Tilmeld dig FDM travels nyhedsbrev

Få de bedste tilbud på rejser hver uge og vind rejser for op til 25.000 kr.

Krydstogt til Fort Lauderdale

Ft. Lauderdale er berømt for sine strande, sin kunst og sin kultur. Fra shopping på Las Olas Boulevard over gondolture på kanalerne til den historiske flodbred. Kun få kilometer nord for krydstogthavnen Port Everglades kan I opleve strandpromenaden, og lige på den anden side af gaden ligger hoteller, gode shoppingmuligheder og lækre spisesteder.

Største seværdigheder

Største seværdigheder

Tag på stranden

Ft. Lauderdales strande er blandt de bedste i Floridas byområder. I det centrale område, mellem Intracoastal Waterway og havet, er der et utal af uformelle restauranter, barer, souvenirbutikker og forretninger, med alt det, I lige står og mangler.

Længere mod nord ligger de dyrere hoteller, som tilbyder mere elegante spiseoplevelser med havudsigt.
Las Olas Boulevard

Las Olas Boulevard

Las Olas Boulevard, og her tænker vi især på strækningen mellem 6. og 11. Avenue, er byens hovednerve, når det gælder shopping, restauranter eller I bare har lyst til at sidde på en cafe og kigge på mennesker.

I løbet af dagen kan I hoppe på en båd og sejle på kanalerne, der snor sig gennem denne maleriske del af Ft. Lauderdale. I kan også gå en tur langs promenaden Riverwalk, som er den ca. 2,5 km lange strækning langs floden New River, der forbinder mange af byens historiske og kulturelle vartegn.

Når natten falder på, strømmer restaurantgæsterne ud i gaderne og de særligt romantisk anlagte napper sig tur i hestevogn.

Havn

Havn
Der er mange krydstogter, som udgår fra Ft. Lauderdale og sejler til en lang række destinationer i fx Caribien. Havnen Port Everglades ligger ca. 10 minutters kørsel fra lufthavnen i Ft. Lauderdale, og der er samme afstand til byens centrum.

Klima

Ft. Lauderdale har et tropisk regnskovsklima med kun små variationer i temperaturen. Den gennemsnitlige månedlige temperatur ligger altid på over 18 grader.

Med det klima er det intet under, at de såkaldte snowbirds, amerikanske pensionister, flytter fra deres hjem i det nordligere USA og til Florida i vintermånederne.

Krydstogteter til Florida

Denne side er udskrevet d. 25. september 2016 fra
http://www.fdm-travel.dk/

Ring til en rejsekonsulent på 70 11 60 11 hvis du ønsker hjælp til bestillingen eller har spørgsmål. Du kan også bestille direkte på www.fdm-travel.dk.