det dårligste vi nogensiden har været på (Howard Johnson Hotel, Collins Avenue). Der var mug på væggene, vinduet kunne ikke åbnes og en kæmpe aircondition var lige udenfor vores vindue, hvor den bulrede løs hele natten.
Da vi tjekkede ud skulle vi betale 28 USD, for gratis internet, gratis opkald til 800-numre, gratis bus til centrum, gratis liggestole ved poolen og for at parkerer på deres parkeringsplads. Alt dette var vi ikke blevet informeret om da vi tjekkede ind på hotellet.
Ingen af de steder vi havde været i Florida, skulle vi betale for at parkerer. Men det påstod de i receptionen at det skulle man alle steder i Florida.
Florida. - Billig og nem frokost på turen.

Dette var et lille udpluk af vores tip til en god ferie i Florida.
Det er en kæmpe oplevelse at være på kør selv ferie i USA. Og vi er da også fast besluttet på at det bestemt ikke er sidste gang vi skal til USA.

Kommentarer til rejsetippet om Florida

Fort Myers

15/01 2013 Anette Lund
Hvad hed det hotel i boede på i Fort Myers? Var det Ft. myers beach eller Sanibel?

Sommerhus.

01/10 2012 Susanne Simonsen
Ej hvor pinligt.
Det er selvfølgelig Henry Ford. Godt du er vågen ;-)

Sommerhus

27/09 2012 Birgit Petersen
Harrison Ford og Thomas Edison......
Hm.....den ene er en levende skuespiller og den anden en længe død opfinder....er der skrevet forkert?

Key West

25/06 2012 Susanne Simonsen
Hejsa. Ja du kan tro vi havde en super god tur.
Hotellet i Key West hed

"Lexington Hotel Key West
3850 N Roosevelt Blvd, Key West, FL, 33040, US"

Det kan vi varmt anbefale.
Mht køb af billetter til parkerne, så gik jeg bare ind på de forskellige parkers hjemmesider og bestilte dem der igennem.
Hilsen Susanne

Key West

21/06 2012 Dorte
Hej,
lyder til I har havde en dejlig tur.
Hvad hed hotellet i boede på i Keywest og kan det anbefales ??
Hvad hed hjemmesiden hvor i købte billetter til div. parker i Orlando ??
Klik for at bedømme dette rejsetip: 

Skriv din egen kommentar

Overskrift
Dit navn
E-mail
(Vi offentliggør ikke din e-mailadresse)
Kommentar

Læs mere om rejser til Florida

Florida
Rejser til Florida
Denne side er udskrevet d. 6. december 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/usa/californien/ultimativ-koer-selv-familieferie-med-det-hele.html

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.